Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: abirateron, prednisolon

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Forsøgsbehandling af prostatakræft

Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. På Aarhus Universitetshospital gives frysebehandling som led i en forsøgebehandling til prostatakræft, der ikke har spredt sig. Vaccine mod prostatakræft, der har spredt sig, er også på vej frem.

 

Forsøg med ny medicin og nye metoder til undersøgelse og behandling er vigtige, for at man fortsat kan udvikle og forbedre kræftbehandlingen.

Det kan være overvældende at få at vide, at man har kræft og samtidig skulle beslutte, om man vil deltage i et forsøg. 
 
Diskuter dine muligheder med både lægerne, familie og venner.
 
Det er frivilligt at deltage i forsøgsbehandling, og du vil altid kunne trække dig ud af forsøget igen. Ønsker du ikke at deltage i forsøgsbehandling, så vil du altid få tilbudt den bedst mulige standardbehandling. 
 
Forsøgsbehandlinger kaldes også 'klinisk forsøg', 'protokolleret behandling' eller ’eksperimentel behandling’. 

Læs mere om forsøgsbehandling og om dine rettigheder som deltager:

Forsøgsbehandling 

 
Find forsøgsbehandling i Danmark

I databasen Cancerforsoeg.dk kan du finde beskrivelser af forsøgsbehandlinger inden for kræftområdet i Danmark. Databasen er lavet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA). 

Find forsøgsbehandlinger i Danmark  

 
Find forsøgsbehandling i udlandet
Hvis du vil undersøge, om der kan være forsøgsbehandlinger i udlandet, som er relevante for dig, kan du søge på f.eks. Clinicialtrials.gov eller på Clinicaltrialsregister.eu.
 
Vær opmærksom på, at hjemmesiderne er på engelsk, og at de er skrevet af læger og til læger. Vi har derfor lavet en søgeguide samt en liste med de engelske navne på de mest almindelige kræftsygdomme.
 
Find søgeguiden og links til de engelske hjemmesider:  

Forsøgsbehandling i udlandet


Frysebehandling (kryoterapi) af prostata uden spredning
Frysebehandling gives som led i en forsøgebehandling på Århus Universitetshospital.

Frysebehandling er en forsøgsbehandling til prostatakræft, der ikke har spredt sig. Ved kryoterapi fryses kræftvævet ned til -40°C, hvilket ødelægger kræftcellerne.

Lægen vurderer, om behandlingen egner sig, ved at bedømme prostatas størrelse ved hjælp af ultralydsundersøgelse.

Prostata skal helst være under 50 ml, hvis kryoterapi af hele prostata skal komme på tale. Eventuelt kan lægen forsøge at mindske størrelsen på prostata ved hjælp af anti-hormonbehandling i nogle måneder først.


Hvornår kan kryoterapi være aktuelt?
Frysebehandling tilbydes dels som førstebehandling som alternativ til operation og strålebehandling, dels til patienter som tidligere har modtaget strålebehandling og siden har udviklet stigende PSA-værdi pga. tilbagefald i selve prostata. Lægen kan da forsøge at fryse kræften væk i endnu et forsøg på helbredelse (salvagebehandling).


Kryobehandling foregår i fuld bedøvelse
Typisk fører lægen 16 nåle gennem mellemkødet ind i prostata og fryser kræfttvævet ned til under -40°C, hvilket ødelægger kræftcellerne.

 
Bivirkninger ved frysebehandling (kryobehandling)
Bivirkningerne til førstebehandling med kryobehandling minder om bivirkningerne efter operation og består således i vanskeligheder med at holde på vandet og nedsat rejsningsevne.
 
Efter tidligere strålebehandling kan der i meget sjældne tilfælde udvikles fistel (forbindelse) mellem urinvejene og endetarmen, som ligger tæt på prostata og kræftknuden.

 
Fokal terapi
I en ny forskningsprotokol tilbydes ensidig kryobehandling, hvor udelukkende den syge halvdel af prostata fryses (det kaldes fokal terapi, når lægen udfører lokal behandling af et bestemt sted eller lille område). Det kræver, at der er foretaget flere vævsprøver af prostata, og at der kun er påvist ensidig kræft. Formålet er at helbrede med så få bivirkninger som muligt.


Vacciner mod prostatakræft
Ved anvendelse af vaccine mod prostatakræft udnytter man immunsystemets evne til at angribe prostatakræftcellerne, i modsætning til kemoterapi, som også angriber raske celler.


Forsøgsbehandling med vaccinen DC Prost på Herlev Hospital
Der foregår i øjeblikket en forsøgsbehandling med den såkaldte dendrittcelle vaccination mod prostatakræft, som har spredt sig.

Forsøgsbehandling
Læs mere om forsøget her. Søg under prostatakræft.


Ny forsøgsbehandling med vaccine på vej frem
Et stort internationalt forsøg med vaccinen Prostvac® forventes i løbet af 2012 at komme til Danmark.
 
En forudgående sikkerhedsundersøgelse har vist gode behandlingsresultater hos patienter med spredt prostatakræft. Mere end 500 patienter har deltaget i forsøget. Der er påvist en forbedret overlevelse, samtidig med at bivirkningerne er meget begrænsede.


 

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre. Dansk Prostatacancer Udvalg (DAPROCA), Uro-Onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 16-04-2012


Nøgleord på siden: abirateron, prednisolon
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen