Uanset hvor sygdommen har spredt sig til, vil anti-hormonbehandling være lindrende og bremse sygdomssymptomerne.
Ved svær sygdom med udbredt prostatakræft vil forløbet for mange være præget af hyppige indlæggelser. Det skyldes, at udbredt prostatakræft kan medføre flere følgesygdomme, som f.eks. knoglebrud, tryk på rygmarven og urinledere samt blodmangel.
Smerter ved spredning til knoglerne
Prostatakræft kan sprede sig til knoglerne, og det kan være smertefuldt. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.
Anti-hormonbehandling har ofte god effekt ved knoglesmerter, og mange mænd bliver i lange perioder helt smertefrie. Anti-hormonbehandling har en livsforlængende effekt, der kan variere meget og strække sig fra kort tid til over ti år.
Smertelindrende medicin
Hvis anti-hormonbehandling ikke længere har effekt, kan det være nødvendigt at tage smertelindrende medicin. Man bør også tage medicinen i perioder, hvor man ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg. Mange mænd ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.
Behandlingen kræver justering med jævne intervaller, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Det kan være en god idé løbende at have en ny aftale, og aftale med sin læge, hvilke tegn man skal reagere på. Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon.
Det er vigtigt, at en kompliceret smertebehandling varetages af en lokal smerteklinik eller et palliativt team, som kan sørge for både smertebehandling og henvise til relevante behandlingsmuligheder.
Smertebehandling
Læs mere om smertebehandling
Lindrende strålebehandling
Hvis det er nødvendigt med yderligere smertebehandling, kan strålebehandling mod de smertende knogler have fantastisk god virkning. Op til 80 procent opnår hel eller delvis smertelindring. Som regel kan man forvente en smertelindrende effekt to til tre uger efter strålebehandlingen. Behandlingen kan gentages op til tre til fire gange med god virkning.
Bivirkningerne ved lindrende strålebehandling er ofte meget begrænsede, men afhænger af hvor stort et område der bestråles, samt af hvilke organer der rammes.
Har man blod i urinen, som skyldes kræft i prostata, kan strålebehandling være en effektiv behandling til at standse blødningen hos de fleste. Behandlingen kan gentages ved behov, og bivirkningen er primært diarré.
Har man smerter i mange knogler, kan man få strålebehandling med et radioaktivt stof (radionukleider som f.eks. alfaradin, strontium og sumarium), der sprøjtes ind i blodet. Det radioaktive stof virker ved at bestråle og ødelægger de celler, der optager dem. Behandlingen bruges dog ikke meget i Danmark, dels fordi effekten er kortvarig, dels fordi knoglemarven typisk ødelægges i et omfang, så man ikke vil kunne tilbydes kemoterapi senere hen. Alfaradin er et nyt lovende præparat med relativt få bivirkninger, men behandlingen er endnu ikke tilgængelig i Danmark.
Bisfosfonater kan forebygge knoglebrud
Hvis kræften har bredt sig til knoglerne, kan der opstå brud, men det er ikke et hyppigt problem. Symptomerne er pludselige tiltagende smerter i den knogle, hvor kræften har spredt sig til (knoglemetastase). Behandlingen er som ved andre brud. Ved fortsatte smerter efter operation, kan strålebehandling virke smertestillende.
Med forebyggende behandling med bisfosfonat kan man nedsætte sin risiko for knoglebrud, hvis prostatakræften har spredt sig til skelettet.
Bisfosfonater virker ved at nedsætte aktiviteten af knoglenedbrydende celler i skelettet. Dermed er det muligt at hæmme den nedbrydning af knoglerne, der sker, hvis man har knoglemetastaser. Bisfosfonatbehandling kan reducere antallet af brud og virker desuden smertelindrende hos en del patienter. Behandling med bisfosfonater giver ikke forbedret overlevelse.
Bisfosfonatbehandlingen er et supplement til den egentlige kræftbehandling med kemoterapi eller anti-hormonbehandling.
Man kan blive behandlet med bisfosfonater, hvis man har knoglemetastaser med:
-
Forhøjet kalcium i blodet (hyperkalcæmi)
-
Risiko for brud
-
Smerter, som supplement til den øvrige smertebehandling med medicin eller stråler
Bisfosfonatbehandling får man som regel gennem et drop i armen med fire ugers mellemrum, men man kan også få det som tabletter. Behandlingen kontrolleres jævnligt med blodprøver.
Bivirkninger ved behandling med bisfosfonater
Der er som regel kun svage bivirkninger. Nogle får dog influenzalignende symptomer og mavebesvær.
Forholdsvist sjældent kan der opstå en alvorlig komplikation i form af ødelagt knoglevæv i kæben (osteonekrose). Det er stadig uklart, hvad der er årsagen hertil.
Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben
Behandling af lammelser (medullær kompression)
Eventuelle metastaser i rygsøjlen kan trykke på rygmarven eller nerverne og give lammelser.
Symptomerne kan være hurtigt tiltagende rygsmerter, smerter i benene, føleforstyrrelser, lammelser og problemer med at styre vandladning og afføring.
Det er afgørende, at behandling startes så hurtigt som overhovedet muligt – det vil sige akut indlæggelse. Man kan få stillet diagnosen ved en akut MR-scanning.
Behandlingen er at fjerne trykket på rygsøjlen, så nerverne igen kan fungere. Ofte er det dog ikke muligt helt at forhindre lammelser og tab af funktionsevne.
I en akut situation er det nødvendigt med akut operation i ryggen og/eller strålebehandling af det område, hvor metastasen sidder. Begge behandlinger er effektive, og valget af behandling afhænger af situationen.
Desuden får man højdosis steroidbehandling og akut antihormonbehandling, hvis man ikke tidligere er begyndt på dette.
Lindrende behandling af vandladningsproblemer
Mænd med prostatakræft har ofte forskellige problemer med vandladningen:
Forstørret prostata kan gøre det svært at lade vandet
Mange mænd med prostatakræft har en godartet forstørret blærehalskirtel, der kan gøre det svært at lade vandet. I begyndelsen af hormonbehandlingen oplever mange en forbedring af problemet, men nogle gange bliver det med tiden igen svært at tømme blæren.
Derfor kan det blive nødvendigt med en lille operation gennem urinrøret, hvor vævet som blokerer for vandladningen skrabes væk.
Påvirkning af urinrørets lukkemuskel medfører utæthed
Man kan have svært ved at holde på urinen, hvis lukkemusklen for vandladningen er påvirket af sygdommen. Behandlingen er svær og består de fleste gange i at finde de rette hjælpemidler for at afhjælpe ubehaget ved utætheden.
Udover brug af forskellige former for bleer, kan man få lagt et permanent kateter i urinrøret. I nogle tilfælde kan man få lavet en lille åbning i maveskindet lige over skambenet, hvorigennem man kan tømme blæren gennem et kateter.
Prostatakræft kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt
I sjældne tilfælde kan der opstå nyresvigt (uræmi), hvis afløbet fra nyrerne klemmes af prostatakræften.
Symptomerne er udtalt træthed og kvalme, nogle gange med smerter fra nyrerne.
Er afklemningen sket under blæren, kan man hjælpes med et blærekateter.
Er afklemningen sket mellem nyrerne og blæren, kan det være nødvendigt enten at få lagt et lille dræn i urinlederen mellem nyre og blære eller får skabt en åbning i siden til et lille dræn, så urinen kan tømmes direkte fra nyren ud i en opsamlingspose.
I nogle tilfælde er det muligt at få forbedret urinafløbet ved en operation. Hormonbehandling kan også lette trykket på urinlederne.
Blodmangel behandles med blodtransfusion
Det er ikke ualmindeligt at få blodmangel, hvis man har udbredt prostatakræft. Blodmanglen opstår dels på grund af kræftsygdommen og hormonbehandlingen, dels på grund af strålebehandlingen og kemoterapien.
Symptomerne er træthed, hjertebanken og åndenød, hvis blodprocenten falder væsentligt. I Danmark er standardbehandlingen blodtransfusion med røde blodlegemer.
Binyrebarkhormon virker alment lindrende
Prednisolon (binyrebarkhormon) kan lindre fremskreden sygdom ved at bedre appetitten, almentilstanden og humøret samt øge virkningen af smertebehandlingen. Desuden bremser behandlingen kræftens nedbrydning af muskel- og fedtvæv og mindsker derved det typiske vægttab ved kræftsygdom.
Langvarig brug af prednisolon har dog en række uheldige bivirkninger som f.eks. tendens til mavesår, sukkersyge og hyppige infektioner.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Prednisolon (binyrebarkhormon)
Til top
Tilbage