Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Om prostata (blærehalskirtlen) |
|
Prostata hedder på dansk blærehalskirtlen og har form og størrelse som en lille kastanje. Urinrøret løber igennem prostata, der sidder lige under urinblæren.
Prostata danner den væske, som transporterer sædcellerne fra urinrøret til ægget i kvindens livmoder.
Den normale prostata er godt to centimeter i diameter, vejer 25 gram og består egentlig af mange små kirtler, som producerer hovedparten af sædvæsken, der lagres i sædblærerne.
Mandens underliv set i tværsnit:
 |
| Prostata (blærehalskirtlen) er en kirtel med en diameter på et par centimeter. Urinrøret løber igennem prostata, der sidder lige under urinblæren. |
Prostata vokser med alderen
De fleste organer bliver mindre med alderen, men prostata har en tilbøjelighed til at vokse og udvikle en godartet forstørrelse. Det mandlige kønshormon testosteron stimulerer væksten.
Godartet forstørrelse af prostata er ikke kræft
Den godartede forstørrelse af prostata er ikke kræft, men den kan klemme på urinrøret og give problemer med vandladningen. Symptomer på forstørrelsen begynder ofte i 50-års alderen og kan behandles med medicin eller operation.
Hvis man undersøger hele prostata nøje under mikroskop, vil man meget hyppigt finde kræftlignende celleforandringer hos mere end 30 procent af mænd over 50 år.
Hos 80-årige mænd vil der være kræftlignende celleforandringer hos op til 80 procent. Men det er langt fra alle, der vil få symptomer på prostatakræft og dermed behov for behandling.
Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Udvikling af kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre. Dansk Prostatacancer Udvalg (DAPROCA), Uro-Onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Illustration: Henning Dalhoff
Sidst ændret: 16-04-2012
Nøgleord på siden: