Ved kontrolbesøgene taler man med lægen om eventuelle gener eller symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Vær opmærksom på kroppens signaler
Mistanke om tilbagefald kan skyldes, at man får symptomer, som da sygdommen opstod, eller – mere typisk – at PSA stiger. PSA 'sladrer' oftest længe før eventuelt symptomer støder til.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.
Symptomer på tilbagefald kan være:
-
Blod i urinen
- Blod i sæden
- Aftagende eller manglende sædmængde
- Blærebetændelse
- Vedvarende smerter
- Impotens
- Slap stråle, når man tisser
- Hyppig og natlig vandladning
- Besvær med at komme i gang med at lade vandet
- Ukontrollerbar vandladningstrang
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Undersøgelser ved kontrol
Lægen vil ofte føle efter prostata med en finger i endetarmen (rektal-eksploration). I visse tilfælde vil lægen supplere med ultralydsundersøgelse i endetarmen (TRUS).
Man får også taget blodprøver for at bedømme, om man får det bedre af behandlingen, om situationen er uændret, eller om sygdommen breder sig.
Ved mistanke om tilbagefald, får man ofte foretaget knoglescintigrafi og scanninger, eftersom sygdommen oftest spreder sig til lymfeknuder og knoglerne – sjældnere til lungerne.
Ved tilbagefald kan man ofte blive tilbudt en ny behandling.
Undersøgelser af prostatakræft
Kontrolforløbet afhænger af, hvor udbredt sygdom man har, og hvilken behandling man har fået:
Kontrolforløb ved forhøjet PSA-tal, men ingen symptomer
Har man fået konstateret forhøjede PSA-værdier i blodet, og har man ikke symptomer, bliver man ikke nødvendigvis sat i behandling med det samme.
I stedet bliver man tilbudt at gå til kontrol – typisk hos egen læge. Her får man målt sit PSA-tal med 3-12 måneders mellemrum med henblik på eventuelt at starte behandling, hvis sygdommen udvikler sig.
Da PSA-tallet hos nogle få mænd ikke stiger, selvom sygdommen udvikler sig, tilbydes man ved kontrolbesøget typisk også at få foretaget endetarmsundersøgelse af prostata (rektal-eksploration) og eventuelt få taget vævsprøve af prostata.
Et tilfældigt fund af forhøjet PSA i blodet hos en mand uden symptomer kan skyldes en lille kræftknude i prostata. Mange tilfælde af kræft i prostata vokser meget langsomt og vil derfor aldrig give symptomer. Populært siger man om små langsomt voksende kræftknuder i prostata, at man ikke dør ’af’ dem, men ’med’ dem.
Hvis man således får konstateret prostatakræft i et meget tidligt stadium, kan det være svært at beslutte, om man skal se tiden an eller behandles med operation/strålebehandling. Begge behandlinger har bivirkninger, der kan være mere belastende end generne af sygdommen, såfremt den ikke udvikler sig voldsomt.
Hvis PSA stiger, eller lægen opdager en knude i prostata ved kontrolbesøget, kan man sammen med sin egen læge overveje fordele og ulemper ved yderligere undersøgelser og behandling.
PSA-værdien i blodet kan bruges til at kontrollere effekten af behandlingen
Det er vigtigt at få kontrolleret sit PSA-tal, da det kan afsløre et eventuelt tilbagefald af sygdommen.
Måling af PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen)
Læs mere om måling og vurdering af PSA-tal
Kontrol efter helbredende behandling
Har man fået helbredende behandling, går man typisk til kontrol på sygehuset 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet behandling.
Efter et par år kan man fortsætte kontrollen på det lokale sygehus eller hos sin egen læge med 6 eller 12 måneders mellemrum afhængig af ens oprindelige sygdomsstadie.
Det anbefales, at man går til opfølgende kontrol i typisk 5-10 år. Cirka en tredjedel af alle, der har fået helbredende behandling, risikerer tilbagefald – enten som lokalspredning eller spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser). Tilbagefald er muligt selv efter flere år.
Ved kontrolbesøgene får man målt sit PSA-tal, for at et eventuelt tilbagefald kan opdages så tidligt som muligt, og så man i så fald kan starte ny helbredende behandling.
Hvis sygdommen spreder sig, kan man blive tilbudt anti-hormonbehandling. Denne behandling er ikke helbredende, men den kan bremse sygdommens udvikling.
Kontrol når man har spredning og får anti-hormonbehandling
Har man prostatakræft med spredning og får anti-hormonbehandling, bør man gå til kontrol hver 3. eller hver 6. måned, for at man kan få:
-
Justeret behandlingen og sikret effekten
-
Hjælp ved eventuelle bivirkninger til behandlingen
-
Behandlet eventuel spredning
-
Behandlet eventuelle komplikationer
Man bliver tilbudt at fortsætte med kontrol resten af livet. Kontrollerne foregår – afhængigt af ens individuelle forhold – med 3, 6 eller 12 måneders mellemrum. I en velbehandlet og stabil sygdomsfase vil kontrollen foregå hos den praktiserende læge, som vil samarbejde med den behandlende afdeling på sygehuset (det kaldes shared care).
Hvis sygdommen videreudvikler sig, bliver man ofte alment påvirket af sygdommen, dvs. især træthed og smerter, der begrænser hverdagen. I så fald bliver fulgt af den type specialister, som man måtte have behov for.
Behandling af gener ved anti-hormonbehandling
Antihormonbehandling kan medføre rejsningsbesvær og en slags overgangsalder med bl.a. hedeture, som kan dæmpes med medicin.
Antihormonbehandling kan stimulere vækst af brystvævet og give ømme brystvorter, men en enkelt strålebehandling på brysterne kan modvirke dette.
Afkalkning af knoglerne og risiko for knogleskørhed kan forebygges med kalk og D-vitamin tilskud.
PSA efter operation for prostatakræft
PSA-værdien i blodet vil efter bortoperation af prostata falde til umåleligt lave værdier efter cirka en måned.
En vedvarende stigning i PSA-værdien efter behandling tyder som regel på, at sygdommen har spredt sig. Det tyder på tilbagefald efter operation, når to PSA-værdier efter hinanden er over 0,1 ng/ml.
PSA efter strålebehandling
Efter strålebehandling (indvendig eller udvendig) og efter frysebehandling (kryoterapi) falder PSA hos de fleste til under 1,0 ng/ml. – oftest meget lavere. PSA-tallet kan falde i op til et år efter afsluttet strålebehandling.
En forbigående stigning i PSA efter strålebehandling kan ses hos 20-40 procent, men har ingen betydning.
Det tyder på tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien stiger til mere 2,0 ng/ml over det laveste PSA-tal, man har fået målt efter strålebehandlingen.
Behandling på grund af PSA stigning
Om en stigning i PSA-tallet kræver behandling, afhænger af en lang række forhold. Det er vigtigt at diskuteres fordele og ulemper grundigt med lægen, inden man siger ja eller nej til eventuel behandling.
Måling af PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen)
Læs mere om måling og vurdering af PSA-tallet
Medicin kan mindske rejsningsproblemer
Flertallet af opererede og strålebehandlede mænd oplever stærkt nedsat evne til at få rejsning. Dog vil cirka halvdelen af mændene med medicinsk hjælp genvinde rejsningsevnen tilstrækkeligt til at kunne gennemføre et samleje. Det afhænger dog både af ens rejsningsevne før behandlingen samt sygdommens lokale udbredelse.
De typiske bivirkninger vil blive forsøgt behandlet ved kontrolbesøgene, der typisk følger 3, 6 og 12 måneder efter endt operation eller strålebehandling.
Ved både medicinsk og kirurgisk kastration mister man både sexlyst og rejsningsevne.
Seksualitet efter behandling af prostatakræft
Hvordan behandlingen kan påvirke seksualiteten
Bækkenbundsøvelser mod inkontinens
I de første 3-9 måneder efter operation for prostatakræft har man ofte svært ved at holde på vandet.
Derfor bliver man i forbindelse med kateterfjernelsen 1-2 uger efter operationen undervist i bækkenbundstræning af fysioterapeut. Øvelserne bør praktiseres resten af livet.
Bækkenbundstræning for mænd
Læs mere om bækkenbundsøvelser
Gode råd om at gå til kontrol
-
Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol, og hvilke undersøgelser du skal igennem ved kontrolbesøgene.
-
Spørg, om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.
-
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrol, og giv denne viden videre til lægen.
-
Tag en pårørende eller en ven med til kontrolbesøgene – det er en god støtte for mange.
Læs mere:
At være i kontrolforløb
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.
Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår.
Til top
Tilbage