Mistanke om tilbagefald kan skyldes, at man får symptomer, som da sygdommen opstod, eller – mere typisk – at PSA stiger. PSA 'sladrer' oftest længe før eventuelle symptomer støder til.
Det er vigtigt at få kontrolleret sit PSA-tal, da det kan afsløre et eventuelt tilbagefald af sygdommen.
Måling af PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen)
Læs mere om måling og vurdering af PSA-tal
Vær opmærksom på kroppens signaler
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen. Symptomer på tilbagefald kan være:
-
Blod i urinen
- Blod i sæden
- Aftagende eller manglende sædmængde
- Blærebetændelse
- Vedvarende smerter
- Impotens
- Slap stråle, når man tisser
- Hyppig og natlig vandladning
- Besvær med at komme i gang med at lade vandet
- Ukontrollerbar vandladningstrang.
Tilbagefald
Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Stigning i PSA-tal efter bortoperation af prostata
En vedvarende stigning i PSA-værdien efter behandling tyder som regel på, at sygdommen har spredt sig. Det tyder på tilbagefald efter operation, når to PSA-værdier efter hinanden er over 0,1 ng/ml.
Et studie, hvor patienterne blev fulgt i 25 år efter operationen, har imidlertid vist, at en sådan stigning ikke er ensbetydende med, at kræften har spredt sig, eller at man dør af sygdommen.
Yngre mænd uden tegn på spredning, kan ved forhøjet PSA-tal som regel få tilbud om strålebehandling, hvor prostata tidligere har siddet.
Stigning i PSA-tal efter strålebehandling
Efter strålebehandling (indvendig eller udvendig) og efter frysebehandling (kryoterapi) falder PSA hos de fleste til under 1,0 ng/ml. PSA-tallet kan falde i op til et år efter afsluttet strålebehandling.
En forbigående stigning i PSA efter strålebehandling kan ses hos 20-40 procent, men har ingen betydning.
Det tyder på tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien stiger til mere end 2,0 ng/ml over det laveste PSA-tal, man har fået målt efter strålebehandlingen.
Udvikling af symptomer efter kontrol for forhøjede PSA-værdier
Mænd, som får symptomer efter at have gået til kontrol for forhøjede PSA-værdier uden behandling, kan blive behandlet ved at få:
Om en stigning i PSA-tallet kræver behandling afhænger af en lang række forhold. Derfor bør man altid diskutere fordele og ulemper igennem med lægen, inden man siger ja eller nej til behandling.
Behandling af kræft, der er vokset gennem prostatas kapsel
Hvis kræften ved operationen viser sig at være vokset gennem prostatas kapsel, og det ikke er lykkedes kirurgen at komme ud i sundt væv, er der meget stor risiko for, at PSA ved efterfølgende kontrol vil blive målbar.
Hvis PSA stiger til over 0,1 ng/ml, men sygdommen skønnes ikke at have bredt sig til de nærmeste lymfeknuder, kan der være mulighed for at få tilbudt et nyt forsøg på helbredende behandling.
Behandlingen er altid tilpasset den enkelte, men vil typisk være udvendig strålebehandling. Strålebehandlingen giver de bedste resultater i de tilfælde, hvor prostata ikke er fjernet i sundt væv, og når strålebehandlingen sættes i gang hurtigt – det vil sige, mens PSA-tallet er under 0,5 ng/ml.
Får man tilbagefald efter tidligere strålebehandling, kan frysebehandling (kryoterapi) være en mulighed. Ved frysebehandling af tidligere strålebehandlet væv er der en øget risiko for efterfølgende urin-inkontinens og tab af eventuel rejsninsevne, end hvis frysebehandlingen udføres som primær behandling.
I sjældne tilfælde kan der udvikles forbindelse (fistel) mellem urinvejene og endetarmen.
Prostatakræft kan sprede sig til andre dele af kroppen (fjernmetastaser)
Prostatakræft spreder sig oftest til nærliggende lymfeknuder eller til knoglerne. Spredning kan i princippet ske til hele skelettet, men sker oftest til den nedre del af rygsøjlen, bækkenet og ribbenene.
Kræft i prostata spreder sig i sjældnere tilfælde til flere lymfeknuder, lunger, lever, hjerne og huden.
Symptomer på fremskreden prostatakræft
Fremskreden prostatakræft kan medføre træthed, blodmangel, smerter, knoglebrud, lammelser som følge af tryk på rygmarven, nyresvigt, manglende appetit og vægttab, lymfødem (hævelser) og blødning fra prostata.
Undersøgelser for spredning
Eventuel spredning (metastaser) kan i blodprøverne medføre forhøjede levertal (alkaliske fosfataser), forhøjet nyretal (kreatin) og forhøjet PSA-tal.
Udover blodprøver bliver man undersøgt med knoglescintigrafi, der i nogle tilfælde suppleres med CT- eller MR-scanning.
Lindrende behandling af fremskreden prostatakræft
Hos mænd med prostatakræft, der har spredt sig (kaldes også fremskreden eller udbredt prostatakræft), ses de bedste resultater med anti-hormonbehandling.
Anti-hormonbehandling er ikke helbredende, men kan bremse sygdomssymptomerne og lindre sygdommen, uanset hvor den har spredt sig til.
Men anti-hormonbehandling kan med tiden holde op med at virke (hormonresistent sygdom).
Det er meget forskelligt, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, men den kan udvikle sig over en årrække. Ved svær sygdom med udbredt prostatakræft vil forløbet være præget af hyppige indlæggelser. Det skyldes, at udbredt prostatakræft kan medføre flere følgesygdomme som knoglebrud, tryk på rygmarven og urinledere samt blodmangel.
Lammelser kræver akut behandling
Hos cirka 10 procent af alle med udbredt prostatakræft medfører knoglemetastaserne tryk på rygmarven (medullær kompression). Dette kan udvikle sig akut med lammelser og tab af følesans samt problemer med at tømme blæren eller med at holde på afføringen.
Symptomerne kan også komme gradvist med tiltagende rygsmerter eventuelt med udstråling til arme eller ben og besvær med at styre benene.
Diagnosen stilles ved akut MR-scanning. Behandlingen er akut (inden for 24 timer) og består af operation og/eller strålebehandling alt efter omstændighederne.
Læs mere om lindrende behandling af fremskreden prostatakræft:
Lindrende behandling af udbredt prostatakræft
Behandling af knoglemetastaser
Smertebehandling
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Hvis kræften kommer igen
At leve med uhelbredelig kræft
Til top
Tilbage