Ikke alle oplever alle gener
Ikke alle patienter oplever alle gener. Det er også individuelt, hvor påvirket man er af sygdommen og behandlingen.
Almindelige gener efter behandling for prostatakræft kan være:
- Problemer med at holde på vandet (inkontinens)
- Problemer med at lade vandet efter strålebehandling
- Rejsningsproblemer
- Blære- og tarmproblemer
- Træthed
- Kunstig overgangsalder
Problemer med at holde på vandet (inkontinens)
Typisk vil man have problemer med at holde på vandet de første 3-6 måneder efter operation for prostatakræft. Ble eller trusseindlæg må forventes at være nødvendigt i en periode.
Det er individuelt, hvor længe problemet varer ved, men det er en god idé at blive ved med at lave bækkenbundsøvelser. De fleste må dog indstille sig på, at der ved tunge løft, pludselige stillingsskift og ved træthed kan forekomme mindre urinlækage.
Efter strålebehandling er inkontinens mindre udtalt end efter operation. Utæthed efter strålebehandling eller operation skyldes ofte, at blæren i en periode er irriteret og overreagerer med voldsom vandladningstrang, selv når blæren kun er lidt fyldt. Generne kan ofte med held mindskes med medicin.
Bækkenbundstræning for mænd
Mange mænd oplever problemer med at holde på vandet efter operation for kræft i prostata. Ved at træne bækkenbunden op, kan man mindske problemet væsentligt.
Bækkenbundstræning for mænd
Problemer med at lade vandet efter strålebehandling
Efter strålebehandling kan man dels opleve utæthed på grund af irriteret og overaktiv blære, dels få besvær med at komme af med vandet og besvær med at tømme blæren helt. De fleste kan dog træne blærefunktionen op igen, hvilket er vigtigt for at undgå infektioner i urinvejene.
Ved problemer kan det hjælpe at lade vandet i tre omgange med en lille pause imellem, det såkaldte ’triple voide’. Eventuelt kan et let pres over skambenet også hjælpe. Enkelte må lære at tømme blæren med et kateter.
Rejsningsproblemer
Selvom kirurgen, hvor det skønnes forsvarligt, prøver at undgå at beskadige de nerver, der styrer rejsningsevnen, så vil de fleste opererede fremover have behov for medicinsk hjælp for at kunne gennemføre et samleje.
Rejsningsproblemer er mindre udtalte efter strålebehandling end efter operation – med mindre man får supplerende langtids anti-hormonbehandling efter strålebehandlingen.
Seksualitet efter behandling af prostatakræft
Læs mere om, hvordan behandlingen kan påvirke seksualiteten, og hvad man kan gøre ved det.
Blære- og tarmproblemer
Strålebehandlingen kan irritere både urinblæren og endetarmen. De flest oplever hyppig vandladningstrang og diarré under selve stråleforløbet, men i nogle tilfælde kan man få vedvarende tarmproblemer i form af diarré eller eventuelt blødninger fra tarmen.
Gode råd ved diarré og tarmproblemer
Diarré kan lindres med stoppende midler, mens blødning fra tarmen kan behandles med steroidklyx (binyrebarkhormon) i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. Få flere gode råd her.
Træthed
Det er almindeligt at opleve en øget træthed i nogle uger til måneder efter operationen, hvilket kan skyldes en kombination af behandlingen og den nye livssituation, man står i efter en kræftdiagnose.
Gode råd ved træthed
Trætheden kan have indflydelse på ens forhold til ægtefælle, familie og venner, og humøret kan svinge. Dette er imidlertid normalt kun en overgang, og tilværelsen vil gradvist normaliseres.
Motion for kræftpatienter
Motion og sport virker afstressende og kan fremskynde din tilbagevenden til en normal tilværelse.
Hold maven i gang med rigeligt væske og fiberrig kost
Efter operation eller en periode med behov for stærkt smertestillende medicin er det vigtigt at holde maven i gang med rigelig væske, fibre, motion og eventuelt afføringsmiddel.
Gode råd ved forstoppelse
Kunstig overgangsalder
Man kommer i overgangsalder, hvis man har fået bortopereret testiklerne, eller hvis man får medicin, der stopper kroppens produktion af testosteron. Derfor kan man opleve nogle af de samme gener, de fleste kvinder oplever i og efter overgangsalderen.
Det drejer sig specielt om hedeture og risiko for udvikling af knogleskørhed. Desuden forsvinder sexlyst og rejsningsevne.
Hedeturene aftager som regel med tiden, men bliver det for generende kan man tale med lægen om medicinsk behandling.
Knogleskørhed bør forbygges med minimum et tilskud af kalk (calcium), D-vitamin samt eventuelt medicin.
DEXA-scanning kan vise om du har knogleskørhed
Ved at måle knoglernes mineralindhold og knogletæthed kan en DEXAscanning vise, om du har knogleskørhed.
Risiko for hævede ben (lymfødem)
Hvis man har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet i forbindelse med operationen, eller hvis sygdommen har spredt sig hertil, kan man opleve generende hævelse i et eller begge ben.
Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken fra benet eller benene ikke i tilstrækkelig grad har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, som blev fjernet ved operationen, skadet af strålebehandlingen eller omdannet af selve kræftsygdommen.
Behandling af lymfødem kræver livslang kompressionsbehandling. Som regel består behandlingen af fysioterapi, kompressionsstrømper og hudpleje. Hvis lymfødemet ikke rigtig reagerer på denne behandling og stadig generer, kan operation med fedtsugning komme på tale.
Lymfødem
Det er vigtigt at være opmærksom på tidlige tegn på lymfødem. Læs mere om undersøgelser og behandling af lymfødem samt om motion og lymfødem.
Til top
Tilbage