Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Screening for prostatakræft |
|
Man screener ikke for prostatakræft i Danmark, fordi der ikke findes en test, der er sikker nok.
Nogle undersøgelser tyder på, at screening for prostatakræft med PSA-test kan nedsætte antallet af mænd, der dør af sygdommen. Men der er flere grunde til, at mænd ikke bliver systematisk screenet for prostatakræft ved hjælp af måling af PSA i blodet.
Måling af PSA-tal er ikke en sikker nok metode til screening, fordi:
- Man godt kan have en forhøjet mængde PSA i blodet uden at have prostatakræft
- Prostatakræft kan udvikle sig langsomt. Mange mænd når ikke at blive syge af prostatakræft, men dør af andre årsager. Da behandlingen har betydelige bivirkninger, er det væsentligt kun at behandle de mænd, der har brug for det, i stedet for alle mænd med forhøjet PSA
Ingen lande screener systematisk for prostatakræft
Organiseret screening for prostatakræft er ikke indført nogen steder i verden.
I dag er der dog raske mænd, der vælger at få taget en blodprøve for at måle mængden af PSA i blodet.
Læs mere:
Måling af PSA i blodet
Om måling og vurdering af PSA-tal
Om screening for prostatakræft
Læs bl.a. om fordele og ulemper ved screening for prostatakræft
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre. Dansk Prostatacancer Udvalg (DAPROCA), Uro-Onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 17-04-2012
Nøgleord på siden: