Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Diagnose og stadieinddeling af prostatakræft

Diagnosen prostatakræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden viser, at der er kræftceller til stede. Når diagnosen er stillet, bliver den videre udredning indrettet efter patientens alder, helbred og eventuelle andre sygdomme.

 

Det er forskelligt, hvordan kræft i blærehalskirtlen udvikler sig. Prostatakræft kan på diagnosetidspunktet være lokaliseret til selve blærehalskirtlen, eller den kan have spredt til de nærmeste lymfeknuder eller til knoglerne. Kræften kan også have spredt sig til andre organer i kroppen, men det er sjældent.
 
Om sygdommen har spredt sig eller ej har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt. 
 
Prostatakræft inddeles i flere stadier, og lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.

Overvej fordele og ulemper ved undersøgelse og behandling

De fleste mænd med prostatakræft dør trods alt ikke af sygdommen, og samtlige behandlinger for prostatakræft medfører risiko for betydelige bivirkninger.
 
Derfor er det langt fra nødvendigt, at alle – specielt ældre mænd – får taget vævsprøver blot pga. et let forhøjet PSA-tal.

Man bør således altid opveje ulemperne med den mulige gevinst ved udredning og behandling. 

System til at vurdere hvor udbredt kræften er: TNM-systemet
TNM-systemet anvendes internationalt til stadieinddeling af prostatakræft.
 
TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen. 

  • T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
  • N beskriver, om kræften er spredt til lymfeknuder (nodes)
  • M beskriver, om der er videre spredning (metastaser)

Forkortelser i TNM-systemet: 

  • Tx og T0: Udbredningen af knuden (tumor) i dybden er så beskeden, at den ikke kan vurderes
  • T1: Knuden er så beskeden, at den ikke kan føles, men kun kan ses i et mikroskop
  • T2: Knuden kan føles og er begrænset til selve prostata
  • T3: Knuden er vokset gennem prostatas kapsel
  • T4: Knuden er vokset ind i naboorganer (blærehals, endetarm, muskler, bækkenvæg)
  • N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder
  • N1: Der er spredning til de nærmeste lymfeknuder
  • M0: Der er ingen fjernmetastaser
  • M1: Der er fjernmetastaser (spredning til knogler eller andre organer)

System til vurdering af kræftknuden i prostata (T):
Gleason-score
Gleason-score er et system, lægen bruger til at vurdere, hvor aggressivt kræften vil udvikle sig.
 
Når lægen undersøger vævsprøverne fra prostata i mikroskop, får celleforandringerne en Gleason-score ud fra deres vækstmønster. Celleforandringer får fra 2-10 point, alt efter hvor udtalte forandringerne er.
 
Jo højere Gleason-score, jo større er risikoen for, at cellerne udvikler sig aggressivt, og sygdommen spreder sig.

 
Risikovurdering af mænd med prostatakræft:
Lægen vurderer sygdommens forløb ud fra: 

  • Alder og den almene helbredstilstand 
  • Hvor udbredt kræftknuden er (TNM stadieinddeling) 
  • PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen i blodet) 
  • Hvor aggressive kræftcellerne er (Gleason-score)

På baggrund af den samlede risikovurdering kan lægen tilbyde den bedst egnede behandling.

Risiko PSA
(ng/ml)
Gleason
score
Stadie
Lav mindre end 10 og mindre end eller lig med 6 og T1-T2a*
Mellem mellem 10 og 20 eller lig med 7 eller T2b*
Høj større end 20 eller mellem 8 og 10 eller T2c*

*T2a: Knuden vurderes til at fylde halvdelen eller mindre af den ene side af prostata.
*T2b: Knuden vurderes til at fylde mere end halvdelen af den ene side; men ikke begge sider af prostata.
*T2c: Knuden vurderes til at fylde begge sider af prostata.

 

Stadieinddeling af kræft i lymfeknuderne omkring prostata (N)
Det er normalt, at middel- og højrisikopatienter får fjernet lymfeknuderne omkring prostata i forbindelse med operation eller før strålebehandling.
 
Før en eventuel strålebehandling får man ved en kikkertoperation eller åben operation fjernet lymfeknuderne i nærheden af prostata. I sjældne tilfælde kan man nøjes med at få taget en vævsprøve af lymfeknuderne med en tynd nål, hvis røntgenbillederne eller ultralydsundersøgelse viser, at lymfeknuderne er forstørrede.
 
Findes der ved mikroskopi ikke tegn på kræftspredning, kan man få tilbudt strålebehandling. Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne, bliver man i stedet typisk tilbudt hormonbehandling.
 
Ved operation får mellem- og højrisiko patienter fjernet lymfeknuderne i forbindelse med selve indgrebet. Skønner lægen, at lymfeknuderne umiddelbart er normale, bliver de sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop, mens operationen færdiggøres.
 
Ser lymfeknuderne derimod mistænkelige ud, kan lægen vælge at sende dem til akut undersøgelse i mikroskop. I så tilfælde genoptager lægen først operationen og fjerner kun prostata, hvis der ikke findes tegn på spredning.

 
Stadieinddeling af spredning til andre dele af kroppen (M)
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har bredt sig til andre dele af kroppen, f.eks. og langt oftest til knoglerne.
Som regel bliver man undersøgt ved en knogle-scintigrafi, eventuelt suppleret med MR-scanning.
  
Hvis kræften har spredt sig til knoglerne, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan bremses med blandt andet hormonbehandling.

Stadieinddeling
Læs mere om, hvordan man bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i.

Forsikring ved kritisk sygdom

Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:

Forsikring ved kritisk sygdom

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden. 

 
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

Her kan du få hjælp:

Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.

Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.

Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient. 

PROPA
Patientforening for prostatakræftpatienter og deres pårørende

Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

 
Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre. Dansk Prostatacancer Udvalg (DAPROCA), Uro-Onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 16-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen