Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Her kan du læse om de undersøgelser, der kan komme på tale ved mistanke om prostatakræft.
Måling af PSA i blodet samt rektal-eksploration foregår hos den praktiserende læge.
Yderligere undersøgelser foregår hos en speciallæge i urinvejssygdomme (urolog), hvis den praktiserende læge har begrundet mistanke om prostatakræft.
Overvej fordele og ulemper ved undersøgelse og behandling
De fleste mænd med prostatakræft dør ikke af sygdommen, og samtlige behandlinger for prostatakræft medfører risiko for betydelige bivirkninger. Derfor er det langt fra nødvendigt, at alle – specielt ældre mænd – får taget vævsprøver blot pga. et let forhøjet PSA-tal.
Man bør således altid opveje ulemperne med den mulige gevinst ved udredning og behandling.
Du bør undersøges af en speciallæge (urolog), hvis:
- Prostata er forstørret
- PSA-værdien uden forklaring overstiger grænseværdien i forhold til din alder og infektion i urinvejene er udelukket
Herunder kan du læse mere om de undersøgelser, der kan komme på tale:
-
Blodprøve med måling af PSA
-
Rektal-eksploration (lægen mærker på
prostata via endetarmen)
-
-
-
Undersøgelse af lymfeknuder
-
Røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje: CT-
urografi
-
Udvendig ultralydsscanning af de øvre urinveje
-
-
Blodprøve kan afsløre spredning til knoglerne
-
Eventuel røntgen eller CT-scanning af lungerne
Blodprøve med måling af PSA
Ved en blodprøve kan man få undersøgt mængden af PSA – Prostata Specifikt Antigen – i blodet. PSA er et naturligt forekommende protein, der kun dannes i prostata, og en vis mængde fra den normale kirtel vil altid slippe ud i blodet. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet.
Hvis der opstår sygdom i prostata, vil PSA-værdien stige. Kræft i prostata er ikke den eneste årsag til et højt PSA-tal. For eksempel vil betændelse i prostata eller i urinblæren ofte give en forhøjet PSA-værdi. Det er derfor nødvendigt med flere undersøgelser, for at lægen kan finde ud af, om der er tale om prostatakræft, og om der er behov for behandling.
Normalværdi for PSA i blodet
Hvis PSA-værdien i blodet er mindre end 4 ng/ml, regnes det som tommelfingerregel for normalt. Men grænseværdien er relativ og skal vurderes i forhold til ens helbred, alder og eventuelle anden sygdom.
Måling af PSA (Prostata Specifikt Antigen)
Læs om, hvem der bør få målt sit PSA-tal, og hvad det kan bruges til.
 |
|
Med en finger i endetarmen kan lægen føle efter, om der er uregelmæssigheder i prostata. Undersøgelsen kaldes rektal-eksploration. |
Rektal-eksploration
Blærehalskirtlen (prostata) ligger lige under blæren, tæt op af endetarmen (rektum). Derfor kan lægen med en finger i endetarmen mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade. Undersøgelsen hedder rektal-eksploration og er ofte den første undersøgelse ved mistanke om prostatakræft.
Ultralyd og vævsprøve
Ved mistanke om kræft i og omkring prostata får man foretaget en ultralydsscanning via endetarmen. Metoden hedder transrektal ultralyd (forkortet: TRUS) og er en enkel undersøgelse.
Lægen fører en stav med en ultralydssender nogle få centimeter op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm, hvilket gør det muligt for lægen at måle prostatas præcise størrelse samt tage en række vævsprøver (biopsier).
 |
| Med en ultralydstav kan lægen undersøge endetarmen for kræftknuder og tage vævsprøver fra prostata. Undersøgelsen hedder transrektalt ultralyd (forkortet: TRUS). |
Ved hjælp af ultralydsstaven kan lægen føre en lille nål ind i prostata og tage vævsprøver, der sendes til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft i prostata eller ej.
Man får som regel taget 10-12 vævsprøver uden bedøvelse, og det hele varer cirka 10 minutter. Undersøgelsen kan være ubehagelig, men gør sjældent ondt. Efter prøven kan der være lidt blod i urinen, sædvæsken og afføringen.
I forbindelse med vævsprøvetagningen får man forebyggende antibiotika, da der kan føres tarmbakterier ind i urin- og sædveje. I meget sjældne tilfælde kan man alligevel udvikle betændelse med høj feber. Hvis det sker, bør man indlægges og have yderligere behandling med antibiotika.
Lægen tager som regel flere prøver fra prostata for at vurdere, hvor udbredt sygdommen er med henblik på at vælge den behandling, som egner sig bedst.
Vævsprøve (biopsi)
Læs mere om, hvordan det foregår, når lægen tager vævsprøver
Kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren i lokal bedøvelse Har man blod i urinen, får man også undersøgt blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop).
Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren. Det er også muligt at få taget vævsprøver under undersøgelsen.
 |
| Fleksibel kikkert (cystoskop) til at undersøge blæren. |
Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer tre til fem minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.
Undersøgelse af lymfeknuder
I nogle tilfælde er det nødvendigt at få undersøgt lymfeknuderne omkring prostata, før lægen kan tage stilling til, hvilken behandling der er bedst.
Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse, hvor lægen enten ved kikkert- eller åben operation fjerner lymfeknuder i nærheden af prostata. Lymfeknuderne bliver derefter undersøgt i mikroskop for at afgøre, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne.
Røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje: CT-urografi
For at se om sygdommen eventuel påvirker de øvre urinveje, kan man få foretaget en røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje – en såkaldt CT-urografi.
CT-urografi bruges til at finde årsagen til blod i urinen og kan vise, om der eventuelt er kræftknuder i nyrerne, urinlederne eller lymfeknuderne i bughulen. Lægen kan også med en CT-urografi sige noget om nyrefunktionen og forholdene for urinafløb.
Mens man ligger på røntgenlejet, får man sprøjtet kontrastvæske ind i en vene på armen eller hånden. Herefter bliver man scannet, mens kontraststoffet passerer fra blodbanen til nyrerne, gennem urinlederne og videre til blæren. Undersøgelsen varer cirka en time.
To dage før undersøgelsen skal man tage afføringsmiddel, da afføring i tarmen kan give skygger på røntgenbillederne.
CT-urografi
Ultralydsscanning af øvre urinveje og bækkenindhold
Man kan også få undersøgt de øvre urinveje ved en almindelig udvendig ultralydsscanning, ligesom undersøgelsen kan påvise større metastaser omkring prostata eller langs urinlederne.
Ultralydsscanning
Knogle-scintigrafi
En knogle-scintigrafi kan vise, om sygdommen har spredt sig til knoglerne (knoglemetastaser). Undersøgelsen foregår ambulant og er ikke ubehagelig.
Man får sprøjtet et svagt radioaktivt stof ind i en blodåre, hvorefter man bliver scannet i et specielt apparat. Hvis billederne viser, at stoffet i løbet af nogle timer samler sig i bestemte knogler, kan det betyde, at sygdommen har spredt sig dertil. Ophobningen af det radioaktive stof, kan dog også skyldes slid og tidligere brud på knoglerne.
Knogle-scintigrafi kan blive efterfulgt af en MR-scanning af den del af kroppen, hvor lægen har mistanke om eventuel spredning (metastaser).
Scintigrafi
MR-scanning
Blodprøve kan afsløre spredning til knogler
Man kan også blive undersøgt for knoglemetastaser ved hjælp af en blodprøve. Hvis kræften har spredt sig til knoglerne, vil lægen som regel kunne se en stigning af de såkaldte alkaliske fosfataser i blodet.
Blodprøver
Røntgen og CT-scanning af lunger
Ved mistanke om sjælden spredning til lungerne kan man få undersøgt disse med røntgen eller CT-scanning.
Røntgenundersøgelse
CT-scanning
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Til top
Tilbage