Når man behandles med radioaktivt jod, optager kræftcellerne i skjoldbruskkirtlen (og eventuelle metastaser) joden og får derved en meget høj dosis bestråling.
Behandlingen foregår ved, at man får en kapsel eller lidt væske at drikke med en lille mængde radioaktivt jod (kaldet 131 I).
På denne måde får man strålebehandling indvendig i modsætning til almindelig udvendig strålebehandling fra en strålekanon. Den radioaktive jod er den sammen som anvendes ved scintigrafi (billedundersøgelse for skjoldbruskkirtelkræft), men i meget højere dosis.
Hvem skal behandles efter operationen?
Behandling med radioaktivt jod er standard hos patienter med papillefere eller follikulære carcinomer.
Dette gælder dog ikke de patienter, der er i lav risiko.
Det vil sige patienter, der opfylder ALLE nedenstående krav:
- Personen har ikke tidligere har fået strålebehandling (ekstern) på halsen.
- Papillær cancer ≤ 1 cm eller follikulær cancer af såkaldt minimal invasiv type ≤ 2 cm
- Unifokal sygdom (det vil sige kun én kræftknude)
- Kræftknuden er ikke vokset gennem den kapsel, der er omkring skjoldbruskkirtlen, ud i det omkringliggende væv
- Der er ingen metastaser (dvs. ingen spredning)
- Der er tale om ikke aggressiv histologi
Hvis der er tale om aggressiv histologi, skal man behandles yderligere efter operation. Aggressiv histologi defineres sådan:
- Onkocytær (oxyfilt, Hürthlecelle) variant af follikulært karcinom
- Columnar cell og tall cell variant af papillært karcinom
- Lavt differentieret (insular) karcinom
Ingen stofskiftehormoner et par uger før radioaktiv jod-behandling
Hvis man får stofskiftehormoner (Eltroxin (T4) og Liothyronin (T3) skal man stoppe med at tage dem før den radioaktive jod-behandling.
Man bliver som regel træt, når man stopper med at tage stofskiftehormon behandlingen, men det er nødvendigt for at den radioaktive jod-behandling kan virke.
Hvis man gerne vil undgå at stoppe med stofskiftehormon behandlingen, kan man i nogle tilfælde få behandling med thyroideastimulerende hormon (rh-TSH), kaldet thyrotropin-alfa (Thyrogen®). Medicinen gives som indsprøjtning i en muskel, og medfører at man kan fortsætte med stofskiftehormon behandlingen og undgå symptomerne på lavt stofskifte.
Symptomerne på for lavt stofskifte kan være:
- Træthed og kuldskærhed
- Hæs stemme
- Nedsat appetit
- Vægtøgning
- Forstoppelse
- Tør og ru hud
- Håret bliver tyndere
- Menstruationsforstyrrelser
- Dårlig hukommelse
- Langsom puls
Før behandling kan det være nødvendigt med en særlig kost
Diæt før radioaktiv jod-behandling
Sikkerhedsforanstaltninger omkring radioaktiv jod-behandling
Man bliver ganske let radioaktiv i omkring fire til fem dage. I denne periode vil radioaktiviteten gradvist forsvinde fra kroppen via ens urin, blod, spyt og sved.
Derfor er man nødt til at opholde sig på hospitalet på en stue for sig selv i nogle få dage indtil radioaktiviteten er nået ned på et forsvarligt niveau.
Hvert hospital har deres egne regler, men personalet på dit hospital vil, før behandlingen starter, forklare, hvilke restriktioner der gælder.
Det er en god ide at skrive eventuelle spørgsmål ned hjemmefra, så man lettere kan tage sine spørgsmål og bekymringer op, når man taler med lægen eller sygeplejersken.
Man er som regel indlagt tre til fem dage.
Hvordan foregår isolation på grund af radioaktiv behandling?
For at undgå at hospitalspersonalet, familie og venner bliver unødvendigt udsat for bestråling, er visse sikkerhedsforanstaltninger nødvendige, mens man udskiller den radioaktive jod:
- Man får eneværelse eller er sammen med anden patient i samme behandling
- Man er som regel på isolationsstuen i en til tre dage
- Man må medbringe bøger, blade, fjernsyn og radio
- Besøgende må kun komme i begrænset antal og kun kort tid ad gangen
- Børn under 18 år og gravide må ikke besøge stuen
- Personale og gæster bør undgå at komme i kontakt med sengen
- Blyskærme anvendes til at skærme for bestrålingen
- Man kan kommunikere med folk udenfor stuen via et samtaleanlæg
- En Geiger tæller måler niveauet af stråling på stuen
- Sygeplejerskerne bærere nogle gange også små målere
Hvis man er bekymret eller føler sig isoleret, kan personalet på afdelingen ofte hjælpe.
Er man gravid, gælder der særlige forhold
Graviditet under og efter radioaktiv jod-behandling
Bivirkninger ved radioaktiv jod-behandling
Ganske få får kvalme, mens endnu færre oplever ømhed og hævelse af ørespytkirtlen, som sidder foran øret.
Meget sjældent opstår smerte, træthed og/eller åndenød efter behandling med radioaktiv jod. Skulle man få bivirkninger, kan ens læge ofte ordinere medicin, der hjælper.
Tidligere troede man, at risikoen for leukæmi var øget efter radioaktiv jod-behandling, men i Danmark er der ikke registreret øget risiko for leukæmi efter behandlingen.
Mundhuleproblemer efter behandling med radioaktivt jod
Behandling af kræft i skjoldbruskkirtlen med radioaktivt jod kan give nedsat spytsekretion og mundtørhed.
Det skyldes, at radioaktivt jod opkoncentreres i spytkirtelcellerne. Strålegenerne efter behandling med radioaktivt jod er dog langt mildere end efter konventionel strålebehandling.
Nedsat spytsekretion kan medføre øget risiko for infektion i mundslimhinden, nedsat smagssans, besvær med at tale og synke, øget risiko for huller i tænderne og mavesyre-irritation af slimhinden i spiserøret.
Symptomer kan bedres frem til et års tid efter strålebehandlingen.
Hold munden fugtig
Man kan holde munden fugtig ved at skylle og væde munden ofte med f.eks. vand eller te. Mundtørheden kan også afhjælpes med kunstigt spyt eller spytstimulerende midler.
På apoteket kan man købe en lang række kunstige spytprodukter f.eks. sugetabletter, sukkerfrit tyggegummi, mundspray, tandpasta eller gelé. Lægen, tandlægen eller apoteket kan rådgive om valg af præparat.
Man kan selv fremstille kunstigt spyt ved at blande:
1 del vand
1 del glycerin
citrondråber efter smag
Skyl munden efter behov i ca. 1 min. Blandingen kan enten synkes eller spyttes ud bagefter. Hvis man har protese, skal man tage den ud før man skyller. Blandingen kan holde sig 3 dage i køleskab.
Spytdannelsen stimuleres, når man tygger. Særlig velegnet er syrlig mad og drikke, sukkerfri pastiller eller man kan tygge lidt knust is før måltidet. Undgå bolcher og sødedrikke for at undgå huller i tænderne.
Søg tandlæge ved mundtørhed
Hvis man oplever mundgener efter behandling med radioaktivt jod, man bør gå til sin tandlæge og få vurderet, om man har påvirkning af sine spytkirtler, så eventuel nødvendig forebyggende mundpleje kan iværksættes.
Hvis generne er varige, skal mundplejen fortsætte livsvarigt.
Mundtørhed kan vare ved flere måneder efter endt behandling, men kan for nogle være varige.
Thyreoglobulin i blodet tyder på aktivitet i sygdommen
Skjoldbruskkirtelceller og knuder, som er dannet fra disse celler, producerer proteinet thyreoglobulin. Proteinet udskilles i blodet. Ved at måle mængden af thyreoglobulin kan lægen se, om der er skjoldbruskkirtelceller i kroppen, som kan være kræft.
Efter den radioaktive jod-behandling måler lægen mængden af thyreoglobulin i blodet for at se, om der er mere skjoldbruskkirtelvæv tilbage.
Stigningen i koncentrationen af thyreoglobulin i blodet kan altså være et tegn på tilbagefald af kræftsygdommen. Det er vigtigt, at indholdet af hormonet TSH i blodet er højt når thyreoglobulinværdien måles. Det kan opnås ved, at man får sprøjtet et genteknologisk fremstillet hypofysehormon (rh-TSH) ind i kroppen.
Stoffet øger mængden af thyreoglobulin i blodet, hvis der er kræftceller i kroppen. En anden mulighed er at få målt thyreoglobulinværdien efter en pause med Eltroxin®, som er det stofskiftehormon, man får i pilleform efter operation.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Levothyroxin (Eltroxin®, Euthyrox®)
Til top
Tilbage