Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Graviditet under og efter radioaktiv jod-behandling |
|
Hvis man er gravid, kan man ikke blive behandlet med radioaktivt jod. Derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på det, hvis man kan være gravid.
Det anbefales at undgå at blive gravid eller far til et barn under behandling for kræft i skjoldbruskkirtlen i minimum fire måneder efter sidste radioaktive jod-behandling.
Anbefalingen skyldes, at der især i den første tid efter behandlingen, er en vis risiko for tilbagefald, hvor man så skal have fornyet radioaktiv jod-behandling, og den kan man ikke få, hvis man er gravid.
Evnen til at få børn plejer ikke at blive påvirket af behandlingen med radioaktivt jod, da stråledosis til æggestokkene er forsvindende lille. Det er derfor ikke nødvendigt med nedfrysning af væv fra æggestokkene eller deponering af sæd ved denne sygdom.
Hvis man får gentagne behandlinger med radioaktivt jod, kan der dog være en lille risiko for at ens frugtbarhed nedsættes.
Hvis man ammer, bør man stoppe et par dage før, man skal behandles med radioaktivt jod. Det er ikke sikkert at genoptage amningen efter behandlingen, men der er ikke noget i vejen for at amme ved fremtidige graviditeter.
Tekst: Læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG) samt tandlæge, Ph.D. Siri Beier Jensen, Afd. for Oral Medicin, Odontologisk Institut.
Sidst ændret: 16-02-2011
Nøgleord på siden: