Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Symptomer, undersøgelse og diagnose ved kræft i skjoldbruskkirtlen |
|
Her kan du læse kort om symptomer, undersøgelser og diagnose ved skjoldbruskkirtelkræft.
Symptomer
Det mest almindelige symptom på kræft i skjoldbruskkirtlen er en hård knude, der vokser på forsiden af halsen. De fleste knuder er dog godartede. Skjoldbruskkirtlen ligger tæt på luftrør, spiserør og nerver. Hvis en kræftknude trykker på disse kan der derfor opstå åndedrætsbesvær, synkeforstyrrelser og hæshed.
Symptomer på kræft i skjoldbruskkirtlen
Undersøgelser
Ved mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen føler lægen på halsen for at mærke, om der kan føles knuder i skjoldbruskkirtlen. Hvis lægen har mistanke om kræft, bliver man henvist til en række andre undersøgelser. Den første undersøgelse indebærer som regel scintigrafi (billedundersøgelse) og en vævsprøve (biopsi), som er nødvendigt for at stille diagnosen.
Undersøgelser for kræft i skjoldbruskkirtlen
Diagnose
Man kan først få stillet diagnosen kræft i skjoldbruskkirtlen, hvis en vævsprøve (biopsi) viser, at der er kræftceller til stede. Sygdommen inddeles i stadier alt efter, hvor meget kræftcellerne evt. har spredt sig. Der findes flere undertyper af kræft i skjoldbruskkirtlen.
Diagnose og stadieinddeling ved kræft i skjoldbruskkirtlen
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Pakkeforløb for kræft
Læs mere om hvad et pakkeforløb er.
Beskrivelser af pakkeforløb
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde det pakkeforløb, der gælder for din sygdom.
Til top
Tilbage
Tekst: Læge Elisabeth Kjems
Sidst ændret: 26-04-2012
Nøgleord på siden: