Lægen føler også efter forstørrede lymfeknuder på halsen, da det kan være tegn på, at kræften har spredt sig. I langt de fleste tilfælde skyldes hævede lymfeknuder på halsen godartede sygdomme.
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Hvis lægen har mistanke om kræft, bliver man henvist til en række andre undersøgelser:
-
Blodprøver
-
Scintigrafi
-
Ultralydsscanning
-
Vævs- og cellerprøver
-
Røntgenundersøgelse
Undersøgelserne kan foregå hos en speciallæge eller på hospital.
Den første undersøgelse, man som regel får foretaget er en scintigrafi og en vævsprøve (biopsi), som det ofte er muligt at stille diagnosen ud fra. Herefter kan det være nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser for at vurdere, hvor udbredt sygdommen er, og om der er muligt, at man kan blive opereret.
Blodprøver
Inden eventuel behandling får man taget blodprøver for at undersøge hormon- og kalkindholdet i blodet.
Scintigrafi
Scintigrafi er en undersøgelse, hvor lægen sprøjter en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre i armen. Stoffet koncentreres i skjoldbruskkirtlen, så den tydeligt kan ses på et billede. En kræftknude optager som regel ikke det radioaktive stof og fremstår derfor som et 'hul' på billedet.
Der er dog mange godartede knuder, som heller ikke optager det radioaktive stof, og lægen kan derfor ikke altid skelne mellem godartede knuder og kræftknuder alene ved hjælp af scintigrafi. Det er derfor nødvendigt, at supplere med andre undersøgelser.
 |
|
Scintigrafien ovenfor viser en normal skjoldbruskkirtel. |
 |
| Scintigrafien ovenfor viser en unormal skjoldbruskkirtlen. Pilen viser et 'hul' nederst i venstre kirtellap, som kan være kræft |
Ultralydsscanning
For at finde ud af, om der er tale om en knude eller en cyste (en væskefyldt blære), får man foretaget en ultralydsscanning. Nogle cyster er godartede, men de kan også være kræft.
Hvis der er kræft i skjoldbruskkirtlen, bliver man undersøgt med ultralydsscanning, så lægen kan se om lymfeknuderne er forstørrede. Forstørrede lymfeknuder kan i den sammenhæng være tegn på, at kræften har spredt sig til lymfesystemet.
Vævs- eller celleprøver (fin- og grovnålsbiopsi)
For at finde ud af om knuden er ondartet eller godartet, er det nødvendigt, at man får taget en vævs- eller celleprøve.
Celleprøve (finbiopsi)
Man får taget en celleprøve ved, at lægen stikker en tynd nål ind i knuden og suger celler ud. Cellerne bliver herefter undersøgt i et mikroskop.
Ved en celleprøve kan det være svært for lægen at skelne mellem almindelige celler og kræftceller, ligesom det kan være svært at skelne mellem forskellige kræfttyper i skjoldbruskkirtlen. Det kan derfor være nødvendigt, at man får taget en større vævsprøve, kaldet grovnålsbiopsi.
Vævsprøve (grovnålsbiopsi)
Lægen tager en vævsprøve ved hjælp af en grovere nål. Vævsprøven kan farves med et antistof og bliver herefter undersøgt i et mikroskop. Antistoffet farver kun de normale celler fra skjoldbruskkirtlen, men ikke de ondartede celler.
Hvis diagnosen ikke kan stilles ved grovnålsbiopsi, får man i visse tilfælde fjernet knuden ved en operation. Knuden bliver efter operationen undersøgt i mikroskop.
Røntgenundersøgelse og scanning for spredning
Som regel får man også taget røntgenbilleder for at undersøge, om kræftsygdommen har spredt sig til lungerne eller trykker på spiserøret.
Røntgenundersøgelse
Der kan eventuelt også foretages en CT-scanning, men CT med iodholdig kontrast bør så vidt muligt undgås pga. interaktion med evt. senere radiojodbehandling.
 |
Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min. |
CT-scanning
PET/CET-scanning
I visse tilfælde vil lægen supplere de øvrige undersøgelser med MR-scanning af halsen og brystkassen.
MR-scanning
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Til top
Tilbage