Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Vær opmærksom på, at det først er efter operationen, at lægen kan sige præcist, hvor udbredt sygdommen er (stadieinddeling).
Typer af spiserørskræft
Hvis lægen finder en knude, tager han vævsprøver (biopsier) af den og sender dem til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi). I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald, hvilken type kræft, det drejer sig om.
Der findes forskellige typer spiserørskræft, som har navn efter hvor kræften udvikler sig fra:
- Planocellulære kræftknuder er den mest almindelige type spiserørskræft i den øvre del af spiserøret. Den udvikles fra overfladecellerne i spiserørets slimhinde.
- Adenokarcinomer opstår i kirtelceller, og findes oftest i den nedre del af spiserøret.
Kræftens placering i spiserøret
- 10-20 pct. af tilfælde af spiserørskræft sidder i den øverste del af spiserøret
- 30-40 pct. sidder i den midterste del af spiserøret
- 50 pct. sidder i den nederste del af spiserøret
De såkaldte gastro-esophageale overgangscancere (tidl. cardia cancere) er kræft i den nederste del af spiserøret ved overgangen til mavesækken.
Til top
Undersøgelser til at stadieinddele kræft i spiserøret
Forskellige undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå sygdommens stadium. Lægen danner sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse, og dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvilken type cellerne er. Man bliver også scannet, så lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.
Nogle af undersøgelserne har til formål at finde årsagen til symptomerne og kortlægge nøjagtig, hvor kræften befinder sig. Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden, eller om kræften har spredt sig til andre organer. Resultatet af undersøgelserne bruger lægerne til at vælge den optimale behandling.
Afhængig af ens symptomer, får man foretaget nogle af de undersøgelser, der er beskrevet herunder.
CT-scannning
CT-scanning er en røntgenundersøgelse, hvor der tages en række billeder af kroppen fra forskellige vinkler. Billederne lagres i en computer og fremstiller billeder af kroppens indre. Et billede af f.eks. brysthulen kan vise, om kræften har spredt sig, og eventuelt hvor dybt den vokser.
CT-scanning
PET-scanning
En PET-scanning er en billedundersøgelse, som ved hjælp af radioaktive sporstoffer kan vise, om der er kræft i kroppen. Når den kombineres med en CT-scanning (PET-CT) kan man mere præcist se, hvor kræften sidder. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med en vævsprøve fra det område, der kan ses med PET skanningen.
PET-CT-scanning vil øge sandsynligheden for at afsløre metastaser (spredning) til lymfeknuder eller andre organer, som ikke er opdaget ved andre undersøgelser. Det har betydning for, hvilken behandling man kan tilbyde.
PET-scanning
Ultralydsscanning
I visse tilfælde foretages en ultralydsskanning af halsen. Hvis denne scanningen giver mistanke om spredning, kan man ved ultralydsundersøgelsen få taget en vævsprøve fra det område, der er under mistanke.
Ultralydsscanning
Endoskopisk ultralyd (EUS)
Ved en endoskopisk ultralydundersøgelse er det muligt se, hvor dybt kræftknuden vokser, og om den har spredt sig til omgivelserne. Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører et langt, tyndt, bøjeligt rør gennem munden ned i spiserøret. For enden af røret sidder der et lille ultralydapparat, som kan undersøge spiserørets væg. Ved undersøgelsen kan lægen også tage små vævsprøver.
Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)
Laparoskopisk ultrasonografi (LUS)
For at udelukke at kræften har spredt sig til bughulen, kan man få foretaget en kombineret kikkert- og ultralydsundersøgelse af bughulen (laparoskopisk ultrasonografi - LUS). Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse, og kikkerten føres ind gennem maveskindet.
Laparoskopisk ultrasonografi (LUS)
Bronkoskopi
Hvis kræften sidder højt oppe i spiserøret eller man har symptomer fra luftvejene, eller hvis CT-scanningen har givet mistanke om, at kræftsygdommen har spredt sig til luftrøret eller bronkierne (de øvrige luftveje), vil man få foretaget en bronkoskopi. Ved bronkoskopi kan lægen også tage vævsprøver (biopsi).
Bronkoskopi
MR-scanning
Ved kræft udviklet højt i spiserøret kan der suppleres med en MR-scanning (link). Denne er velegnet til at finde lymfeknuder på halsen, hvortil der kan ske spredning.
Hvis der findes spredning af sygdommen ved de indledende undersøgelserne, er det ikke sikkert, at man kan blive opereret. Man kan da ofte få tilbudt anden behandling i form af anlæggelse af stent, kemoterapi og/eller strålebehandling.
MR-scanning
Under operation
Ved operationen får man fjernet selve kræftknuden og lymfeknuder fra spiserøret. Det stykke spiserør og de lymfeknuder, man får fjernet, bliver sendt til undersøgelse under mikroskop (en mikroskopi). I mikroskopet kan lægen (patologen) igen vurdere, hvilken type kræftceller det er, og om kræften har spredt sig til de fjernede lymfeknuderne.
Der går som regel en uge, før man får svar, da spiserørsstykket og lymfeknuderne skal forarbejdes på forskellig måde, inden de kan undersøges i mikroskopet.
Når svaret fra mikroskopien (patologisvaret) og de øvrige undersøgelsesresultater foreligger, kan man beskrive sygdommens udbredelse og ud fra det samlede billede, tager lægerne stilling til, om man har behov for yderligere behandling.
Sygdommens forløb afhænger af mange ting – blandt andet sygdommens stadium, men også af patientens almene helbredstilstand.
Læs mere om biopsi (vævsprøve)
Til top
System til stadieinddeling
Kræft i spiserøret inddeles i fire stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling, der vil have den bedste effekt. Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er i forhold til både kræftsvulstens størrelse og udbredning, samt evt. spredning til lymfeknuder og andre organer.
Stadieinddeling af spiserørskræfter
- Stadium 1: Kræften er afgrænset til spiserørets slimhinde.
- Stadium 2: Kræften er vokset ned i spiserørets muskellag eller har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder.
- Stadium 3: Kræften er vokset ud gennem spiserøret og ind i omkringliggende organer eller er vokset gennem alle lag i spiserøret, og har samtidig spredt sig til nærtliggende lymfeknuder.
- Stadium 4: Kræftsygdommen har spredt sig til fjerntliggende lymfeknuder eller til andre organer f.eks. leveren. De nye knuder kaldes metastaser.
Til top
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage