Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Årsager til strubekræft

De vigtigste årsager til strubekræft er forbrug af cigaretter og alkohol samt smitte med Human Papillomavirus (HPV).
 

Rygning øger risikoen for strubekræft
Der er en sammenhæng mellem tobaksrygning og udviklingen af strubekræft, der har været kendt siden 1950’erne. Risikoen for at udvikle strubekræft er større, jo mere man ryger.

Risikoen for at udvikle strubekræft falder, hvis man holder op med at ryge.

Rygning som årsag til kræft

 
Alkohol øger risikoen for strubekræft
Indtagelse af alkohol øger også risikoen for at udvikle strubekræft. Risikoen bliver større, jo mere alkohol man drikker.

Alkohol som årsag til kræft 

 
Kombinationen af alkohol og tobak øger risikoen yderligere
Risikoen for strubekræft bliver større endnu, hvis man både ryger og drikker.

 
HPV-infektion øger risikoen for strubekræft
Human Papillomavirus (HPV) er en seksuelt overført sygdom, der ikke giver symptomer. HPV er årsagen til livmoderhalskræft.

Ved oralsex kan HPV overføres til munden og svælget, der kan øge risikoen for strubekræft. 

 
Svovlsyre, nikkel og asbest kan øge risikoen for strubekræft
Hvis man i sit arbejde er blevet udsat for svovlsyredampe eller nikkel, er der en øget risiko for strubekræft.

Asbest kan også øge risikoen for strubekræft.

Arbejde som årsag til kræft

 
Strubekræft giver øget risiko for anden kræft i hoved-halsområdet
Hvis man har haft strubekræft har man øget risiko for at udvikle et andet tilfælde af kræft i hoved-halsområdet.
 

Årsager til kræft generelt

Der er mange årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, spiller ind. Biologiske faktorer - som f.eks. visse hormoner - kan også have en betydning, ligesom at nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.

Årsager til kræft 

 

Til top

Tilbage



Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems

Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)

Sidst ændret: 23-02-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen