Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Strålebehandling af strubekræft

Behandling af strubekræft er først og fremmest strålebehandling. Strålebehandling er effektiv og giver mulighed for at bevare struben og stemmen.

Strålebehandling er en meget effektiv behandling, som helbreder mere end 8 ud af 10 med strubekræft. Ved strålebehandling kan man oftest bevare struben og dermed stemmen.

Strålebehandling er en mulighed som eneste behandling eller i kombination med operation.

 
Strålebehandling som eneste behandling
Strålebehandling gives ofte som eneste behandling af små kræftknuder. Ved de tidlige stadier af sygdommen bliver næsten alle helbredt ved kun strålebehandling.

Strålebehandling er også første valg, hvis man ikke kan opereres.

 
Strålebehandling efter operation
Strålebehandling kan også bruges til at fjerne kræftceller, der ikke kunne fjernes ved en operation.

Desuden kan man ofte få tilbudt strålebehandling ved tilbagefald efter operation.

Hvad er strålebehandling?

Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' - som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.

Læs mere om strålebehandling og generelle bivirkninger:

Strålebehandling

 
Strålebehandling af strubekræft
Lægerne tilrettelægger din strålebehandling efter, hvor i struben kræftsygdommen sidder, hvor stor knuden er, og om der spredning til lymfeknuderne på halsen.

  • Man kan enten få strålebehandlingen 6 gange om ugen i 5-6 uger, eller 2 gange om dagen 5 dage per uge, over 5½ uge.
     
  • Selve strålebehandlingen tager kun nogle få minutter hver gang og gør ikke ondt.

Hvis der stadig er kræftceller tilbage efter endt strålebehandling, er operation nogle gange en mulighed. 

 
Naxogin® ved strålebehandling
Hvis du skal have strålebehandling som eneste behandling, vil du blive rådet til at tage et stof, der hedder Naxogin® i forbindelse med strålebehandlingerne. Du skal dog ikke have Naxogin®, hvis kræftknuden kun har siddet på selve stemmelæben.

Naxogin® gør, at kræftcellerne blive mere modtagelige for strålerne, så behandlingen bliver mere effektiv.

Naxogin® skal tages 1½ time før strålebehandlingerne.

For at få Naxogin® kræver det, at man har en normal leverfunktion samt ens nervesystem ikke er påvirket.

Naxogin® kan give kvalme og ens hud kan blive overfølsom. Naxogin® kan have en antabuslignende virkning, så du bør ikke indtage alkohol i forbindelse med Naxogin®-indtagelsen. 

Strålebehandling og rygning

!

Hvis man ryger, bør man stoppe. Der er større chance for at behandlingen lykkes, hvis man ikke ryger.

Det skyldes, at røntgenstrålernes dræbende virkning på kræftcellerne er kraftigere, hvis kroppen ikke bliver påvirket af tobak. Derfor er det vigtigt, at man stopper med at ryge, når man er i strålebehandling.

Bliv røgfri
 

 

Til top

Tilbage



Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems

Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG) og logopæd Bente Dalby

Sidst ændret: 24-02-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen