Sitemap
Del med andre Print

Ny hverdag efter strubekræft

Hverdagen efter behandling af strubekræft vil forme sig forskelligt afhængig af, hvordan man havde det før behandlingen, hvor udbredt sygdommen er, samt hvilken behandling man har fået.  

 

Efter at være blevet behandlet for strubekræft må de fleste leve med gener som hæshed og slimhindeproblemer, ligesom mange skal lære at bruge stemmen på en ny måde.

 
Gener efter strålebehandling for strubekræft

Efter strålebehandling for strubekræft kan du få gener som:

  • Mundtørhed og smagsforandringer
  • Synkebesvær og smerter i munden
  • Kæbeknoglen kan blive skrøbelig
  • Hæshed
  • Slimhindeproblemer
  • Hævelse på halsen
  • Tandskader

Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling i hoved-halsområdet
Læs her, hvad du kan gøre for at lindre generne.



Tre artikler i temaserien om senfølger ved hoved-halskræft
Fra 'tæt på kræft' nr. 1 februar 2013


 
Gener efter en operation for strubekræft
Efter en operation kan man opleve følelsesløshed i halsen og nedsat kraft i armen.

Hvis du har fået fjernet struben og skal trække vejret gennem en åbning på halsen, er den luft du indånder kold og tør. Det giver gener i form af en merproduktion af slim.

Gener efter operation for strubekræft
Læs mere om senfølger efter en operation.


Lær at tale igen efter operation med fjernelse af struben
Får man fjernet strubehovedet og stemmebåndene, kan man ikke tale som tidligere. Man kan dog godt lære at tale igen. Den tale man kan opnå er forståelig, men lyder anderledes end før operationen. Det kaldes en 'spiserørsstemme'.

At tale igen efter operation for strubekræft
Læs her, hvordan man lærer at tale igen efter at have fået fjernet struben. 

Træthed

En del kræftpatienter oplever i perioder at være meget trætte. Det kan skyldes selve sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med træthed bedst muligt:

Træthed

 
Ny hverdag efter kræft
At gennemgå en behandling for kræft er en voldsom oplevelse, og de fleste må erkende, at fremtiden måske ser anderledes ud, end man havde forestillet sig.

Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere igen og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter alt det, man har været igennem.

Mange ser frem til, at livet igen bliver, som før kræftsygdommen ramte. Men mange oplever, at tiden ikke kan spoles tilbage, og at hverdagen ikke ligner sig selv. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.

Men selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser. 

 
Her kan du få gode råd om at vende tilbage til hverdagen efter kræft:


En ændret krop
Efter sygdom og behandling skal du måske til at lære at leve med en ændret krop, f.eks. hvis du har været igennem en større operation. Det kan også være, at kroppen tilsyneladende er uændret, men at din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. Mange oplever desuden en ekstra motivation for at begynde at dyrke motion og spise sundt efter at have været gennem et kræftforløb.

Kroppen efter kræft
Få gode råd om genoptræning og senfølger og find ud af, hvad du selv kan gøre i forhold til kost, motion og seksualitet efter kræft. 

 
Psykiske reaktioner
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig, og du egentlig forventede, at det hele skulle være overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.

Psyken efter kræft
Læs om naturlige reaktioner, angst, depression og få inspiration til, hvordan du og dine pårørende kan fortsætte jeres liv sammen.

 
Tilbage til arbejdet?
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden - og måske også et godt stykke tid efter, at behandlingerne er afsluttet. Men hvornår er du klar til at begynde igen? Hvor meget skal du fortælle dine kolleger om sygdommen? Der er flere muligheder for at vende tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Det er også en god idé at få lavet særlige aftaler med arbejdsgiveren om arbejdsopgaver og arbejdstid i opstartsperioden. 

Arbejdslivet efter kræft
Læs mere om at vende tilbage til arbejdet og få konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv til at få en god start.

Arbejde og pension
Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs her om forskellige muligheder for pension. 

 
Rehabiliteringscenter Dallund 
Har du brug for inspiration og ny energi til at komme videre efter behandlingen eller lever du med mange senfølger, kan et ophold på Rehabiliteringscenter Dallund være en god idé.

Hver uge tilbyder Dallund 20 kræftpatienter et kursus, hvor forløbet tilpasses den enkelte og de problemer, der måtte være efter kræftsygdommen og behandlingen. 

Rehabiliteringscenter Dallund
Se kursusplan og læs om, hvordan du kan komme på Dallund.

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Kræftlinjen
Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Ring på tlf. 80 30 10 30. Åbent hverdage fra 9.00-21.00, weekender 12.00-17.00. Helligdage lukket

Rådgivning
Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud

Kalender
Se hvad der sker i din lokale kræftrådgivning

Sundhedstilbud
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region


Mød andre i samme situation:

Dansk Landsforening for Laryngectomerede (DLFL)
Se patientforeningens hjemmeside

Netværk for patienter med hals og mundhulekræft
Netværket henvender sig til både patienter og deres pårørende. Arrangementer annonceres i kalenderen på cancer.dk

Cancerforum.dk
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte

Til top
Tilbage  



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 18-06-2012


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen