Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hæshed er det mest almindelige symptom på strubekræft. Andre symptomer kan være synkebesvær, irritation eller smerter i halsen og vejrtrækningsproblemer.
Symptomer på strubekræft kan være:
- Hæshed
- En knude på halsen
- Smerter i halsen
- Fornemmelse af at noget har sat sig fast i halsen
- Dårlig ånde
- Ondt i øret
- Vedvarende hoste
- Vejrtrækningsproblemer
- Vægttab
Hvis sygdommen sidder på stemmelæberne, er hæshed ofte det første tegn på strubekræft. Hæshed er det eneste symptom hos mere end halvdelen af alle, der får strubekræft.
Andre tegn på strubekræft kan være synkebesvær, smerter eller irritation i halsen. Nogle oplever, at smerterne trækker op i det ene øre.
Strubekræft kan også vise sig som hoste, en fornemmelse af at have ”en klump i halsen” eller problemer med vejrtrækningen.
Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan også være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Symptomer på kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Sidst ændret: 23-02-2011
Nøgleord på siden: