Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Undersøgelser til at stille diagnosen:
Undersøgelse hos lægen
Hvis du har symptomer på strubekræft, bliver du undersøgt af din egen læge, eller af en øre-næse-halslæge, hvis du har henvendt dig direkte til en specialist (det er ikke nødvendigt med en henvisning til øre-næse-halslægen).
Til undersøgelsen starter lægen med at føle på halsen for at mærke, om strubehovedet kan bevæges, som det skal. Lægen mærker også efter, om lymfeknuderne er forstørrede.
Lægen kigger som regel ned i halsen for at se, om der er noget, der ser unormalt ud.
Hvis din læge har mistanke om strubekræft, bliver du henvist til en øre-næse-halspecialist, der laver flere undersøgelser, du kan læse om herunder.
Undersøgelse med spejl (indirekte laryngoskopi)
Øre-næse-halslægen laver ofte en såkaldt indirekte laryngoskopi, som er en undersøgelse af den indvendige del af struben med et spejl.
Ved en indirekte laryngoskopi kigger lægen ned i halsen med et lille spejl på et langt skaft. Lægen kan derved se, om der er knuder eller andre forandringer ved stemmebåndene, og se om stemmebåndene bevæger sig normalt.
Undersøgelsen gør ikke ondt.
Kikkertundersøgelse af struben (fiberskopi)
Som regel laver øre-næse-halslægen en kikkertundersøgelse af struben med et tyndt bøjeligt rør (fiberskob).
Ved kikkertundersøgelsen fører lægen det tynde bøjelige rør med lys og en lille kikkert i spidsen gennem det ene næsebor og ned til struben.
Du får foretaget en kikkertundersøgelse, hvis en indirekte laryngoskopi ikke giver lægen et tilfredsstillende overblik over det indvendige af struben.
 |
Ved en kikkertundersøgelse af struben (fiberskopi) vil lægen med en tynd kikkertslange se ned i svælget og struben. |
Udvidet undersøgelse med spejl (direkte laryngoskopi)
Øre-næse-halslægen laver nogle gange en udvidet undersøgelse med spejl, der hedder 'direkte laryngoskopi'.
Ved direkte laryngoskop fører lægen et stift rør (laryngoskop) gennem mundhulen ned til struben.
Direkte laryngoskopi kan - ligesom kikkertundersøgelsen af struben - komme på tale, hvis en indirekte laryngoskopi ikke er tilstrækkelig til at give et overblik over det indvendige af struben.
Det er også muligt for lægen at tage vævsprøver gennem laryngoskopet. Undersøgelsen fortages i fuld bedøvelse.
Vævsprøve (biopsi)
Øre-næse-halslægen tager også en vævsprøve (biopsi) fra det område i struben, hvor han eller hun mistænker, der sidder kræft.
Vævsprøven tages med kikkerten (laryngoskopet) i fuld bedøvelse. Derefter bliver vævsprøven undersøgt i mikroskop for at undersøge, om der er kræftceller i vævsprøven, og i så fald, hvilken type kræft, det drejer sig om.
Diagnosen kan først stilles med sikkerhed efter undersøgelse af en vævsprøve fra struben.
Vævsprøve (biopsi)
Undersøgelser for spredning:
- Røntgenundersøgelse
- Scanninger: MR-scanning, ultralydsscanning, CT-scanning og PET/CT-scanning
Røntgenundersøgelse
Ved kræft i struben får man som regel også taget et røntgenbillede af lungerne. Billederne tages for at se, om kræftceller fra struben har spredt sig via blodbanen til lungerne. Det er heldigvis sjældent tilfældet.
En anden grund til, at man får foretaget en røntgenundersøgelse, er, at den kan afsløre andre tobaksfremkaldte sygdomme i lungerne. De fleste, der får strubekræft, har næsten altid røget meget og har derfor en øget risiko for at have andre lungesygdomme.
Hvis strubekræften har spredt sig til lymfeknuderne på halsen eller er lokaliseret over stemmebåndene, får man også taget røntgenbilleder af kæberne. Disse billeder bruger tandlægen til at vurdere, om der eventuelt skal foretages tandarbejde inden strålebehandlingen, da strålebehandlingen kan skade underkæben og tandrødderne bagerst i munden.
Røntgenundersøgelse
Scanninger
I mange tilfælde får man lavet en CT-, PET/CT- eller MR-scanning og en ultralydsscanning af halsen. Undersøgelser med scanning er relevante, hvis kræften sidder et sted i struben, som lægen ikke kan se ved at kigge ned i halsen.
MR-scanning
MR-scanning af knuden og halsens lymfeknuder anvendes til at bestemme knudens størrelse og til at vurdere, om der er tegn på spredning samt til planlægning af evt. strålebehandling.
MR-scanning
Ultralydsscanning
Ved mistanke om spredning til halsens lymfeknuder kan man også blive undersøgt med ultralydsscanning.
I forbindelse med en ultralydsscanning får man ofte taget en vævsprøve fra de lymfeknuder, der eventuelt er forstørrede. Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop, kan lægen se, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne.
Ultralydsscanning
 |
| Se film om hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min. |
CT-scanning og PET/CT-scanning
CT-scanning og PET/CT-scanning kan sige noget om knudens størrelse og hvor om kræften har spredt sig.
CT-scanning
PET/CT-scanning
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Til top
Tilbage