Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Symptomer på testikelkræft |
|
Hævelse og eventuelt ømhed i testiklen er de mest almindelige symptomer på testikelkræft.
Man kan godt have disse symptomer, uden at der af den grund er tale om testikelkræft.
Gå til lægen, hvis du oplever:
 |
- Hævelse i en del af den ene testikel
- Ømhed i testiklen
|
Som regel vil en lille kræftknude ikke gøre ondt. Men nogle mænd kan få ondt i den nederste del af maven eller i den hævede testikel. Nogle oplever en følelse af tyngde i pungen.
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Symptomer på kræft
Selvundersøgelse af testiklerne
Læs mere om, hvordan du selv regelmæssigt kan undersøge dine testikler for kræft:
Selvundersøgelse af testiklerne
Enhver hævelse i pungen skal undersøges
Enhver hævelse i pungen skal undersøges nærmere, men hævelser kan skyldes mange andre ting, som er hyppigere end testikelkræft – for eksempel årebrok, vandbrok eller betændelse.
Udvikling af bryster
I nogle tilfælde kan der ved testikelkræft komme udvikling af bryster (gynækomasti) og/eller ømme brystvorter, fordi kræften kan medføre dannelse af kvindeligt kønshormon.
Symptomer på spredning
Cirka 10 procent får først symptomer, når kræften har spredt sig. Symptomerne vil da oftest være vejrtrækningsbesvær eller rygproblemer.
Gå til lægen og bliv undersøgt
Næsten alt, hvad der kan være et symptom på kræft, kan lige så godt være noget andet. Men det er vigtigt, at man går til lægen, så man kan bliver undersøgt og enten slippe mistanken eller blive behandlet hurtigst muligt.
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Gedske Daugaard, Uro-Onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Sidst ændret: 13-10-2011