Tyktarmskræft forekommer næsten 10 gange så hyppigt i industrialiserede lande som i udviklingslande.
Faktorer, der nedsætter risikoen for tyktarmskræft:
- Fysisk aktivitet
- Acetylsalicylsyre (f.eks. Aspirin®, Magnyl®, Albyl®)
- Fuldkorn og fibre fra kornprodukter
Fysisk aktivitet kan beskytte mod udvikling af tyktarmskræft
Fysisk aktivitet beskytter mod udviklingen af tyktarmskræft
Hvis du dyrker motion, mindsker du risikoen for at få kræft i tyktarmen. Det viser et amerikansk studie, der har gennemgået alle undersøgelser, der er lavet af sammenhængen mellem motion og tyktarmskræft siden 1984.
Vi ved ikke, hvor meget motion der skal til, men de personer i studiet, der rørte sig mest, havde 24 procent lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft sammenlignet med dem, der rørte sig mindst.
Det ser ud til, at enhver type fysisk aktivitet har en effekt.
Årsager til kræft: For lidt fysisk aktivitet
Acetylsalicylsyre mindsker risiko for tyk- og endetarmskræft – men anbefales ikke til generel forebyggelse
Der er overbevisende videnskabelig dokumentation for, at acetylsalicylsyre og andre såkaldte NSAID-midler mindsker risikoen for kræft i tyk- og endetarmen.
NSAID er en forkortelse for en lang række nonsteroide anti-inflammatoriske midler, som alle menes at mindske risikoen for tarmkræft.
NSAID-midler er f.eks.: acetylsalicylsyre (Aspirin®, Magnyl®, Albyl®), naproxen eller ibuprofen.
Der er stærkest dokumentation for Aspirin®, men det er ikke klarlagt, i hvilke doser og hvor længe man skal tage Aspirin® for at forebygge tarmkræft.
Undersøgelser viser, at Aspirin® først efter flere års daglig behandling – sandsynligvis 5-10 år – har en beskyttende effekt i forhold til tarmkræft.
Bivirkninger ved NSAID-midler
Men acetylsalicylsyre og andre NSAID-midler kan ikke anbefales til generel forebyggelse af tarmkræft i befolkningen. Hertil er bivirkningerne – særlig mave-tarm blødning – for hyppige og potentielt alvorlige.
Forebyggende behandling med NSAID-midler kan dog overvejes til personer med høj risiko for tarmkræft, herunder personer med tidligere tarmkræft, familiær polypose og anden arvelig disposition.
Man bør aldrig selv begynde at tage NSAID-midler forebyggende uden forudgående aftale med lægen.
Der er stadig behov for mere forskning på området, bl.a. for at afklare hvad den laveste effektive dose er og for på sigt at kunne udvikle lægemidler, der har samme forebyggende effekt, men færre bivirkninger end de NSAID-midler, vi har i dag.
Fuldkorn og fibre fra kornprodukter beskytter mod tyk- og endetarmskræft
En ny stor undersøgelse har gennemgået alle tidligere undersøgelser af effekten af at spise fibre og fuldkornsprodukter.
Studiet viste, at kostfibre fra kornprodukter har en markant beskyttende effekt mod tyk- og endetarmskræft, mens der ikke ses effekt af fibre fra frugt og grøntsager. Ved indtagelse af fuldkornsprodukter – altså de fødevarer hvor hele kornet indgår - ser den beskyttende effekt ud til at være endnu stærkere.
Risikoen for tarmkræft mindskes med 17 procent, hvis man spiser 90 gram fuldkorn om dagen. Det svarer nogenlunde til en portion havregryn og to skiver rugbrød.
Kostfibre og specielt fuldkornsprodukter kan være sundhedsbevarende, fordi de
En af teorierne går ud på, at kostfibre binder sig til skadelige stoffer, fortynder dem ved at øge vandindholdet i tarmen og får dem til at passere hurtigere gennem tarmsystemet.
Fuldkorn beskytter mod tarmkræft
Læs undersøgelsen: Dietary fibre, whole grains, and risk of colorectal cancer: systematic review and dose-response meta-analysis of prospective studies, 10 November 2011, BMJ 2011
Læs mere på www.fuldkorn.dk
Frugt og grønt
Personer, der spiser de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen eller mere, har lidt mindre risiko for at få kræft i tyktarmen sammenlignet med dem, som kun spiser 200 gram eller mindre.
Det viser en stor europæisk undersøgelse, hvor ca. 500.000 personer først er blevet interviewet om deres kost, ryge- og livsstilsvaner og herefter fulgt i gennemsnit 8,5 år.
I følge undersøgelserne syntes frugt og grønt kun at virke forebyggende hos ikke-rygere – uden at man har nogen sikker forklaring på dette.
Læs undersøgelsen fra American Journal of Clinical Nutrition Vol. 89, No. 5, 1441-1452, May 2009
Fisk
Nogle undersøgelser tyder på, at en kost med fisk nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft.
Mælk og kræft
Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyktarmskræft.
Men når det handler om kræft generelt, kan man på nuværende tidspunkt hverken fraråde eller anbefale mælk. Der er ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft, når man ser samlet på befolkningsundersøgelserne.
Overordnet set udvikler mennesker, der drikker meget mælk ikke oftere (eller sjældnere) kræft, end mennesker der drikker lidt eller ingen mælk.
Læs mere om:
Mælk og kræft
Til top
Faktorer, der øger risikoen for tyktarmskræft:
- Overvægt
- Type 2 diabetes
- Alkohol
Overvægt
Overvægt øger risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen.
Årsager til kræft: Overvægt
Type 2 sukkersyge øger risikoen
Type 2 sukkersyge øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft med cirka 50 procent sammenlignet med personer uden sukkersyge.
Mangel på motion, fedt på maven og en meget kalorierig kost er alle faktorer, der øger risikoen for, at du udvikler tarmkræft og type 2 sukkersyge.
Alkohol øger risikoen
Alkohol øger risikoen for tyktarmskræft ved få genstande dagligt. Jo flere genstande, jo større risiko. I forhold til kræft har alkohol ingen gavnlig virkning.
Hvad er en genstand?
En genstand svarer til fire cl. spiritus, et glas vin eller en øl. Det har ingen betydning, om genstandene indtages i form af rødvin, øl eller spiritus. Det kan altid betale sig at skære ned – uanset hvor længe man har drukket – hvis forbruget er for stort.
Alkohol og kræft
Årsagen til alkohol øger risikoen for tyktarmskræft er muligvis, at når leveren nedbryder alkohol dannes en række stoffer, hvoraf nogle har vist sig at være kræftfremkaldende, f.eks. acetaldehyd.
Hvem har øget risiko for tyktarmskræft?
- Personer med arvelig ikke-polypøs tarmkræft (HNPCC)
- Personer med type 2 sukkersyge
- Førstegradsslægtninge til personer med kræft eller adenomer i tarmen (to-tre gange øget risiko)
- Personer med colitis ulcerosa og Crohns sygdom har en let øget risiko
- Personer, der tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft, bryst-, livmoder- eller æggestokkræft
- Patienter med Familiær Adenomatøs Polypose, Turcots Syndrom og Peutz-Jeghers Syndrom, juvenil polypose syndrom (sjældne arvelige lidelser med polypper i tarmen)
- Personer med godartede polypper i tarmen
Til top
Asbest øger sandsynligvis risikoen
Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem asbestpåvirkning og kræft i tyktarmen og endetarm.
Kød øger sandsynligvis risikoen for tarmkræft
Internationale studier har vist en sammenhæng mellem mængden af kød og fedt per indbygger og risikoen for kræft i tyktarmen.
Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af især kød fra ko, svin og lam øger risikoen for tarmkræft.
Desuden er der mistanke om, at forarbejdede og konserverede kødprodukter, som f.eks. spegepølse, rullepølse, hamburgerryg, leverpostej, røgede og saltede varer, som man spiser i den vestlige del af verden, fremmer udviklingen af tarmkræft.
Hvorfor øger kød risikoen?
Grunden til at kød øger risikoen for tarmkræft er muligvis, at der dannes stoffer (mutagene heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner), når kødet tilberedes ved høje temperaturer. Omdannet nitrit i røget og i saltet kød er også under mistanke.
Årsager til kræft: Kost
Arvelighed og tyktarmskræft
Mennesker med godartede polypper i tarmen har større risiko for at udvikle kræft i tarmen. Det ses f.eks. ved de arvelige sygdomme Familær Adenomatøs Polypose (FAP) og arvelig ikke-polypøs tarmkræft (HNPCC).
Forebyggende undersøgelser for den nærmeste familie
Da kræft i tyktarmen kan være arvelig, anbefales det, at du får foretaget forbyggende undersøgelser, hvis du er forælder, søskende eller barn til:
- personer, der før 50 års alderen bliver diagnosticeret med tyk- eller endetarmskræft
- personer i familier med mindst to tilfælde af tyk- eller endetarmskræft
- patienter med FAP, HNPCC eller andre arvelige tilstande, hvor der er øget risiko for tarmkræft
De forebyggende undersøgelser indebærer kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi) eller af den nederste del af tyktarmen (sigmoidoskopi).
Undersøgelserne bør foregå med to eller fem års mellemrum og afhænger af, hvilken af grupperne man tilhører.
Man bør få foretaget den første forebyggende kikkertundersøgelse, når man er ti år yngre end ens slægtning var, da vedkommende fik konstateret kræft i tyk- eller endetarmen.
Hvis du har mistanke om, der er arvelig tarmkræft i familien, så tal med lægen for at afgøre, om den nærmeste familie bør få forebyggende undersøgelser.
Læs mere:
Arvelige polypper i tyk- og endetarmen
Familiær Adenomatøs Polypose, forkortet FAP
Arvelig kræft i tyk- og endetarmen
Hereditær non-polypose colorectal cancer, forkortet HNPCC
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Til top
Årsager til kræft generelt
Der er mange årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, spiller ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, ligesom at nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Årsager til kræft
Til top
Tilbage