Tyktarmskræft kan have spredt sig allerede på diagnosetidspunktet, eller sygdommen kan komme igen på et senere tidspunkt (tilbagefald).
Sygdommen kan sprede sig til bughulen eller lymfeknuderne. Den kan også sprede sig til lever og lunger.
Hvis der – udover fjernmetastaserne – ikke er tegn på sygdom andre steder i kroppen, kan metastaserne eventuelt fjernes ved en operation, eventuelt i kombination med kemoterapi. I de senere år er udsigterne for helbredelse efter fjernelse af metastaser i leveren blevet betydeligt bedre.
Hvis der ikke er mulighed for at operere fjernmetastaserne, er der to muligheder for at lindre dine gener:
- Aflastende operation
- Lindrende kemoterapi ved spredning
Aflastende operation – ved lokal spredning af tyktarmskræft
Hvis kræften har spredt sig – enten på diagnosetidspunktet eller senere – kan en operation gøre din tilstand bedre. Selvom det ikke er muligt for kirurgen at fjerne kræften helt, får mange patienter det betydelig bedre efter operation.
 |
| En stent er et lille rør, der kan indsættes i tyktarmen. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer. |
Forskellige former for aflastende operation:
- Man kan få fjernet det syge stykke tarm
- Hvis kræften forsnævrer tarmen, kan man i nogle tilfælde få ledt afføringen ud via en stomi
- Man kan få brændt en passage gennem knuden ved hjælp af laser og få lagt en stent (et lille rør, der holder tarmen åben) gennem knuden. Så kan tarmen holdes åben, og afføringen kan passere igennem
- Eventuel tilbagevendende blødning fra knuden kan stoppes med laser-behandling
Lindrende kemoterapi – ved spredning af tyktarmskræft
Kemoterapi kan både lindre kræftsygdommens symptomer og forlænge levetiden, selvom man ikke bliver rask igen.
Kemoterapi bruges til at lindre symptomer, hvis:
- en operation ikke er mulig
- der er efterladt kræftvæv ved operationen
- der er sket tilbagefald efter operation
Fælles for disse situationer er, at man med sikkerhed ved, at der er kræft i et eller flere organer. Hos en del patienter er det muligt at få sygdommen til at forsvinde helt eller delvist for en periode.
Tal med lægen om fordele og ulemper ved behandlingen
Da behandlingen med kemoterapi kan være belastende, er det vigtigt, at man sammen med lægen løbende tager stilling til, om man får nok gavn af kemoterapien.
Derfor udfører lægen en række undersøgelser – ofte CT-scanning eller ultralydsundersøgelse – før man bliver sat i gang med den lindrende kemoterapi.
Undersøgelserne gentages med to til tre måneders mellemrum gennem hele behandlingsforløbet for at kontrollere, at kemoterapien har den ønskede effekt. Hvis sygdommen bliver værre, indstiller man kemoterapien.
Forskellige typer kemoterapi
Man prøver sig stadig frem med forskellige kombinationer af forskellige former for kemoterapi for at finde den bedst mulige kombination.
Det er muligt at få nogle former for kemoterapi i form af tabletter. Ofte vil du få en kombineret tabletbehandling med kemoterapi, som du får i en blodåre.
Kemoterapien kan også kombineres med antistofbehandling.
Typer af kemoterapi der bruges ved tyktarmskræft
Til behandling af tyktarmskræft bruger man stofferne 5-FU (Leucovorin®) og folininsyre (Isovorin®) samt et tredje stof, der enten kan være CPT11 (Irinotecan®) eller Oxaliplatin®.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Folininsyre
CPT11 (Irinotecan®)
Oxaliplatin
Herunder kan du læse om specifikke kombinationsbehandlinger med antistof og kemoterapi:
Kombinationsbehandling med antistof og kemoterapi
Hvis kemoterapistoffet Irinotecan® ikke har effekt hos patienter med spredning af tarmkræft, kan sygdommen ofte bringes under kontrol ved at supplere kemoterapien med antistofbehandling.
Hos halvdelen af patienterne kan kræften stoppes, og hos en fjerdedel bliver kræften mindre, når kemoterapien suppleres antistof.
Antistofbehandling med monoklonale antistoffer cetuximab (Erbitux®) og panitumumab (Vectibix®)
Denne behandling bruges til patienter, hvor kræftcellerne i tarmen:
- har en bestemt receptor på overfladen (EGFR – epidermal growth factor receptor) og
- indeholder et normalt gen, der hedder K-ras
K-ras genet
Det er et bestemt gen (K-ras), der har betydning for, om de monoklonale antistoffer virker. Hvis K-ras fungerer normalt, får man fuld effekt af de monoklonale antistoffer, men hvis man har forandringer (mutationer) i K-ras genet, virker de monoklonale antistoffer ikke.
Mutationer i K-ras genet medfører nemlig, at kræftcellen konstant får besked om at dele sig. Selv om man stopper vækstsignalerne med antistofbehandling, vil kræftcellerne fortsætte med at vokse uhæmmet.
Kan du få gavn af monoklonale antistoffer?
Alle patienter med kræft i tyk- og endetarmen bliver undersøgt for, om kræftknuden har mutationer i K-ras genet. Undersøgelsen bliver ofte foretaget på det væv, som er blevet fjernet ved operation. Resultatet af K-ras undersøgelsen bruges til at præcisere behandlingen, så kun de patienter, der har gavn af behandlingen, får cetuximab eller panitumumab.
Virkemåde
Cetuximab (Erbitux®) og panitumumab (Vectibix®) er antistoffer, som målrettet blokerer bestemte vækstsignaler i kræftvævet. Disse antistoffer binder sig til EGFR (epidermal growth factor receptor), som findes på overfladen af nogle kræftceller. Det medfører, at kræftcellerne hæmmes i at dele og sprede sig. De fleste tarmkræftceller har EGFR på overfladen.
Før behandling med monoklonale antistoffer
For at forebygge en allergisk reaktion, får du antihistamin og kortikosteroid inden behandlingen med monoklonale antistoffer.
Sådan foregår selve behandlingen
Man får antistoffet i et drop én gang om ugen.
Man får enten antistofbehandlingen alene, i kombination med kemoterapi eller i kombination med strålebehandling.
Man kan forsætte med behandlingen, så længe den har effekt.
Bivirkninger
De fleste får udslæt i ansigt, hårbund og af og til på kroppen under behandlingen. Udslættet ligner bumser og kan være meget generende. Udslættet kan behandles med antibiotika og hudcreme.
Nogle reagerer på behandlingen med feber, kulderystelser, svimmelhed og åndenød. Desuden kan man få betændelse i mundslimhinden.
Læs mere om antistoffernes virkning og bivirkninger:
Cetuximab (Erbitux®)
Panitumumab (Vectibix®)
Antistofbehandling med bevacizumab (Avastin®)
Antistoffet bevacizumab (Avastin®) bruges sammen med kemoterapi. Denne kombinationsbehandling har vist sig at kunne øge overlevelsen med gennemsnitlig fem måneder.
Virkemåde
Bevacizumab (Avastin®) er et antistof, der hæmmer vækstfaktoren VEGF (vascular endothelial growth factor). VEGF har betydning for dannelsen af nye blodkar (angiogenese). Når dannelsen af nye blodkar hæmmes, kan kræftknuden ikke vokse og kræften bremses dermed.
Selve behandlingen
Man får bevacizumab (Avastin®) som drop hver anden eller hver tredje uge i kombination med kemoterapi.
Behandlingen fortsættes så længe den har effekt.
Behandlingens effekt kontrolleres med scanninger
For at lægen kan vurdere effekten af behandlingen, får man foretaget en CT-scanning cirka hver 9. uge. Behandlingen med bevacizumab (Avastin®) foregår ambulant, og man går til kontrol i hele behandlingsforløbet.
Bivirkninger
De hyppigste bivirkninger til behandling med bevacizumab (Avastin®) er træthed, diarré, kvalme og smerter.
Forhøjet blodtryk er en anden hyppig bivirkning, og cirka 10 procent af patienterne får behov for blodtryksnedsættende medicin oven i den øvrige behandling. Det er dog sjældent, at man er nødt til at afbryde behandlingen med bevacizumab (Avastin®) af den grund.
De alvorligste bivirkninger ved bevacizumab (Avastin®) er øget risiko for:
- Slimhindeblødninger (20-40 procent) – som regel næseblod, som ophører uden behandling.
- Blodpropper i hjerte og hjerne (3,3-10 procent) – især hos ældre med tidligere blodpropper
- Hul på tarmen (1,4-2 procent) – kræver akut indlæggelse.
- Bivirkningerne til behandlingen afhænger i væsentlig grad af, hvilken kemoterapi man får sammen med bevacizumab.
Forsigtighed ved operation
Når man er i behandling med bevacizumab (Avastin®), har man en øget risiko for blødning og nedsat sårheling. Derfor skal der udvises forsigtighed hos nyopererede og hos patienter, som skal opereres, under behandling med bevacizumab (Avastin®).
Læs mere om antistoffets virkning og bivirkninger:
Bevacizumab (Avastin®)
Lindrende strålebehandling ved spredning
Strålebehandling kan lindre smerter ved kræft i endetarmen. Det bruges i de tilfælde, hvor kræftknuden ikke kan fjernes ved operation, eller hvis kræften er vokset ind i f.eks. halebenet eller nerver.
Behandling af metastaser
Læs mere om behandling af metastaser til leveren og lungerne.
Levermetastaser
Lungemetastaser
Til top
Tilbage