Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
For at kunne beskrive, hvor udbredt tyktarmskræften er, bruger man systemer, der inddeler sygdommen i stadier.
Lægen bruger også stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling, der vil have den bedste effekt.
Til tyktarmskæft anvendes hovedsageligt Dukes stadieinddeling (stadium A, B og C) og TNM-systemet. Desuden anvendes den såkaldte UICC-stadieinddeling, som bygger på TNM-inddelingen (UICC står for Union Internationale Contre le Cancer). De tre systemer kan du se nedenfor.
Den endelige stadieinddeling kan ofte først stilles efter operationen, når kræften og det omkringliggende væv og lymfeknuder er undersøgt i mikroskop.
Læs mere om stadieinddeling
Dukes stadieinddeling
Stadium A: Kræften er afgrænset til tarmvæggen – gælder for 10 procent af patienterne på diagnosetidspunktet
Stadium B: Kræften er vokset gennem tarmvæggen – gælder for 35 procent af patienterne på diagnosetidspunktet
Stadium C: Der er spredning til de nærmeste lymfeknuder – gælder for 30 procent af patienterne på diagnosetidspunktet
Stadium D: Der er spredning til andre organer, især lever og lunger (fjernmetastaser) – gælder for cirka 20 procent af patienterne på diagnosetidspunktet
(For de sidste 5 procent er stadiet uoplyst)
TNM-systemet
Med dette system kan lægen klassificere knudens størrelse og se, om den har spredt sig til vævet, lymfeknuderne eller andre dele af kroppen.
- T beskriver, hvor dybt kræftknuden er vokset
- N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (nodes)
- M beskriver om der er spredning (metastaser)
Forkortelser i TNM-systemet:
Tx: Udbredningen af knuden i dybden er så beskeden, at den ikke kan vurderes.
T1: Knuden er vokset ned under slimhinden (submucosa).
T2: Knuden er vokset ned i tarmens muskellag.
T3: Knuden er vokset gennem tarmens muskellag.
T4: Knuden infiltrerer andre organer/bughinden (peritoneum).
N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder.
N1: Der er spredning til maksimalt tre lymfeknuder.
N2: Der er spredning til fire eller flere lymfeknuder.
N3: Metastaser har spredt sig, f.eks. langs kar.
M0: Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer).
M1: Der er fjernmetastaser.
For eksempel betyder T3 N1 M0, at kræften er vokset gennem tarmens muskellag. at den har spredt sig til højst tre lymfeknuder, men at der ikke er spredning til andre organer (fjernmetastaser).
UICC-stadieinddeling af colorektal kræft
Du kan se, hvad UICC-stadierne svarer til i TNM-systemet og i Dukes stadieinddeling
| Stadium |
T |
N |
M |
Dukes |
| 0 |
T is |
0 |
0 |
0 |
| I |
T1 |
0 |
0 |
A |
| I |
T2 |
0 |
0 |
A |
| IIA |
T3 |
0 |
0 |
B |
| IIB |
T4 |
0 |
0 |
B |
| IIIA |
T1 - T3 |
N1 |
0 |
C |
| IIIB |
T3 - T4 |
N1 |
0 |
C |
| IIIC |
Alle T-stadier |
N2 |
0 |
C |
| IV |
Alle T-stadier |
Alle N-stadier |
M1 |
|
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Steffen Bülow og professor, dr.med. Anders Jakobsen, Dansk Colorectal Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Dansk Colorectal Cancer Database
Sidst ændret: 12-10-2011