De indledende undersøgelser er:
- Undersøgelse af endetarmen (rektal-eksploration)
- Kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen og endetarmen (sigmoideoskopi), eventuelt suppleret med undersøgelse for blod i afføringen
- Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi)
- CT-kolografi
- MR-kolografi
 |
| En rektal-eksploration er en undersøgelse, hvor lægen undersøger de nederste 10 cm af endetarmen med sin finger. |
Undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration)
En rektaleksploration er en undersøgelse, hvor lægen med en finger undersøger de nederste 10 centimeter af endetarmen.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at mærke efter kræftknuder, og hvis der er knuder, mærke om de er vokset i dybden.
Hvis lægen finder en knude, er næste skridt en kikkertundersøgelse af endetarmen (rektoskopi).
Kikkertundersøgelse af endetarmen (rektoskopi)
Ved en rektoskopi får du undersøgt den allernederste del af endetarmen med en kikkert. Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører et kort rør med en gennemsigtig væg ind i endetarmen.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at se det, som lægen har kunnet mærke med fingeren (rektaleksploration) og dermed få et bedre billede af, hvordan knuden ser ud. Hvis lægen finder en knude, tager han/hun vævsprøver (biopsier) af den og sender til nærmere undersøgelser under mikroskop (mikroskopi).
Kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen og vævsprøve (sigmoideoskopi og biopsi)
Ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen får du undersøgt den nederste halvdel af tyktarmen med en 60 cm lang bøjelig kikkert. Kikkerten er ikke tykkere end en finger og bliver ført ind gennem endetarmens åbning. For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der viser billederne af tarmens indre på en skærm.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at undersøge tarmens indre for kræftknuder og eventuelt få fjernet polypper. Hvis lægen finder en knude, tager han/hun vævsprøver (biopsier) af den og sender til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi).
I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller og hvilken type kræft, det drejer sig om. Det er her lægen stiller diagnosen.
Før undersøgelsen
Et par timer før undersøgelsen skal du udrense tarmen ved at tage et lavement (klyx), hvor man sprøjter væske ind i endetarmen, så det er lettere at tømme tarmen.
Undersøgelsen tager 10 minutter
Undersøgelsen foregår ambulant og tager oftest kun fem-ti minutter. Den kræver ikke nogen form for bedøvelse, men kan være lidt ubehagelig.
Der er en meget lille risiko for, at der går hul på tarmen under undersøgelsen. Det sker i en til to tilfælde ud af 10.000 undersøgelser.
 |
| Med sigmoideoskop (et kikkert-rør med lys i) kan lægen se 60 cm op i tarmen. Kikkerten er fleksibel og bøjer sig efter tarmen. |
Undersøgelse af afføringen (hemoccult)
Lægen undersøger din afføring for ikke-synligt blod. En prøve fra afføringen bliver tilsat forskellige kemikalier, som skifter farve, hvis der er blod i afføringen.
Formål
Formålet med at undersøge, om der er blod i afføringen, er at blod i afføringen kan tyde på en kræftknude. Men man kan godt have blod i afføringen uden at have kræft.
 |
|
Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tarmen. Se film om undersøgelsen. 11:05 min. |
Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)
Ved en koloskopi får du undersøgt hele tyktarmen med en cirka 1 meter lang bøjelig kikkert. Kikkerten er ikke tykkere end en finger og bliver ført ind via endetarmens åbning. For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der viser billederne af tarmens indre på en skærm.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at undersøge tarmens indre for kræftknuder og eventuelt få fjernet polypper. Hvis lægen finder en knude, tager han/hun vævsprøver (biopsier) af den og sender til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi).
I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller og hvilken type kræft, det drejer sig om. Det er her lægen stiller diagnosen.
Undersøgelsen tager en times tid
Undersøgelsen foregår ambulant og tager som regel 15-60 minutter. Man kan eventuelt få indsprøjtninger med beroligende og smertestillende medicin, da undersøgelsen godt kan være ubehagelig.
Før undersøgelsen
Før undersøgelsen skal du udrense tarmen over nogle dage, oftest med en kombination af afføringstabletter og udrensningsvæske, som du skal drikke.
Der er en lille risiko for, at der går hul på tarmen under undersøgelsen. Det sker i et tilfælde ud af 1.000 undersøgelser, og risikoen for død som følge heraf er én ud af 10.000.
Læs mere om koloskopi
CT-kolografi
CT-kolografi er en røntgenundersøgelse, hvor lægen undersøger tarmens indre for polypper og kræftknuder.
CT-kolografi bruges som supplerende undersøgelse, hvis lægen ved en koloskopi ikke kan nå helt frem til tyndtarmen og derfor ikke kan undersøge hele tyktarmen.
CT-kolografi bruges også, hvis lægen har mistanke om, at det ikke er muligt at gennemføre en almindelig kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi).
CT-kolografi
Kikkertundersøgelse (koloskopi) foretrækkes dog som regel fremfor CT- og MR-kolografi. Ved en kikkertundersøgelse (koloskopi) kan lægen nemlig tage vævsprøver og fjerne polypper, hvilket ikke er muligt ved CT- eller MR-kolografi.
MR-kolografi
MR-kolografi er en anden ny og lovende undersøgelsesmetode, der kan bruges i stedet for CT-kolografi.
Røntgenundersøgelse af tyktarmen
Det er sjældent, at røntgenundersøgelser foretages. Som regel vil du få foretaget en kikkertundersøgelse. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, får du foretaget en CT-kolografi eller MR-kolografi i stedet for en røntgenundersøgelse.
Røntgenundersøgelse af tarmen bruges kun ved akut tarmstop for at afklare, hvor stoppet sidder. CT-scanning kan dog også anvendes i den situation.
Ved røntgenundersøgelsen får man hældt et flydende kontraststof ind gennem endetarmsåbningen. Herefter bliver tyktarmen gennemlyst af røntgen, og der bliver taget en række billeder af de forskellige dele af tarmen.
Læs mere om røntgenundersøgelse
Til top
Tilbage