Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
I nogle tilfælde får man tilbudt stråler som primær behandling af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. Det sker, hvis kræften er meget udbredt og vokset ind i urinrøret, skeden og endetarmen, eller hvis man på grund af alder eller andre sygdomme ikke tåler operation. Strålebehandlingen bliver nogle gange suppleret med kemoterapi.
Eventuel supplerende strålebehandling efter operation
Hvis undersøgelserne af vævet efter operationen viser, at der er kræftceller i lymfeknuderne, eller at forandringerne ved skedeindgangen ikke er fjernet i sundt væv, vil man få tilbud om supplerende strålebehandling for at sikre optimal helbredelse. Strålerne slår de kræftceller ihjel, der eventuelt måtte være tilbage efter operationen.
Man får strålebehandling både mod selve kræften i de ydre kønsorganer og mod lymfeknuderne i lyskeregionerne og i bækkenet. For at alle kræftceller rammes af strålebehandlingen, kan det ikke undgås, at også normalt væv (hud, blære, tarm og bindevæv) bliver ramt af strålerne.
Man får strålebehandlingen i små doser en gang om dagen fem dage om ugen i fem-seks uger. Hver behandling tager kun nogle få minutter og gør ikke ondt.
Bivirkninger ved strålebehandling
Bivirkninger efter strålebehandlingen skyldes, at strålerne også rammer det normale væv i området. Det vil sige de organer, som ligger i bækkenet: urinblæren og den nederste del af tarmen.
Mennesker reagerer meget forskelligt på strålebehandling, og nogle bliver næsten ikke generet af behandlingen. Bivirkningerne deles op i akutte bivirkninger og senfølger.
Akutte bivirkninger viser sig under og op til nogle uger efter strålebehandlingen, mens senfølgerne først viser sig efter måneder eller år.
På grund af forbedrede tekniske muligheder for mere præcis strålebehandling er senfølger efter strålebehandling ikke så hyppige nu som tidligere.
Akutte bivirkninger efter strålebehandling – vandladningsgener og diarré
En del kvinder får i forbindelse med strålebehandlingen vandladningsgener med svie og irritation som ved blærebetændelse.
Generne fra tarmen vil ofte vise sig som diarré. Mange får også rødme af huden som ved solskoldning, og huden kan klø og skalle af. Dette kan være meget generende, idet området i forvejen er meget følsomt.
Heldigvis kan man få behandlet de fleste af bivirkningerne, og for de fleste forsvinder bivirkningerne efter endt strålebehandling.
'Kunstig' overgangsalder
Er man endnu ikke er kommet i overgangsalderen, vil strålebehandlingen påvirke æggestokkene, så man kommer i overgangsalder.
Derfor anbefaler lægen som regel, at man får hormonbehandling med kvindelige kønshormoner – østrogen og gestagen. Hormonbehandlingen kan afhjælpe overgangsalderens symptomer som hede- og svedeture. Østrogen kan også give stærkere slimhinder i blære, urinrøret og i skeden, og østrogen hjælper til at bevare skedens funktion.
Kræft i de ydre kønsorganer er ikke en hormonfølsom kræftform. Det betyder, at hormonbehandlingen ikke påvirker risikoen for at få tilbagefald.
Senfølger efter strålebehandling af de ydre kønsorganer
Sene bivirkninger efter strålebehandling viser sig først efter måneder eller år.
På grund af forbedrede tekniske muligheder for mere præcis strålebehandlingen er sene bivirkninger ikke så hyppige nu som tidligere.
Forandringer i hud og slimhinder
Hos nogle vil der være vedvarende hud- og slimhindeforandringer med irritation og svie af det bestrålede område. I udtalte tilfælde kan ses blødning fra slimhinder i skede og urinrør.
Nogle kvinder oplever vedvarende vandladningsgener eller kroniske tarmgener i form at tendens til diarré og eventuelt blødninger fra tarmen.
Øget risiko for ansamling af lymfevæske (lymfødem)
Strålebehandling af lyskeregionerne øger risikoen for lymfeansamling i benene – specielt i de tilfælde, hvor kvinden også har fået fjernet alle lymfeknuderne i lysken ved operationen. Dette er en af grundene til, at man har udviklet den nye teknik, sentinel node procedure, hvor man kun fjerner enkelte lymfeknuder og dermed mindsker risikoen for lymfeansamling (lymfødem).
Strålebehandling kan i ekstremt sjældent medføre, at der udvikles en ny kræftform i støttevævet i det bestrålede område. Men fordelene ved strålebehandlinger overstiger langt den minimale risiko for, at en ny kræftsygdom opstår.
Læs mere:
Gode råd ved lymfødem
Gode råd ved diarré
Kemoterapi – lindrende behandling af kræft i de ydre kønsorganer
Er kræften i de ydre kønsorganer meget fremskreden, vil man i nogle tilfælde blive tilbudt behandling med kemoterapi. Målet med kemoterapi er at opnå en lindrende effekt. Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger af, hvilket stof man får.
Kemoterapi ved kræft i de ydre kvindelige kønsorganer
Til top
Tilbage