Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Diagnose på kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (vulvacancer)

Man kan først få stillet diagnosen kræft i de ydre kønsorganer, når en vævsprøve af knuden viser, at der er tale om kræftceller. Kræft i de ydre kvindelige kønsorganer inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.

 

Kræft i de ydre kønsorganer ses som et sår eller en knude, som vokser sig større og større på kønslæberne, på klitoris eller i mellemkødet.

I forbindelse med undersøgelserne, får man taget en vævsprøve fra såret eller forandringen. Prøven bliver herefter undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede. Svaret på vævsprøven får man normalt efter syv dage.
 
Hvis sygdommen spreder sig, vil det oftest ske til lymfeknuderne i lysken.

 
Henvisning til behandling
Har man fået diagnosen kræft i de ydre kønsorganer, bliver man henvist til et af de to centre i Danmark, som behandler sygdommen. De to centre er Rigshospitalet og Skejby Sygehus.

I Danmark er der nationale retningslinier for undersøgelse og behandling af sygdommen, således at behandlingen er den samme, uanset hvilket af de to centre man bliver henvist til.

 
Pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer
For at undgå unødig ventetid bliver man henvist til det såkaldte pakkeforløb for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. Pakkeforløbet er sammensat, så alle relevante undersøgelser er tilrettelagt på forhånd. Formålet med et pakkeforløb er at tilbyde patienten et hurtigt undersøgelsesforløb og behandling.

Pakkeforløb for kræft
Læs mere om, hvad pakkeforløb er

 
Stadieinddeling af sygdommen
Kræft i de ydre kvindelige kønsorganer inddeles i forskellige stadier afhængigt af, hvor udbredt sygdommen er. Stadieinddelingen er vigtig, for at lægen kan vælge den bedst egnede behandling. Det er dog først i forbindelse med operationen, at lægen endelig kan afgøre, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne i lysken.
 
Stadium I:
Kræftknuden er begrænset til de ydre kønsorganer.

Stadium II:
Kræftforandringerne er vokset ind i den nederste 1/3 af urinrøret, skeden eller endetarmsåbningen, men har ikke spredt sig til lymfeknuderne.

Stadium III:
Kræftforandringerne er vokset ind i den nederste 1/3 af urinrøret, skeden eller endetarmsåbningen, og har spredt sig til lymfeknuderne i lysken.

Stadium IV:
Kræftforandringerne er vokset ind i de øverste 2/3 af urinrøret, skeden eller endetarmsåbningen eller har spredt sig til andre organer.

Forsikring ved kritisk sygdom

Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:

Forsikring ved kritisk sygdom

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.

 
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

Her kan du få hjælp:

Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.

Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.

KIU
Patientforening for kvinder, der har eller har haft kræft i underlivet.

Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient. 

Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, ph.d. Connie Palle, Dansk Gynækologisk Cancer og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Sidst ændret: 22-03-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen