Kræft, der har spredt sig til knoglerne, kalder man knoglemetastaser. Læs her om symptomer, undersøgelser og behandling for knoglemetastaser.
Kræft kan sprede sig til andre organer end der, hvor den er opstået. Hvis kræften spreder sig til knoglerne, kalder man det knoglemetastaser.
En metastase består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller. Langt de fleste tilfælde af kræft i knoglerne er metastaser fra andre kræftformer.
Alle kræftsygdomme kan sprede sig til knoglerne, men knoglemetastaser stammer dog som regel fra kræft i brystet, lungerne, prostata, nyre eller skjoldbruskkirtel.
Her på siderne kan du læse om:
Symptomer på knoglemetastaser
Undersøgelser for knoglemetastaser
Behandling af knoglemetastaser
Vær opmærksom på, at knoglemetastaser og kræft i knoglerne ikke er det samme
Kræft, der er opstået i knoglerne, kaldes også knoglesarkomer eller primær knoglekræft. Kræft, der har spredt sig til knoglerne fra en anden kræftsygdom, kaldes knoglemetastaser. Knoglemetastaser behandles forskelligt, alt efter hvilken kræftsygdom de stammer fra.
Læs om behandling af knoglesarkomer:
Knoglesarkomer
Ukendt primær tumor
Det sker, at man opdager metastaser i knoglerne, uden at den oprindelige kræftsygdom er diagnosticeret. Når det sker, bliver man undersøgt nærmere for at få en diagnose og få behandlet den oprindelige kræftform.
I sjældne tilfælde er det ikke muligt at finde ud af, hvor metastasen stammer fra. Dette kaldes ukendt primær tumor. Læs mere:
Ukendt primær tumor
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Claus Kamby
Sidst ændret: 28-05-2013