Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Anti-hormonbehandling ved knoglemetastaser |
|
Anti-hormonbehandling af knoglemetastaser kan være en mulighed, hvis den primære kræft opstod i prostata hos mænd eller i brystet hos kvinder.
Hormoner er stoffer, der dannes i kroppen, og som føres rundt med blodet for at regulere forskellige processer og funktioner i kroppen. Kræft i prostata og de fleste brystkræftknuder er hormonfølsomme. Det betyder, at hormoner gør, at kræften udvikler sig hurtigere:
- Hos mænd kan det mandlige kønshormon testoteron øge væksten af prostatakræft.
- Hos kvinder kan det kvindelige kønshormon østrogen øge væksten af østrogenfølsom brystkræft.
Ved at undersøge prøver af disse typer kræftknuder kan lægen afgøre, om de påvirkes af hormoner.
Anti-hormonbehandling af knoglemetastaser
Knoglemetastaser fra bryst- eller prostatakræft bliver ofte behandlet med anti-hormonbehandling.
Behandlingen hæmmer hormonernes virkning, og kan ofte bremse væksten af knoglemetastaserne fra bryst– eller prostatakræft. Desuden virker behandlingen smertestillende.
Der findes flere typer anti-hormonbehandling og flere behandlingsformer kan kombineres. Man får anti-hormonbehandling enten som tablet eller som indsprøjtning.
Bivirkninger ved anti-hormonbehandling af knoglemetastaser
Anti-hormon behandling kan give bivirkninger i form af hedeture hos både mænd og kvinder. Forskellige anti-hormonbehandlinger har forskellige bivirkninger.
Læs mere om anti-hormonbehandling:
Hormon- og antihormonbehandling
Medicinsk behandling efter operation for brystkræft
Behandling af kræft, der har spredt sig uden for prostata
Smertebehandling
Knoglemetastaser kan give smerter, derfor får man som regel medicinsk smertestillende behandling i kombination med anden behandling.
Til top
Tilbage
Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr. med. Claus Kamby og overlæge Bjarne Hauge Hansen
Sidst ændret: 20-06-2011