Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Blodprøver
Man får taget blodprøver for at lægen kan undersøge, om der er noget unormalt i blodet – f.eks. forhøjet kalkindhold. Blodet undersøges også for at udelukke, at der er tale om andre sygdomme.
Blodprøver
Røntgen
Normalt tager lægen et røntgenbillede af den knogle, hvor der er mistanke om, at der kan være en metastase. Man vil i en del tilfælde kunne se en knoglemetastase på et røntgenbillede. Desuden tager lægen et billede af lungerne for at se, om kræften har spredt sig dertil.
Røntgenundersøgelse
CT-scanning
Ved en CT-scanning (Computer Tomografi scanning) er det muligt at få foretaget en mere detaljeret undersøgelse. Man kan som regel se helt små metastaser, mens man ved en almindelig røntgenundersøgelse kun kan se metastaser af en vis størrelse.
CT-scanning
MR-scanning
MR-scanning (Magnetisk Resonans scanning) er den mest effektive metode til at give et præcist billede af eventuelle knoglemetastaser.
En MR-scanning viser metastasernes størrelse og placering. Disse oplysninger er vigtige, hvis lægen skal tage en vævsprøve af metastasen.
Det er også vigtigt i forbindelse med behandling af f.eks. påvirkning af nerverne i rygmarven (medullært tværsnitssyndrom).
MR-scanning
Knoglescintigrafi
Knoglescintigrafi er en undersøgelsesmetode, hvor man får en indsprøjtning med radioaktive stoffer (isotoper). Det radioaktive stof binder sig til de steder, hvor der er størst aktivitet i knoglerne. På den måde kan lægen se de steder i knoglen, hvor der sker ændringer.
Tre timer efter indsprøjtningen kan lægen med et særligt kamera se de steder i knoglen, hvor ændringerne sker. En lang række tilstande vil kunne ændre knoglen - f.eks. slidgigt, følger efter stød, brud og lignende. Lægen kan derfor blive nødt til at undersøge årsagen til ændringerne nærmere, før man ved, om der er tale om knoglemetastaser.
Scintigrafi-undersøgelser
Vævsprøve (biopsi)
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få taget en vævsprøve (biopsi) af det syge område i knoglen. Billeder fra MR-scanningen er en stor hjælp, når lægen skal tage en vævsprøve. Vævsprøven bliver ofte taget ved en lille operation, hvor man er i fuld bedøvelse.
I andre tilfælde er det tilstrækkeligt med en såkaldt nålebiopsi. Her bliver man blot lokalbedøvet, mens lægen tager en lille prøve af vævet med en nål. Man behøver ikke at være indlagt for at få taget en nålebiopsi med mindre prøven skal tages fra rygraden.
Vævsprøven bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop for at se, om den indeholder kræftceller. Det tager en til to uger, før man får svar, da prøven først skal bearbejdes på forskellig måde.
Vævsprøver (biopsi)
Til top
Tilbage