Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Diagnosen 'ukendt primær tumor' betyder, at man har en kræftsygdom, der har spredt sig, men at lægen ikke kan sige, hvor i kroppen eller hvilken kræftform sygdommen stammer fra.
Fakta om ukendt primær tumor
Mellem 3-5 procent af alle kræftpatienter får hvert år diagnosen ukendt primær tumor. Det svarer svarer til mere 1.000 kræftpatienter om året i Danmark.
Hos mellem 20 og 40 procent bliver den oprindelige tumor fundet i udredningsforløbet – oftest i lungerne eller bugspytkirtlen.
Hos 60-80 procent finder man dog aldrig den primære tumor.
Som regel kan lægen ved at undersøge en vævsprøve i mikroskopet afgøre, om en kræftknude er opstået dér, hvor den er fundet, eller om den er en metastase (spredning) fra et andet sted i kroppen.
Men hos nogle patienter, er det – trods omfattende undersøgelser – ikke muligt at sige, hvilket organ kræftsygdommen oprindeligt stammer fra. I disse tilfælde får man diagnosen 'ukendt primær tumor'.
Ukendt primær tumor er en blandet sygdomsgruppe
Ukendt primær tumor er en blandet sygdomsgruppe, som ofte er mere aggressiv og spreder sig anderledes end kræftsygdomme, hvor den primære tumor er kendt.
Muligheder for behandling
Ved diagnosen ukendt primær tumor er der tale om kræft, der har spredt sig til andre organer i kroppen. Men der er alligevel flere muligheder for behandling, som kan bremse sygdommen i en kortere eller længere periode. Det betyder, at nogle må leve med kræften som en kronisk sygdom.
Afhængig af hvor kræften sidder, kan man få behandling med operation, kemoterapi, anti-hormon behandling og/eller strålebehandling.
Behandlingen kan være livsforlængende og give en bedre livskvalitet samt forhindre alvorlige komplikationer.
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Klinisk assistent, læge Anne Kirstine Møller og overlæge, dr.med. Gedske Daugaard, Uro-onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 11-10-2011