Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Statistik om ukendt primær tumor |
|
Her kan du se statistik for, hvor mange der får diagnosen ukendt primær tumor hvert år. Du kan også se oplysninger om overlevelse.
Mange søger efter tal og statistikker om kræft. Specielt efterlyser mange informationer, der kan sige noget om risikoen for at få kræft og om chancerne for helbredelse.
Statistik siger ikke noget om den enkeltes risiko
Statistik er baseret på oplysninger om meget store patientgrupper og er et vigtigt værktøj i sundhedsplanlægning og i valg af behandling. Men statistik siger intet om den enkeltes chancer for helbredelse.
Spørg din læge
Hvis du ønsker nærmere oplysninger om din egen sygdom, så tal med din læge. Chancerne for helbredelse afhænger dels af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt den er, hvilken behandling man har fået samt ens almene helbredstilstand.
Forekomst
Mellem 3-5 procent af alle kræftpatienter får hvert år diagnosen ukendt primær tumor. Det svarer svarer til mere 1.000 kræftpatienter om året i Danmark.
Hos mellem 20 og 40 procent bliver den oprindelige tumor fundet i udredningsforløbet – oftest i lungerne eller bugspytkirtlen.
Hos 60–80 procent finder man dog aldrig den primære tumor.
Ukendt primær tumor inddeles i følgende overordnede grupper efter vævstype:
- Cirka 50-60 procent af samtlige ukendte tumorer er af typen adenokarcinom – udgår fra kirtelceller
- Cirka 30-40 procent af samtlige ukendte tumorer er af typen lavt differentieret karcinom (udifferentieret tumor) – ukendt oprindelse
- Cirka 5 procent af samtlige ukendte tumorer er af typen planocellulært karcinom – udgår fra hud og slimhinder
Overlevelse for kvinder med metastaser til lymfeknuder i armhulen
For kvinder med lymfeknudemetastaser i armhulen af typen adenokarcinom og ingen tegn på sygdom andre steder er prognosen den samme som ved brystkræft med spredning til lymfeknuder i armhulen.
Overlevelse for kvinder med adenokarcinom i bughulen
Er man kvinde, og har man kræftceller af typen adenokarcinom samt væske i bughulen, er den primære tumor ofte udgået fra æggestokkene eller fra bughinden.
Ved behandling med operation kombineret med kemoterapi er prognosen er den samme som for æggestokskræft, der har bredt sig uden for æggestokkene.
Overlevelse for patienter med ukendt primær tumor uden specifik sygdomsbillede
Ukendt primær tumor kan som regel ikke kan helbredes, men behandlingen kan bremse sygdommen i en kortere eller længere periode.
Middeloverlevelsen ved behandling med kemoterapi er omkring otte til ni måneder, men afhænger meget af ens almentilstand, kræftsygdommens følsomhed for kemoterapi og udbredelse af sygdommen.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Klinisk assistent, læge Anne Kirstine Møller og overlæge, dr.med. Gedske Daugaard, Uro-onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 11-10-2011