Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Formålet med undersøgelserne er at finde den primære tumor, så man kan blive tilbudt den bedst mulige behandling. Diagnosen ukendt primær tumor stilles, når en vævsprøve og forskellige undersøgelser ikke er i stand til at påvise, hvor kræftsygdommen er opstået.

Det er vigtigt at forsøge at finde frem til den oprindelige kræftsygdom (primær tumor), da det har betydning for, hvilken behandling man får tilbudt. 

 
Almen lægeundersøgelse
Lægen vil begynde med at danne sig et overblik over ens sygdomsforløb og foretager derfor først en almen lægeundersøgelse. Man bliver bedt om at fortælle om ens symptomer og udvikling i sygdommen, hvorefter lægen undersøger ens almen helbredstilstand.

Almen lægeundersøgelse

Undersøgelser på hospital
Har lægen mistanke om, at der kan være tale om en kræftsygdom, bliver man henvist til nærmere undersøgelser på en hospitalsafdeling.
 
Præcis hvilke undersøgelser man skal igennem afhænger af, hvilke symptomer man har. 

Blodprøver
Man får rutinemæssigt taget blodprøver, så lægen kan undersøge ens knogle-, nyre- og leverfunktion.

Derudover kan lægen lede efter særlige kendetegn – tumormarkører – i blodet. Ved nogle få kræftsygdomme er der nemlig en forhøjet mængde af bestemte stoffer i blodet, hvilket kan være med til at bestyrke eller svække mistanken om en bestemt kræftsygdom.

Tumormarkører
Har lægen f.eks. mistanke om, at primær tumor kan være testikelkræft, kan man blive undersøgt for tilstedeværelsen af tumormarkørerne alfa-føtoprotein og HCG-beta i blodet.

Er der derimod mistanke om, at sygdommen kan skyldes metastaser fra prostatakræft, bliver blodprøven undersøgt for mængden af PSA (Prostata Specifikt Antigen).

Måling af PSA

 
CT-scanning af lunger, bughule og bækken
CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer i tværsnit. Metoden kan således give lægen informationer om, hvor udbredt kræftsygdommen er, og i nogle tilfælde også finde den primære tumor.

CT-scanning

Vævsprøve (biopsi)
Mange får taget en vævsprøve fra en metastase. Hvordan man får taget vævsprøven afhænger af, hvor på kroppen knuden sidder. I nogle tilfælde udtages væv, ved at lægen skærer en vævsprøve ud til undersøgelse (excisionsbiopsi). I andre tilfælde kan knuden sidde, så lægen kan stikke direkte i den gennem huden med en kanyle (nålebiopsi). Man kan også få taget en vævsprøve i forbindelse med en kikkertundersøgelse af f.eks. tarmen.
 
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at man får taget en vævsprøve (biopsi) af et mistænkeligt område i en knogle. Vævsprøven bliver ofte taget ved en lille operation, hvor man er i fuld bedøvelse. 
 
Vævsprøven undersøges under mikroskop af en læge (patolog), der først undersøger, om det drejer sig om kræftceller eller ej. Derefter forsøger lægen ved hjælp af forskellige analyser at bestemme, hvilken celletype det drejer sig om, og hvor kræften kan stamme fra.
 
Det tager en til to uger, før man får svar, da prøven først skal bearbejdes på forskellig måde.

Vævsprøver (biopsi)

 
Resultat fra vævsprøven viser: 

Til top  

Hvilke øvrige undersøgelser, man får foretaget, vil afhænge af:

• patientens køn
  
  
• tidligere sygdomme
  
  
• symptomer
  
  
• hvad vævsprøven har vist
  
  
• metastasens placering

Hvis der er symptomer fra mave-tarm kanalen
Man bør få foretaget en kikkertundersøgelse af mave-tarm kanalen (kolonoskopi), hvis man har symptomer herfra, eller hvis vævsprøven tyder på, at kræften er udgået herfra.

Kolonoskopi

Hvis vævsprøven har vist 'adenokarcinom'
Hvis vævsprøven har vist, at metastasen er af typen adenokarcinom – dvs. kræftvæv, der udgår fra kirtelceller – bør der foretages nedenstående undersøgelser.

Kvinder med 'adenokarcinom' bør få foretaget:

• Klinisk mammografi med røntgenbilleder af brystet fra tre vinkler
  
  
• Gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning af de indre kønsorganer
  
  
• Lægeundersøgelse og eventuelt røntgenundersøgelse med radioaktivt sporstof (scintigrafi) af skjoldbruskkirtlen

 
Mænd med 'adenokarcinom' bør få foretaget:

• Lægeundersøgelse af prostata og måling af PSA i blodet (Prostata Specifik Antigen)
  
  
• Lægeundersøgelse af brystet, eventuelt med billedundersøgelse
  
  
• Lægeundersøgelse og eventuelt røntgenundersøgelse med radioaktivt sporstof (scintigrafi) af skjoldbruskkirtlen

Måling af PSA (Prostata Specifikt Antigen)

Scintigrafi

Hvis det ikke er muligt at bestemme, hvor kræftcellerne er udgået fra, får man diagnosen ukendt primær tumor.

 
Nye lovende undersøgelser
Der forskes i forskellige metoder til at stille en hurtigere og sikrere diagnose hos patienter, der ellers ville ende med diagnosen ukendt primær tumor.  

Tumorbibliotek
Derudover er forskere flere steder i gang med at etablere et tumorbibliotek med genprofiler fra kendte kræftformer. De fleste almindeligt forekommende kræftformer har nemlig et genetisk fingeraftryk (en genprofil), der er unik for den enkelte kræftform. Metastaser har ofte samme genprofil som den primær tumor, de stammer fra.
 
Formålet med et tumorbibliotek er at kunne sammenligne genprofiler fra patienter med ukendt primær tumor med genprofiler i tumorbiblioteket for på denne måde at finde ud af, hvor kræften stammer fra. 

Diagnose: ukendt primær tumor
Hos mellem 20 og 40 procent bliver den oprindelige tumor fundet i udredningsforløbet, oftest i lungerne eller bugspytkirtlen. Hos 60–80 procent finder man dog aldrig den primære tumor.

Hvis det trods omfattende undersøgelser ikke er muligt for lægen at afgøre, hvor kræften oprindelig er opstået, får man diagnosen ukendt primær tumor.
 
Lægen vil i nogle tilfælde på baggrund af undersøgelserne have en formodning om, hvor kræften med størst sandsynlighed stammer fra og indrette behandlingen efter dette.

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden. 

Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

Til top
Tilbage

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Klinisk assistent, læge Anne Kirstine Møller og overlæge, dr.med. Gedske Daugaard, Uro-onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Spredning (metastaser) › Ukendt primær tumor › Undersøgelse og diagnose