Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: kolleger, sammenhold

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

At vende tilbage til arbejdet

Mange kræftpatienter er sygemeldt fra deres arbejde, mens behandlingen står på. Flere har også brug for at være sygemeldt et stykke tid efter, at behandlingerne er afsluttet. Her kan du læse mere om at vende tilbage til sit arbejde og få gode råd til, hvordan man får en god start.

 

For mange er det en god idé at få lavet særlige aftaler med sin arbejdsgiver om arbejdsopgaver og arbejdstid i opstartsperioden.
 
Hvis du har haft begrænset kontakt til arbejdspladsen under sygdomsperioden, kan det også være vigtigt at overveje, hvad du gerne vil fortælle – og ikke fortælle – dine kolleger om din sygdom og det at komme tilbage på arbejdet.

'Med nogle mennesker på arbejdspladsen har jeg en fornemmelse af, at de tror, at man er blevet en anden person, når man kommer tilbage. At man måske har ændret karakter. Så min opgave, synes jeg, er at sige til folk: 'Jamen, jeg er mig! Og jeg er den, jeg var, før jeg blev syg'.

 
Vanskeligt for dine kolleger
Situationen kan også være vanskelig for dine kolleger. Skal man som kollega spørge til sygdommen, eller skal man helst lade være?
 
Du kan opfatte det som mangel på interesse, hvis dine kolleger ikke spørger ind til, hvordan du har det, men det er vigtigt at huske på, at det ofte bunder i usikkerhed fra deres side.
 
Det vil som regel hjælpe, hvis du fortæller dem, hvad du har lyst til at snakke om. Hvis du ikke føler dig i stand til at fortælle dine kolleger om sygdommen, kan du måske få hjælp fra chefen eller en kollega tæt på dig. 
 

Skal du fortsætte på arbejdspladsen?
Måske overvejer du, om du kan fortsætte på din nuværende arbejdsplads, når du vender tilbage til jobbet.
 
Det er ikke ualmindeligt, at man i lang tid efter en kræftbehandling kan føle sig meget træt, have hukommelses- og koncentrationsbesvær eller have fysiske gener efter sygdom og behandling. Derfor kan det være svært at passe et fuldtidsjob. For mange vil det tage længere tid, end man troede, at vende tilbage til sit tidligere arbejdsniveau.
 
Er du i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at vende tilbage til jobbet, kan det være nødvendigt, at du prøver dig lidt frem. Søg evt. hjælp hos kommunens jobcenter.


Gode råd om at vende tilbage på arbejdspladsen

  • Inden du går i gang med at arbejde igen, er det en god idé at overveje, hvad du vil sige til dine kolleger om din sygdom. Drøft det eventuelt med din nærmeste overordnede eller en god kollega.
     
  • Måske er det en løsning for dig at starte med at arbejde på deltid og gå op i tid, efterhånden som kræfterne vender tilbage.
     
  • Tal med din arbejdsgiver om andre arbejdsopgaver, hvis du ikke kan udføre dem, du havde, før du blev syg. Det kan også være, at din arbejdssituation kan forbedres ved, at du får indrettet din arbejdsplads, så den passer til din nye situation. 


Hvis du ikke kan vende tilbage til arbejdspladsen
Hvis du ikke kan vende tilbage til dit tidligere arbejde, skal du muligvis i gang med at finde dig et nyt enten på samme arbejdsplads eller et helt andet sted. Du kan få brug for støtte fra din kommunes jobcenter.
 
Medfører din sygdom, at du ikke kan klare et almindeligt arbejde, kan jobcentret muligvis hjælpe med at finde andre løsninger, f.eks. flexjob.
  
Nogle kan have så store gener af sygdommen og behandlingen, at de helt må forlade arbejdsmarkedet.


Gode råd hvis du ikke kan vende tilbage på arbejdspladsen

  • Hvis du ikke kan klare dit tidligere job, bør du tale med din arbejdsgiver om, hvorvidt der er mulighed for et andet arbejde evt. i et flexjob eller skånejob, hvis kommunen vil godkende dig til en sådan stilling. 
     
  • Det kan være en god idé at kontakte jobcenteret for at høre, hvilke muligheder de har for at hjælpe dig, hvis du har mistet dit arbejde pga. sygdom eller ikke kan klare dit nuværende job. 
     
  • Har du ikke mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal du tale med kommunen om muligheden for pension. 
     

Læs mere om dine rettigheder
Om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, arbejdsskade, førtidspension, skånejob.

Sygdom og arbejde


Få hjælp her
Ring gratis til Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning på 80 30 10 30

Kræftlinjen


Find den nærmeste kræftrådgivning 

Kræftrådgivninger


Til top
Tilbage
 



Tekst: Tina Hessner Müller og socialrådgiver Jan Toft

Sidst ændret: 10-12-2010


Nøgleord på siden: kolleger, sammenhold
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen