Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Efter operation, kemoterapi eller strålebehandling vil du måske opleve fysiske gener. Efter kræftbehandlingen har du derfor ret til at få gratis genoptræning, hvis hospitalslægen skønner, at du har behov for det. Din egen læge vil kunne henvise dig til genoptræning, hvis du ikke har været indlagt eller allerede er blevet udskrevet.
Genoptræningsplan efter indlæggelse
Når du udskrives som patient, har du ret til at få genoptræning, hvis hospitalslægen vurderer, at det er nødvendigt.
Du skal have genoptræningsplanen af lægen, inden du bliver udskrevet. Det er derfor vigtigt, at du selv husker lægen på at foretage en vurdering af dit behov for genoptræning, før du udskrives fra hospitalet.
 |
| Genoptræning kan f.eks. være fysioterapi. |
Genoptræningsplanen vil efter din udskrivelse fungere som en lægelig henvisning til genoptræning, og det vil fremgå af planen, hvor du skal henvende dig.
Udskrivelse skal forstås bredt, da mange behandlinger i dag foregår, uden, at man er indlagt på et sengeafsnit. Det gælder derfor også udskrivelse fra et ambulatorium, et dagafsnit eller en skadestue.
Tal med lægen
Genoptræningsplanen skal laves før din udskrivelse. Tag derfor selv initiativ til at tale med hospitalslægen om dine gener. Hvis lægen vurderer, at du har behov for genoptræning, udarbejdes genoptræningsplanen i samarbejde med dig. Du har krav på at få den genoptræning, som står beskrevet i planen.
Planen skal være skriftlig og skal udleveres til dig, til din privatpraktiserende læge og til din bopælskommune.
Indhold i genoptræningsplanen
Genoptræningsplanen skal indeholde beskrivelser af:
- Din funktionsevne før sygehusbehandlingen
- Din funktionsevne ved udskrivelse
- Dit genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet
- Tidspunkt for hvornår kommunen senest kontakter dig vedr. genoptræningen
- Dit eventuelle behov for specialiseret ambulant genoptræning på sygehuset
- Hvor du kan henvende dig med spørgsmål om genoptræning
Godt at vide om din genoptræning
Dit behov for genoptræning skal vurderes af hospitalslægen, inden du udskrives af hospitalet.
Planen skal laves før din udskrivelse. Tag derfor selv initiativ til at tale med lægen om dine eventuelle gener.
Du har et lovpligtigt krav på at få en genoptræningsplan og dermed også ret til at få den genoptræning, som står beskrevet i planen.
Genoptræningen er gratis, når den er ordineret af en læge.
Planen udformes af lægen i samarbejde med dig inden udskrivelse fra sengeafdeling, ambulatorium, dagafsnit eller skadestue.
Det fremgår af genoptræningsplanen, hvor du skal henvende dig.
Til top
Stil spørgsmål
Man kan have mange spørgsmål om genoptræning, når man er færdig med behandlingen af kræft. Den bedste måde at få svar på spørgsmålene er ved at tale med personalet, der hvor genoptræningen skal foregå. Nyttige spørgsmål kan f.eks. være:
- Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke gøre?
- Hvad kan jeg selv gøre for at mindske generne?
- Kan jeg gå til genoptræning på et almindeligt hold sammen med andre?
Genoptræning hvis du ikke er indlagt
Hvis dit behov for genoptræning opstår uden forudgående indlæggelse eller efter at du er udskrevet fra hospitalet, skal du henvende dig til din egen læge. Han vil kunne henvise dig til relevant genoptræning i din kommune eller henvise til din region.
Genoptræningen er gratis
Genoptræningen uden sygehusindlæggelse er også gratis.
Pensionister har mulighed for at få kørsel eller kørselsgodtgørelse til genoptræningen. Andre end pensionister kan få kørsel eller kørselsgodtgørelse, hvis deres tilstand udelukker transport med offentlige transportmidler eller når afstanden til genoptræningsstedet er over 50 km.
Til top
Tilbage
Tekst og kilde: Jurist Lars Kofoed
Sidst ændret: 20-12-2010