Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvis du selv eller en af dine nærmeste har fået kræft, har du måske oplevet at blive rystet i din grundvold. Det er normalt at reagere på den livskrise. Nogle gange kommer reaktionen først, når behandlingen er færdig, og du egentlig forventede, at det hele skulle være overstået.
De normale reaktioner, som f.eks. angst og tristhed, kan komme til at fylde for meget i hverdagen. Hvis det forhindrer dig – eller en af dine pårørende – i at deltage i normale aktiviteter, bør du være opmærksom på at søge hjælp.
At miste kontrollen over livet
Det kan være, at reaktionerne på kræftsygdommen først kommer nu, hvor behandlingen er færdig. Nogle oplever, at f.eks. angsten for et tilbagefald fylder meget i hverdagen.
Hvis angsten kommer til at fylde så meget, at man får angstanfald eller at den forhindrer en i gøre ting, man ellers ville have deltaget i, skal man søge hjælp.
Læs om tegn på angst, se hvad du kan gøre, og hvor du kan søge hjælp.
Angst
Nedtrykthed kan føre til depression
Det er en normal reaktion, at følelserne og humøret svinger meget, hvis du er ramt af kræft som patient eller pårørende. Det kan svinge mellem optimisme og pessimisme, fortrøstning og angst, glæde og vrede eller tristhed og modløshed.
At være trist er en del af de følelsesmæssige svingninger, som er en naturlig måde at tackle en svær situation på.
Hvis du bliver ved med at være trist, kan det være, at du har en depression.
Det kan være et tegn på depression, hvis de triste tanker og følelser bliver mere og mere alvorlige, fylder mere og mere af dagen og varer længere end to uger. Så skal du søge hjælp, f.eks. hos din praktiserende læge.
Læs om symptomer på depression, behandling, og hvor du kan få hjælp.
Depression
Tilbage
Tekst: Hanne Sandvang
Sidst ændret: 26-01-2010
Nøgleord på siden:
triste tanker