 |
| I tiden efter kræft skal man finde hinanden som kærester igen. |
Forventninger til den nye hverdag efter kræft
Nogle kræftpatienter forventer og ser frem til, at livet bliver, som inden de fik kræft. At de kan vende tilbage til det liv, de levede, inden sygdommen ramte. Men når den nye hverdag melder sig, oplever de fleste, at tiden ikke lader sig spole tilbage, og at hverdagen ikke ligner sig selv. Når man har følt sig truet på sit liv og måske måttet erkende, at fremtiden pludselig ser anderledes ud, så kan det være svært at fortsætte livet, som om ingenting er hændt.
Det tredje liv
At livet aldrig bliver som før, betyder ikke, at det ikke kan blive et godt liv med glæde og gode oplevelser. For nogle kræftpatienter giver det mening at tale om livet efter kræft som det tredje liv. Det tredje liv som det, der følger efter livet inden behandlingen og livet under behandlingen. Mange kræftpatienter fortæller i efterforløbet, at sygdommen har fået dem til at gøre status, tage livet op til revision og spørge sig selv: ”Hvordan vil jeg gerne leve mit liv – mit tredje liv”? Hos nogle træder karrieren måske i baggrunden, og familien og børnene bliver det vigtige. For andre betyder sygdommen, at de kigger parforholdet efter i sømmene. Eller sætter sig et mål om at forfølge en bestemt livsdrøm.
Manglende glæde
Forventningerne til den nye hverdag efter kræft kan være meget forskellige i et parforhold. Som pårørende kan det være, at du har set frem til, at din partner skal blive glad igen, og at I nu sammen kan lægge sygdom og behandling bag jer. Men at blive ramt af kræft kan medføre en eksistentiel krise, som kan kaste en ud på gevaldige, følelsesmæssige rutsjeture, som det tager tid at bearbejde og komme igennem. Det tager tid igen at kunne føle glæde og lethed, og det kan være svært både for en selv og omverdenen, at man måske bare ikke er glad.
Ofte hænger den manglende glæde sammen med, at man er rystet, og en sådan ”sjæls rystelse” tager tid at komme igennem. Pludselig har man fået en anden bevidsthed om liv og død og med den ofte også en angst for, om kræften kommer igen. Flere kræftpatienter fortæller, at angsten er blevet et grundvilkår i deres liv. At deres tillid til kroppen er angrebet, og at det tager tid at bygge den op igen.
Træthed er et nøgleord
Mange kræftpatienter oplever i efterforløbet at være trætte. I nogle perioder kan man måske gøre det, man plejer, mens trætheden i andre perioder kan dominere hverdagen. For nogle er træthed kun et mindre problem i hverdagen, og den forsvinder med tiden. Andre oplever en træthed, der dræner dem for energi, og som også påvirker humøret og livsglæden. Op til et år efter sidste behandling magter mange stadig ikke det samme som før. For mange kræftpatienter giver det anledning til overvejelser om arbejde og økonomi. Kan økonomien f.eks. bære, at man går på halv tid?
Hårdt for partneren
Også for dig som partner er et kræftforløb en stor belastning, og det kan være sværere at leve op til dine egne forventninger om den nye hverdag, end du måske havde forestillet dig. Som partner til en kræftsyg har du under sygdomsforløbet måske både fungeret som den syges psykiske støtte, den syges advokat og været den, der har stået for de praktiske opgaver i hjemmet. Og på den anden side af behandlingen er det ikke unormalt at føle sig fysisk og psykisk slidt. Mange mærker først i efterforløbet, hvor hårdt det har været. Selvom du gerne vil det, så er der måske ikke ret meget energi tilbage, og overskuddet til børn, arbejde og partner er forståeligt nok ikke helt det samme som tidligere. Det kan give anledning til nogle konflikter og give en mindre overbærenhed overfor hinanden i en periode. Ligesom man kan opleve, at omgivelserne er optaget af den syge.
Snak sammen og lyt til hinanden
Til top
Ny hverdag – nye roller
Når den ene i et parforhold bliver alvorligt syg, sker der ofte det, at rollerne forrykker sig. Pludselig er din partner måske afhængig af din hjælp på en måde, som du ikke er vant til. Eller du påtager dig opgaver, som normalt ligger hos din partner. Det kan være roller, som du kan have svært ved at se både dig selv og din partner i, og du føler dig måske endda tvunget ind i en bestemt rolle. Du oplever måske at gå nogle ting igennem, som du egentlig helst havde været fri for. Det kan f.eks. være grænseoverskridende at skulle stå for den intime pleje af din partner eller overvældende at være den, der lægger øre til din partners tanker og følelser.
Det kan være voldsomme billeder og oplevelser fra sygdomsforløbet, som bliver printet ind på nethinden, og som du kan have svært ved at lægge fra dig i efterforløbet. Lugte, lyde eller synsindtryk i sygdomsforløbet, som måske gør det vanskeligt for dig at se din partner som rask. Indtryk som måske også gør det vanskeligt for dig at se din partner som seksuel eller tiltrækkende nu i efterforløbet. Du har måske set din kone tabe håret eller oplevet, at din mand ikke længere er stor og stærk at se på. Det vigtige i efterforløbet er at holde fast i billedet af din kone med hår på hovedet eller din store, stærke mand og kunne fremkalde disse billeder.
- Husk på hinanden som mand og kvinde – og ikke som syg og pårørende
- Det er vigtigt, at I nærmer jer hinanden som kærester igen
- Giv udtryk for, at I vil hinanden
Nogle par kommer tættere på hinanden, når en kræftsygdom rammer og beslutter, at ”den her kamp skal vi kæmpe sammen”. Det kan betyde en skærpelse af fælles værdier og en afklaring i forholdet om, ”hvad er vigtigt for os i fremtiden?”. Mange kræftpatienter fortæller, at de helst havde været foruden deres kræftsygdom, men at de – når nu den rammer – oplever, at de kommer tættere på hinanden og føler en anderledes form for samhørighed og nærvær, som også kan bringe positive tanker, god energi og ny dybde ind i forholdet.
Sige goddag til livet igen
For ikke at hænge fast i rollen som syg i den nye hverdag efter kræft, er det vigtigt at kunne lægge sygerollen fra sig. Både i forhold til dig selv og dine nærmeste, er det vigtigt, at du kommer på banen igen, at du melder ud, at du er klar til ikke at være syg længere. Du viser med din udmelding, at du selv har en holdning til, at du er vigtig, at du gerne vil ’være med igen’. Det er en måde at sige goddag til livet igen. Helt konkret kan du gøre det ved f.eks. at melde ud hvilke praktiske gøremål, du gerne vil stå for i hverdagen. Eller er det måske dig, der henter børnene eller arrangerer jeres næste ferie sammen?
Kærlighed i parforholdet 
At påtage sig – mere eller mindre frivilligt – en rolle som plejer til en syg eller være vidne til, at ens kvinde f.eks. mister hår eller ens mand taber sig voldsomt, kan udfordre kærligheden og seksualiteten i jeres forhold og også have betydning i tiden efter kræft. I den nye tid skal man finde hinanden som kærester igen, og man skal måske – alt efter sygdom og behandling – nytænke måder at være sammen på for at bevare intimiteten. Man er f.eks. nødt til at tænke over og forholde sig til, hvordan ens seksual- og kærlighedsliv kommer til at se ud, hvis man f.eks. lever sammen med en mand med rejsningsproblemer eller en kvinde, som mangler et eller begge bryster eller har smerter eller gener i underlivet.
Hvis kærlighedslivet ikke fungerer
Det kan sætte en masse tanker i gang hos begge parter og være en kilde til stor frustration, hvis kærlighedslivet ikke fungerer. Mange kræftramte fortæller, at de ikke føler sig attraktive på grund af deres ændrede krop, og også for den raske kan forandringerne have betydning for sexlivet.
Mange kræftramte mister i korte eller længere perioder lysten til sex, og som partner kan man være bange for at presse på, eller gøre den anden fysisk ondt f.eks. ved at forsøge samleje. Derfor er det vigtigt at have en indbyrdes forståelse for hinanden og hinandens behov og være enige om at prøve at få seksual- og kærlighedslivet i gang igen. Hvis I har problemer, kan I søge hjælp hos egen læge eller personalet på den afdeling, hvor behandlingen er foregået. I kan også prøve jer frem med forskellige hjælpemidler, som I kan læse om via linket nedenfor. En anden mulighed er at opsøge en sexolog, som kan give gode råd og hjælpe jer på vej.
Kærlighed til børnene
En anden slags kærlighed i forholdet er kærligheden til børnene. I kræftramte familier er både ægteskabet og forældreskabet udfordret. Der bliver ofte brugt meget energi på, at børnene skal have det godt og ikke være alt for berørte af far eller mors sygdom. Men det er vigtigt at fokusere på og pleje ægteskabet også, fordi børn har brug for at se mor og far kysse hinanden og se dem være kærester igen.
Til top
Snak sammen og lyt til hinanden
Den nærhed, fysisk som psykisk, som I formentlig havde sammen før sygdommen, kommer ikke altid tilbage af sig selv. Det kan være medvirkende til, at det kan være svært at slippe rollen som syg eller pårørende og dermed ændre omstændighederne for jeres liv sammen.
Tit tror man, at man kender den andens ønsker og behov. Derfor spørger man måske ikke om, hvad den anden tænker på, har lyst til eller drømmer om. Måske undlader man også at fortælle, hvad man selv går og tænker på. Og sådan kan man gå rundt længe og forestille sig en masse uden reelt at kende til hinandens tanker, følelser og drømme. Det kan f.eks. være, at man forestiller sig, at den anden ikke synes, man er attraktiv, men at man aldrig får snakket om det. Og på den måde også fratager din partner muligheden for at fortælle dig, at hun/han måske ikke synes, du er mindre attraktiv end før sygdommen.
Omvendt kan man også som partner gøre sig tanker, om hvad man har lyst til, men måske undlade at sige eller gøre det, fordi man gerne vil tage hensyn og ikke presse på.
Selvom man måske har været sammen i mange år, er det ikke ensbetydende med, at man ved, hvad hinanden tænker og derfor ikke behøver spørge. At gennemgå et alvorligt sygdomsforløb som kræft kan netop sætte gang i tankerne og være en anledning til at ville leve livet på en anden måde end tidligere. Derfor kan det være en god idé at få talt om ønsker og behov og f.eks. afsætte tid hver uge til at tale sammen om disse ting.
Meget kan blive båret videre af kærlighed og nærvær i et forhold, mens andet kræver ord og handling. Især sex kan være et svært emne at sætte på dagsordenen, da det i mange parforhold er et betydningsfuldt og potentielt farligt emne at tale om, fordi det er så følsomt. For nogle par hjælper det at aftale med hinanden, at sex SKAL italesættes. Nogle gange kan en tredjepart f.eks. i form af en parterapeut være en hjælp til at genfinde seksualiteten i forholdet.
Gode råd til dig og din partner
- Undlad at sige, at du forstår, hvad din partner gennemgår, men vis i stedet din empati ved at fortælle, at du er der. Og ved at sige at det må være rigtig svært. At du gerne vil lytte og være sammen med din partner i det, han/hun gennemgår
- Tag udgangspunkt i dig selv, når I snakker sammen. Sæt ord på dine egne tanker og følelser
- Vær bevidst om, at du ikke er der for at løse et problem, men for at lytte
- Det vigtigste er undertiden at folde ørerne ud og holde munden lukket
- Et godt sted at snakke sammen kan være i en bil. Man har hinandens opmærksomhed, kan ikke gå et andet sted hen eller tage sig til noget andet end at sidde på samme sted
- Hvis din partner har brug for at tale om det igen og igen, og du ikke magter det, må du fortælle dette og opfordre til professionel hjælp eller møde med ligestillede
- Jeres tanker og følelser bliver ofte mere nuancerede og "virkelighedsnære", hvis I deler dem
Brug netværket
Hvis I har levet et langt liv sammen som par, har I med tiden måske udviklet nogle strategier for, hvordan I sammen tackler de udfordringer, som livet bringer. Selvom det at blive ramt af kræft for mange er en af de største kriser i livet, og noget som man ikke har oplevet før, så kan det være en hjælp, at man har nogle fælles oplevelser og strategier at hive frem og trække på i fællesskab. Sammen kan I måske spole tiden tilbage og huske, hvad der hjalp jer tidligere i krisesituationer.
Er I lidt oppe i årene, har I måske oplevet andre i jeres netværk, som har fået kræft eller anden sygdom tæt ind på livet. Det er en hjælp for nogle at tænke på situationer, hvor venner eller bekendte i ens netværk kom godt igennem et sygdomsforløb og i gang med den nye hverdag. Som partner til en kræftramt kan man også have gavn af at tale med andre i ens netværk, som måske er i samme situation. En anden mulighed er at opsøge de lokale kræftrådgivninger rundt omkring i landet, som Kræftens Bekæmpelse står bag. Her er der som kræftramt eller pårørende mulighed for at tale med en psykolog, deltage i forskellige kurser og møde andre i samme situation. På arbejdspladsen kan det måske være en god kollega, som du fortæller om dine tanker og følelser.
Netværk i hverdagen
Nogle par oplever, at det kan koste venskaber, når man bliver ramt af kræft. Det kan være vennepar gennem mange år, som ikke reagerer og handler, som I håber og ønsker. Erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses rådgivninger viser, at nogle par bliver så fortørnet over vennepars måder at reagere og ikke reagere på, at venskabet ender med at gå i stykker. Måske har man uden direkte at gøre opmærksom på det håbet på og regnet med støtte og opbakning fra vennerne. Man har måske følt sig alene med sin sygdom og oplevet venners berøringsangst med sygdommen og de tanker og følelser, som knytter an til den.
Men hvis man ved, at venners svigt i forhold til sygdomsperioden bunder i berøringsangst, så kan det være nemmere at tilgive og fortsat bruge hinanden og værne om relationen. Det er i hvert fald vigtigt at overveje grundigt, hvad det enkelte venskab betyder for en, før man eventuelt bryder en mangeårig forbindelse, som måske har været kilde til mange gode oplevelser. Og som fortsat kan være det – både for dig og din partner.
Læs mere
Lokale aktiviteter i Kræftens Bekæmpelse
Kræft og seksualitet