Glæde, lettelse, forvirring og frygt
At blive ramt af en alvorlig – måske livstruende – sygdom og opleve at komme igennem sygdommen kan medføre voldsomme reaktioner. Det kan være svært at genkende sig selv i det virvar af tanker og følelser, som kan opstå efter behandling, og det kan være svært at gennemskue, hvad det hele handler om. Hos nogle kommer der reaktioner umiddelbart efter, behandlingen er slut. Hos andre kan der gå uger, måneder eller år. Det vigtigste er at vide, at reaktioner af den ene eller anden art hyppigt opleves hos kræftpatienter, og at det følelsesmæssige spektrum kan spænde vidt, fra glæde og lettelse til forvirring og frygt.
Mistet kontrollen
At gennemgå et behandlingsforløb for kræft er en voldsom oplevelse for de fleste. Tanker og følelser om liv og død kan blive sat i spil, og du vil måske se dig selv hensat til en følelse af usikkerhed og uvished omkring din nye livssituation. Din tilværelse er ændret. Ingenting er længere, som det var før. Du har måske en følelse af, at du har mistet kontrollen over dit eget liv, egen krop og måske over din måde at reagere på i bestemte situationer.
For at forstå hvorfor du reagerer og føler, som du gør, kan det hjælpe dig at vide mere om de typiske reaktioner, som man gennemgår, fra det øjeblik hvor beskeden om kræft bliver givet, og frem til at man – måske efter måneder eller år – er færdig med sin behandling.
Ofte vil det også for mange pårørende være en voldsom oplevelse af få besked om, at en, man er tæt på, har kræft, og mange pårørende kan derfor opleve de samme reaktioner som den kræftramte.
Fra chok til erkendelse
Inden for psykologien taler man om fire forskellige faser, når mennesker bliver ramt af en alvorlig krise. Ofte er overgangene mellem faserne glidende, ligesom det heller ikke er alle, som oplever alle faser, eller måske oplever to af faserne vævet tæt sammen. Det er som et puslespil, hvor man lægger brikkerne om mange gange igennem lang tid. Beskrivelsen her kan bruges som et hjælpemiddel i forhold til at vide, hvordan en krise kan forløbe.
Chokfasen
I den første fase, chokfasen, – som er det tidspunkt, hvor man får at vide, at man har kræft – er det følelsen af kaos, der dominerer. Det er svært at se i øjnene, at det, der sker, er virkeligt. Måske er man vred og reagerer irrationelt på beskeden fra lægen. Måske er man – i kortere eller længere tid – forvirret og uforstående over beskeden eller kan ikke rigtigt huske, hvad der sker. Nogle fremtræder rolige i denne fase, nogle snakker om bagateller, mens andre råber og ofte gentager sig selv. Fasen varer fra et øjeblik, til timer og dage.
Reaktionsfasen
Den næste fase, reaktionsfasen, starter ofte, når man er kommet hjem igen efter beskeden hos lægen. Her tvinges man til at erkende det skete, og smerten over det kan bryde frem i hele sin styrke. Det kan medføre sorg, fortvivlelse, afmagt, tomhed, vrede og desperate handlinger. Man prøver at forstå og spørger igen og igen ”Hvorfor?” og ”hvorfor netop mig?” – ofte uden at kunne få svar. Man kan i denne fase have problemer med at sove, forskellige kropslige symptomer som f.eks. uro, rastløshed og anspændthed, hjertebanken, sveden og svimmelhed og måske et øget forbrug af alkohol. Man kan også opleve, at man bevæger sig rundt i en forståelse af hele situationen, som ligger langt væk fra virkeligheden. Nogle kræftpatienter fortæller f.eks., hvordan de har nægtet, at de har fået at vide, at de har kræft. Fasen kan vare fra uger til måneder.
Bearbejdningsfasen
I tredje fase, som er bearbejdningsfasen, begynder man at forholde sig til den nye situation, man befinder sig i. Man bliver mere realistisk i sit syn på, hvad der er sket, og det, der kommer til at ske. Hvis man hidtil har fornægtet sygdommen, kan man i denne periode opleve, at fornægtelsen aftager, og at ens adfærd bliver normaliseret. Bearbejdningsfasen varer typisk fra halvt til et helt år. I denne fase er det meget vigtigt, at man formår at bearbejde sine oplevelser enten alene eller ved hjælp fra pårørende. Kan man ikke det, er det meget vigtigt at søge professionel hjælp f.eks. i form af samtalebehandling hos en psykolog eller terapeut, da man ellers kan risikere at udvikle en egentlig depression.
Nyorienteringsfasen
I fjerde fase, nyorienteringsfasen, begynder man at erkende, at livet må gå videre. Man har lagt krisen bag sig, så godt som man nu kan og indstiller sig på en tilværelse med erindring om det, der er sket. Krisen har sat sig som en oplevelse, man har været igennem i sit liv, og som vil følge en videre i livet.
Mange kræftpatienter oplever i hele kriseforløbet – både under og efter behandling – perioder med tristhed og modløshed. Mange andre følelser kan også presse sig på, og svinge mellem optimisme og pessimisme, fortrøstning og angst, glæde og vrede.
Nogle kræftpatienter fortæller, at de frygter tilbagefald og ikke længere tør stole på, at alting nok bare går godt. Andre bliver nervøse i tiden op til kontrolundersøgelserne. Og andre føler skyld og tænker på, om de kunne have levet livet anderledes. Kunne de selv have forhindret at få kræft?
Til top
'Det, der fylder mest lige nu, er angsten. Jeg føler ikke, jeg kender min krop mere, jeg er hele tiden bange for, at der er noget i vejen. Hver gang der er det mindste, der er anderledes, så kører sætningen i mit hoved: Er det kræft, eller hvad?'
Kvinde, brystkræft
Krise og stress
Som kræftpatient bliver man ikke kun udsat for et kriseforløb, når man gennemgår en behandling for kræft. Man er også udsat for en stresspåvirkning, som kan vare lang tid. I kortere eller længere tid bliver man frataget sine muligheder for selv at bestemme og tage beslutninger, fordi der i et behandlingsforløb ofte er tale om et forløb, som man ikke umiddelbart fagligt kan sætte sig ind i og dermed tage stilling til. De fleste kræftpatienter siger ja til behandling og kæmper sig igennem. Det er også en medvirkende årsag til, at mange først mærker, hvad de har været udsat for, når behandlings- og efterbehandlingsforløbet er slut, altså ofte længe efter, at de har fået konstateret sygdommen. Det giver mening for mange patienter at vide det, fordi det forklarer, hvorfor man måske ikke bare er lettet og glad, som omgivelserne som regel er, når forløbet er slut, og man er erklæret rask.
Symptomer på krise og stress
De typiske symptomer på krise og stress kan bl.a. være:
- Problemer med at huske og koncentrere sig
- Trække sig tilbage fra sit sociale liv
- Tendens til gråd
- Lav frustrationstærskel
- Dårlig nattesøvn
- Træthed
- Besvær med at holde flere bolde i luften på samme tid
- Afmagtsfølelse
- Besvær med at være sammen med mange mennesker på én gang
- Fysiske symptomer, som hjertebanken og indre uro
Nogle af disse symptomer er også symptomerne i forbindelse med kræftsygdommen og behandlingen. Det kan derfor være en god idé at tænke det som indlægssedlen på et medicinsk præparat: Man får ikke alle symptomerne men kan måske nikke genkendende til nogle af dem.
Når tristhed og modløshed bliver til depression
Hvis du bliver ved med at være trist igennem længere tid, kan der være tale om en depression. En depression er kendetegnet ved, at dine tanker, følelser og adfærd ændrer sig, og at de triste tanker og følelser bliver mere og mere alvorlige, fylder mere og mere af dagen og varer mere end to uger.
Hvis man har en depression, kan man have en tendens til at isolere sig. Man mister interessen for aktiviteter, man plejer at være glad for. Man føler sig udmattet, orker ikke rigtig noget, kan ikke koncentrere sig. Mange beskriver det som at være i et ’sort hul’ eller ’inde i en glasklokke’ uden rigtig kontakt med verden udenfor.
Ens tanker og følelser kan være præget af tristhed og håbløshed, selvbebrejdelser, skyldfølelse og følelse af værdiløshed. Nogle bliver mere aggressive og irritable. Andre har tanker om død eller selvmord.
Kropsligt kan depressionen f.eks. komme til udtryk som gråd og smerter. Appetitten og vægten kan ændre sig, man kan føle sig fysisk meget træt og samtidig opleve, at det er svært at falde i søvn om aftenen, eller at man vågner tidligt. Mange mister lysten til sex. Andre oplever problemer med at koncentrere sig, har vanskeligt ved at huske ting eller oplever måske, at deres frustrationstærskel er lavere end tidligere.
Til top
Signaler, du skal være opmærksom på
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan du har det i perioden efter din sidste behandling. Oplever du, at dine tanker, følelser og din adfærd har ændret sig i negativ retning, eller genkender du måske nogle af de kropslige symptomer fra din egen krop, kan det være tegn på, at du har en depression: Det er vigtigt, at du ikke går rundt med en depression alene.
Måske bagatelliserer du dine oplevelser overfor dig selv, prøver at lade være med at tænke så meget over det. Det kan også være, at du bortforklarer dine symptomer, tanker og følelser over for dig selv, fordi du måske mest af alt bare ønsker at glæde dig over en hverdag uden behandling. Har du mistanke om, at du kan have en depression, bør du kontakte din egen læge, som vil kunne hjælpe dig videre.
Tilbage til hverdagen
'Jeg er meget følsom lige nu, tårerne sidder lige inde bag mine øjenlåg, der skal ikke meget til, før jeg må gribe mig selv i armen, forklare mig selv: ’Nu må du tage dig sammen’. Min hjerne vil det hele, min krop fortæller mig noget helt andet, det er bare ikke til at acceptere. Faktisk har jeg ingen udvej, der er kun en vej, det er at lytte, jeg kan mærke, når jeg presser mig selv, ja så kommer regningen, så går jeg helt i sort.
Resultatet bliver, at jeg knap kan se ud af øjnene, min krop gør ondt, der ligger ret hurtigt et låg over min hjerne. Kort sagt jeg vil det hele, men jeg kan sgu´ ikke.
Jeg håber og tror, at det, der sker nu, er en reaktion på hele forløbet, jeg skal ikke kæmpe nu, kun prøve at få en hverdag op at stå. Det er nemmere sagt end gjort, en hverdag er mange ting lige nu, jeg skal passe mit arbejde, min familie, mig selv. Den største opgave er nok mig selv, se mig selv i øjnene, fortælle mig selv, at jeg nu skal leve videre, ja leve videre, det vil jeg virkelig også gerne.
Tro mig, der sker bare så meget inde i min krop, som jeg bare ikke har styr på. Jeg kan heller ikke forstå, at jeg ikke kan det, jeg gjorde før, hvorfor kan jeg ikke bare gå på arbejde, være den jeg var, gå foran, knokle som jeg godt kan lide. Kort sagt: Jeg kan da meget, men hver dag må jeg gå før hjem, erkende at jeg ikke slår til. Det gør mig frustreret, jeg er splittet, min hjerne koger, jeg har meget svært ved at finde mig selv. Jeg er lige nu to personer, en der vil det hele, samt en der ikke slår til'.
Kvinde, brystkræft
Oversigt over tanker, følelser og reaktioner
Tidsforløb
|
Varighed |
Tanker, følelser, reaktioner under og efter behandling
|
|
Fra et øjeblik til timer eller dage |
Følelse af kaos. Forvirret. Reagerer irrationelt. Kan ikke rigtigt huske. |
Angst, frygt for tilbagefald, følelse af uvished og usikkerhed.
Perioder med tristhed og modløshed. Følelserne kan svinge mellem optimisme og pessimisme, fortrøstning og angst, glæde og vrede. Nervøsitet, skyldfølelse. Kropslige symptomer som svimmelhed, rastløshed, hjertebanken m.m. |
|
Fra uger til måneder |
Følelse af sorg, fortvivlelse, afmagt, tomhed, vrede og desperate handlinger. Man kan have problemer med at sove, øget alkoholforbrug og forskellige kropslige symptomer som f.eks. uro, rastløshed og anspændthed, hjertebanken, øget svedtendens og svimmelhed. |
|
Fra et ½ til mere end et år |
Mulig depression: En følelse af tristhed og håbløshed, selvbebrejdelser, skyldfølelse og værdiløshed. Aggressiv og irritabel. Tanker om død eller selvmord.
Kropsligt kan en depression f.eks. komme til udtryk som gråd og smerter. Appetitten og vægten kan ændre sig, fysisk træt, have svært ved at falde i søvn om aftenen, eller at man vågner tidligt. Kan miste lysten til sex.
Problemer med at koncentrere sig, vanskeligt ved at huske ting eller opleve lavere frustrationstærskel. |
Læs mere: