Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Englevinge er betegnelsen for et udstående skulderblad på grund af lammelse af musklen, der normalt holder skulderbladet inde på plads (musculus serratus anterior).
Lammelsen er som regel ensidig, og skyldes beskadigelse af nerven thoracicus longus. Tilstanden kaldes på latin scapulae alatae.
Årsag
Årsagen kan være beskadigelse af nerven efter uheld eller nervebetændelse, men årsagen er i mange tilfælde ukendt. I meget sjældne tilfælde er englevinge en komplikation til operation for brystkræft eller kan skyldes spredning heraf.
Forløb
Lammelsen medfører skuldersmerter, der gør det svært at bruge den pågældende arm. Ofte er forløbet langvarigt, men lammelsen kan forsvinde spontant inden for de første par år, efter man har fået den.
Behandling
Englevinge kan behandles med en kombination af fysioterapi og en bandage, der holder skulderbladet på plads, så musklen kan genoptrænes.
Kilde: Ugeskrift for læger 2003, nr. 17
Nøgleord på siden: