Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
HER2-receptorer
På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer. HER2 står for human epidermal growth factor receptor 2. Normalt binder vækstfaktorer i blodet sig til receptorerne og stimulerer cellerne til at dele sig.
Hvis der findes et unormalt stort antal HER2-receptorer på cellernes overflade, vil et tilsvarende større antal vækstfaktorer binde sig til dem. Det medfører, at cellerne bliver overstimuleret og deler sig ukontrolleret. En sådan celle kaldes HER2-positiv.
|
Tegningen viser en normal celle og en HER2-positiv celle. Den normale celle har få receptorer, hvorimod cellen, der er HER2-positiv, har mange receptorer. |
 |
Mellem 20 og 30 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft. Kvinder med HER2-positiv brystkræft har en øget risiko for tilbagefald af sygdommen.
Hos de brystopererede kvinder, der har aggressiv brystkræft, har kræftcellerne et meget stort antal HER2-receptorer på overfladen. Der kan være hundrede gange flere HER2-receptorer end på normale celler. Hvis der findes store mængder HER2, betegnes kræftcellerne som HER2-positive (3+).
Man bliver testet for, om man er HER2-positiv ved at undersøge en vævsprøve fra den fjernede kræftknude.
Trastuzumab er et antistof, som virker mod HER2-positive kræftceller. Trastuzumab binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade.
Østrogen receptor
De fleste brystkræftknuder er følsomme over for østrogen. Det betyder, at brystkræften vokser, når det kvindelige kønshormon østrogen er til stede i kroppen.
Ved at undersøge prøver af kræftknuden kan man afgøre, om den er påvirkelig af det kvindelige kønshormon østrogen, hvilket kaldes, at kræften er østrogen-receptor positiv. Hvis knuden ikke er følsom over for østrogen, kaldes den østrogen-receptor negativ.
Anti-hormonbehandling hæmmer virkningen af østrogen i kroppen eller produktionen af østrogen. Der findes to typer anti-hormonbehandling ved brystkræft: Tamoxifen og aromatasehæmmere.
Nøgleord på siden: