Det kan være rart at tage imod støtte og aflastning en gang imellem, hvis man er ramt af kræft. Som kollega, ven, nabo eller familie kan du hjælpe på forskellige måder – afhængig af hvad du er god til, har lyst til og kan overskue.
Forskellige former for støtte
Kræftsygdom lægger som regel pres på hverdagen. Behandling kræver ofte meget tid og energi, f.eks. til transport og ventetid på hospitalet. Hvis den kræftsyge har en familie, vil der være ekstra meget at se til for at få hverdagen til at fungere. Det kan derfor være en god idé at tilbyde praktisk støtte. Det kan f.eks. være at komme med mad en aften, foretage indkøb eller slå græsset.
’Du må endelig sige til, hvis der er noget, jeg kan gøre – det kunne jeg bare ikke bruge til noget. Jeg kunne meget bedre overskue, hvis en af veninderne sagde: Jeg kommer lige forbi med en kop kaffe og en kage. Jeg magtede ikke at tage stilling til noget’.
Kvinde, tidligere brystkræftpatient
Det kan også være, din ven har brug for at tale om sine tanker og følelser. Måske kan det derfor være en idé at tage ham eller hende med ud på en gåtur eller give en kop kaffe, hvor I kan tale lidt om tingene derhjemme.
Måske vil du hellere give din bekendte noget adspredelse fra sygdomssituationen, som f.eks. at invitere ham eller hende en tur i biografen.
Kom selv med konkrete forslag til støtte
Som syg eller familie til den kræftramte kan det være en stor støtte at få hjælp til forskellige ting en gang i mellem – men man kan måske ikke altid overskue, hvad man gerne vil have støtte til. Det kan også være svært at bede om hjælp.
Hvis du vil tilbyde din støtte, er det en god idé at tilbyde noget specifikt. Du kan f.eks. sige ’har du brug for nogle indkøb?’ eller ’skal jeg hente børnene i dag?’, i stedet for at sige ’sig til, hvis der er noget, du har brug for’.
Hvis du tænker på at slå græsplænen eller at komme over med en omgang boller, kan det måske endda være en god idé bare at gøre det, for det kan være, din ven har svært ved at sige ja tak til hjælp. På samme måde kan det være en større hjælp, hvis man selv ringer op i stedet for at sige ’du kan bare ringe’.
Hvis du er bange for at trænge dig på
Nogle er bange for at gøre vedkommende ked af det ved at tale om sygdommen eller tænker, at I ikke er tætte nok. Men i de fleste tilfælde vil din hjælp være velkommen. Derfor er det en god idé at tilbyde din hjælp og støtte i stedet for at holde dig væk eller at undlade at tale om det.
Hvordan kan du hjælpe, og hvad har du lyst til?
Tænk på, hvad du kunne være god til at hjælpe med, og hvad du selv har overskud til i hverdagen. Måske kan du finde inspiration nedenfor.
Du kan støtte følelsesmæssigt:
- Når den kræftramte har brug for at tale om sine følelser, kan du støtte ved at lytte eller spørge. På den måde kan du hjælpe med at sætte ord på tankerne og til at reflektere over situationen
 |
| Du tilbyde praktisk hjælp som f.eks. at komme med mad en aften, foretage indkøb eller slå græsset. |
Du kan hjælpe med praktiske gøremål:
- Købe ind
- Køre til undersøgelse eller behandling
- Lave ekstra portioner mad til fryseren
- Slå græsset
- Gå tur med hunden
- Invitere børnene til legedag hjemme hos dig en gang imellem
- Svare på økonomiske spørgsmål
- Gøre rent
- Vande planterne eller passe husdyret, hvis din ven skal indlægges
Du kan skabe pauser fra sygdommen, så din ven kan samle ny energi:
- Du kan sørge for adspredelse og fornøjelse ved at tage ham eller hende en tur i byen, i biografen eller se fjernsyn hjemme sammen
- Du kan hjælpe ham/hende med af få lidt motion, ved f. eks. at gå en tur sammen
- Du kan sørge for velbehag ved f.eks. at give en tur i et spa-bad, tilbyde massage eller lave en dejlig middag
- Er den kræftramte sengeliggende, kan du give hans eller hendes partner en pause hjemmefra ved at være hos din ven i nogle timer
Inspiration til at koordinere madlavning
Take them a meal er en kalender på internettet, hvor venner over en periode kan koordinere at komme med mad til en familie, der har det svært. Siden er på engelsk.
Take them a meal
Ved nej tak kan du tilbyde din hjælp igen en anden gang
Det kan være, din ven ikke ønsker at tale om sin sygdom eller siger nej tak, når du foreslår at hjælpe. Mange kræftramte skal vænne sig til den nye situation, sygdommen har ført med sig, og nogle kan ikke så godt lide at tage imod hjælp. Du kan se afvisningen som et nej tak lige nu, og så kan du spørge igen løbende. Den syges behov kan nemt ændre sig undervejs i forløbet.
Man kan blive bedt om noget, man ikke har lyst til at gøre
Som pårørende kan det være, du bliver bedt om at gøre noget, som du måske ikke har så meget lyst til. Det kan f.eks. være, at du bliver bedt om at gå med til samtalerne eller undersøgelserne hos lægen, men at du føler, du ikke kan rumme det.
Det er altid i orden at sige nej til noget, du ikke føler, du kan klare. I stedet kan du foreslå at hjælpe på en anden måde, eller at opgaven bliver delt ud på flere, så den virker mere overskuelig.
 |
| Det kan være svært at vide, man skal sige til sin ven eller kollega, der har fået kræft. |
Det kan være svært at spørge om, hvordan den syge har det
Det kan være svært at vide, hvad man skal sige til en ven eller kollega, der har fået kræft. Det vigtigste at huske er, at din rolle ikke er at være professionel behandler.
Tænk på, at du ikke kan ordne situationen, men du kan støtte ved at vise forståelse og give dig tid til at lytte. Ofte er det bedst og nemmest at sige noget helt enkelt som f.eks.:
- 'Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, men jeg har tænkt meget på dig efter at have hørt om din sygdom'
- 'Det gør mig ondt, at du har fået kræft'
- 'Hvordan har du det?'
- 'Jeg har lidt svært ved at tale om det, men jeg er meget ked af, at du er blevet syg'
Sørg altid for at have tid til at høre svaret, når du spørger. Hvis du haster videre, kan det virke som om, du ikke mente spørgsmålet for alvor eller ikke tør høre svaret.
Til top
Tilbage