Her kan du læse om typiske reaktioner, du kan opleve som voksen pårørende og få gode råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe den syge bedst muligt og samtidig passe på dig selv.
Lav en realistisk arbejdsfordeling
Nogle sygdomsforløb kan være meget lange. Mange gange kan det derfor være en god ide at snakke med den syge om, hvilken hjælp han eller hun har behov for. Det kan være rigtig hårdt i længden at passe en kræftsyg, og derfor er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor mange praktiske opgaver du kan påtage dig – i hvor lang tid.
Selvom du føler dig ansvarlig, er det meget vigtigt, at du også tænker på dig selv. Måske er din hverdag travl med krævende fuldtidsarbejde, børn som skal køres til forskellige fritidsaktiviteter og en ægtefælle, som du skal have hverdagen til at hænge sammen med.
For mange arbejdsopgaver kan stresse dig
Påtager du dig for mange ekstra arbejdsopgaver i forhold til den syge, kan konsekvenserne være, at du føler, at der forventes mere af dig fra alle sider, end du kan overkomme, og du risikerer at blive stresset. Det er forskelligt, hvor lang tid, man kan holde til de ekstra arbejdsopgaver, som melder sig i en tid, hvor du samtidig er mere eller mindre følelsesmæssigt belastet.
Hvis du har søskende, kan du lave aftaler med dem
Hvis du f.eks. har søskende, kan det være en god ide at lave aftaler om at deles om opgaverne. Én er måske særlig god til at lave indkøbslister og handle ind og én anden måske god til at holde styr på papirer, regninger, vigtige datoer m.m.
Ved at lave individuelle ’arbejdsplaner’ i forhold til det, man gerne vil hjælpe den syge med, kan du sammen med dine søskende deles om opgaverne og udnytte jeres forskellige kompetencer. Og på måde undgå at komme i en situation, som nogle havner i. At man bebrejder hinanden, fordi man måske ikke synes, at hinanden gør nok og hjælper nok til, eller føler, at man er den eneste, der gør noget.
Hvis den syge bor i udlandet
Hvis den syge bor i den anden ende af landet, kan det være en god ide at få hjælpen organiseret. Er der eventuelt venner, veninder, naboer eller andre pårørende tættere på, som kan hjælpe i en periode?
Pårørende kan føle, de ikke slår til over for deres egen familie
Mange føler, de skal tage et stort ansvar for at hjælpe den syge bedst muligt. Hvis den syge er enlig, kan du føle dig forpligtet til at hjælpe ekstra meget f.eks. med alt det praktiske, tage med til undersøgelser, eventuelle aftaler med hjemmehjælperen osv. Selvom den, der er syg, har en ægtefælle, så orker han eller hun måske ikke de mange nye opgaver.
Mange pårørende får dårlig samvittighed – både over for den syge og over for deres egen familie. Du kan ikke være alle steder på en gang, og det kan give en følelse af slet ikke at være til stede nogen steder. Nogle pårørende oplever, at deres eget ægteskab begynder at knirke, fordi fokus flytter sig væk fra ens egen familie.
Få snakket med din familie om, hvordan I kan tilrettelægge forløbet. Hvad kan I gøre for at få hverdagen til at hænge sammen, mens du måske er meget væk?
Plejeorlov
Hvis du arbejder, har du mulighed for at søge plejeorlov i en periode, hvor du kan koncentrere dig om at hjælpe den syge. På den måde har du ikke samtidig dit arbejde at tænke på, og det kan måske være en lettelse. Du kan tage orlov i en periode på op til seks måneder. Perioden kan opdeles i to perioder af indtil tre måneder. Orloven kan forlænges i yderligere tre måneder, hvis særlige forhold taler for det. Orlovsordningen minder på mange måder om barselsorlov, fordi ens arbejdsgiver på samme måde har pligt til at give orlov til den, der ønsker at passe den kræftsyge, hvis betingelserne er opfyldt. Du kan søge plejeorlov, hvis der er tale om en langvarig, alvorlig sygdom, som ikke nødvendigvis er uhelbredelig.
Plejeorlov
Få hjælp udefra
Selvom du eventuelt tager plejeorlov, har du stadig mulighed for at få hjælp fra det offentlige. Det kan føles svært og grænseoverskridende at skulle være forælder for sin egen forælder. Det er et stort rolleskift, og det kan være vanskeligt for begge parter.
Det kan f.eks. være grænseoverskridende at skulle stå for den intime pleje. Det kan derfor være en god idé at lade en hjemmehjælp stå for den del. Den syge kan også føle det som en lettelse, at det ikke er ens datter eller søn, der står for den intime pleje. At få hjælp til havearbejdet, få maden bragt en gang imellem eller få ansat en til at lufte hunden kan også være måder at få uddelegeret nogle arbejdsopgaver, så du ikke føler, at det er dig, der skal klare alt og få det hele til at hænge sammen.
Hjemmehjælp og døgnpleje
Pas på dig selv
Måske er du gennem længere tid gået over dine egne grænser i forhold til at hjælpe den syge. Du føler måske ikke, at du kan tillade dig at sige nej til de ting, som den syge beder om, og det kan være belastende. Ikke kun i forhold til dig selv, men også din familie.
Der har måske været dage, hvor du ikke har set dine børn eller talt med din partner, fordi du har haft travlt med at ordne ting for den syge. Måske er dine forventninger til dig selv skruet op til et niveau, som gør, at du glemmer dig selv og dine behov. I øjeblikket kan det føles som det eneste rigtige at hjælpe alt det, du overhovedet magter.
Du har måske et ønske om at ’betale’ den hjælp og omsorg tilbage, du selv har fået fra din mor eller far. Men det er vigtigt, at du passer på dig selv. De gode intentioner kan tage overhånd og ende ud i, at du f.eks. kan have sværere og sværere ved at vise den syge, at hun eller han er elsket, ønsket og værdsat.
Sagt med andre ord så kan dine følelser være udfordret af alle gøremålene i en sådan grad, at du ikke er i stand til at vise dem. Forsøg derfor også at se andre mennesker og lav ting sammen med dem, som du godt kan lide. Husk på at du måske også selv er mor eller far, og at din partner og eventuelle børn har brug for dig og dit nærvær - og du for dem. Lav ting du godt kan lide med dem eller dig selv, så alt ikke handler om sygdom.
Depression
Mange kræftramte oplever at få en depression. Og som pårørende har du også en risiko for at blive ramt af en depression.
Der er forskellige faresignaler på depression, du skal være opmærksom på:
- Hvis du bliver irritabel, vred eller bitter
- Hvis du sover dårligt om natten
- Hvis du er træt hele tiden
- Hvis du pludselig får brug for alkohol eller beroligende medicin
Hvis du oplever en eller flere af ovenstående symptomer gennem mere end en måned, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp. Du har forskellige muligheder for at søge hjælp:
- Snak med din praktiserende læge
- Opsøg en af kræftrådgivningerne i Kræftens Bekæmpelse
- Ring til Kræftlinjen på telefon 80 30 10 30
Depression
Forbudte følelser
Når man er pårørende og har sygdom tæt inde på livet, kan man få forskellige tanker og følelser i forhold til den syge og selve sygdomsforløbet. Følelserne varierer måske over tid, kan skifte mellem at være ’gode’ og ’mørke’, og kan også afhænge af, om sygdomsforløbet er langvarigt, kort og intenst, mere eller mindre alvorligt.
Nogle følelser er mere velkomne end andre. Forbudte følelser er dem, du skammer dig over og ikke vil mærke. Fordi de fortæller noget om dig, som du ikke vil vide, og slet ikke have, at andre skal vide om dig. Hvis den syge er døende, så kan følelser og tanker som ”Er det her ikke snart slut” opstå. Det kan føles skamfuldt, men det er en normal reaktion, da det er en stor belastning at være udsat for et følelsesmæssigt pres på ubestemt tid. Og den syge kan have det på samme måde.
Skjul ikke dine følelser
Vær ærlig omkring dine egne følelser og bekymringer. Du skal ikke nødvendigvis skåne den syge for dine tanker. Det er okay at være ked af det og vise det overfor den syge. Du skal selvfølgelig vise respekt, hvis den syge giver udtryk for ikke at kunne klare det, men som udgangspunkt er det et misforstået hensyn ikke at involvere den syge i dine tanker og følelser. Den syge kan måske endda blive rørt og glad over din ærlighed og åbenhed, som jo også er en stor tillids- og kærlighedserklæring.
Eksistentielle spørgsmål
Selvom man lever et voksent liv måske med egen familie og evt. voksne børn, kan det opleves hårdt og være vanskeligt at tackle, hvis ens far eller mor eller et andet nært familiemedlem bliver alvorligt ramt af kræft. De ældste i familien er linket til hele familiens historie. De kender din barndom og opvækst, og den syge er måske den, der har stået dig nærmest.
At miste sin forælder eller meget nært familiemedlem, kan, selvom man måske føler sig fysisk gammel nok til det, påvirke én på måder, man ikke havde forventet. Risikoen for at miste kan åbne for nogle eksistentielle spørgsmål, der er vigtige for det liv, du lever. Måske kommer du nu til at repræsentere den ældste generation. Måske gør det dig bekymret for dit eget liv, og du føler måske, at du nu står i forreste række.
Hvis du selv har børn og de er små, kan tanken om, at de måske ikke kommer til at kende og huske deres bedstefar eller bedstemor, være svær at forholde sig til.
Sådanne tanker og følelser kan være vanskelige at rumme alene. Du er altid velkommen til at ringe til vores telefonrådgivning, Kræftlinjen, eller kontakte en af vores kræftrådgivninger, der ligger i hele landet. På kræftrådgivningerne kan du få en snak med en rådgiver, eller du kan mødes med andre pårørende og udveksle erfaringer.
Du har også mulighed for at få økonomisk støtte til samtaler hos en psykolog. Du skal blot have en henvisning fra din læge.
Kræftlinjen
Kræftrådgivninger
Økonomisk støtte
Tal sammen i den sidste tid
Hvis det menneske, du er tæt på, er uhelbredeligt syg af kræft, kan det være en god ide at prøve at få talt ordentligt sammen i den sidste tid. Du kan spørge ind til din næres livshistorie for at danne dig et billede af det hele menneske - og ikke blot en mor eller far. Det er måske sidste chance for at få det hele billede. Det giver dig en mulighed for at få lært dette menneske at kende på en ny og dybere måde. Hvad har han eller hun været stolt af i sit liv? Hvad har betydet noget særligt, og hvad har gjort ondt?
Det kan være værdifuldt for dig at lære det hele menneske at kende. Det kan også gøre eventuelle børnebørn rigere på mennesket, de har mistet eller måske aldrig kendt, når man kan fortælle den hele historie videre.
I kan også bruge tid på eventuelt at få talt om, hvordan din barndom var. Om de oplevelser, som I har haft sammen som familie. Gode stunder og hvordan I håndterede forskellige kriser som familie.
Hvis du har et anstrengt forhold til den syge, føler du måske, at det er nu, I skal til at finde en løsning på jeres problemer eller uoverensstemmelser. Men spørgsmålet er om og hvornår en eventuel uoverensstemmelse skal tages op. I skal være enige om at tage eventuelle konflikter op til diskussion. Det kan måske hjælpe dig, hvis du stiller dig selv spørgsmålet om, hvorvidt du kan leve med det bagefter, både hvis I får talt sammen, og hvis I ikke gør.
Der findes forskellige bøger, der kan hjælpe med at få snakken i gang. Eller I kan opsøge en professionel rådgiver på en af vores kræftrådgivninger, der kan hjælpe jer med at få gang i snakken.
Kræftrådgivninger
Børns behov når en familie rammes af kræft
Her på hjemmesiden kan du få gode råd til, hvordan du støtter børn og unge i en kræftramt familie.
Børn i kræftramte familier
Til top Tilbage