Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Virker rehabilitering eller ej

Nyhedsartikel bragt i nyhedsbrevet c@ncernyt d. 5. august 2004

Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom. Der er i dag 200.000 mennesker i Danmark, der er tidligere kræftpatienter, men fordi man er erklæret rask, er det ikke den sikre vej tilbage til et almindeligt liv. Mange er plaget af både fysiske, psykiske og sociale eftervirkninger. Derfor er det vigtigt at få viden om, hvad der kan hjælpe kræftpatienter tilbage til livet

Netop nu er de første personer trukket ud i et lodtrækningsforsøg, der skal vise om rehabilitering virker. Efter sommerferien starter de på et seks dages kursus på Rehabiliteringscenter Dallund, der er det eneste sted i Danmark, hvor der tilbydes rehabilitering. Bag undersøgelsen står videnskabelig medarbejder Katrin Gaardbo Kuhn og overlæge Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Ingen sikker viden
Bortset fra Tyskland, der har mange rehabiliteringstilbud, er der ikke mange af de lande, vi sammenligner os med, der har tradition for at tilbyde rehabilitering. Det hænger sandsynligvis sammen med, at der ikke findes sikker viden om, hvorvidt det virker.

- Der er kun lavet beskrivende undersøgelser af rehabilitering, men det mener vi ikke er godt nok. Så man ved ikke ret meget om, hvorvidt rehabilitering virker, siger Christoffer Johansen.

Grunden til, at beskrivende undersøgelser ikke er særligt gode, er, at de personer, der melder sig, selv har gjort en aktiv indsats for at komme af sted og naturligt nok forventer, at det er noget, de vil få noget ud af. De kan derfor ikke sammenlignes med personer, der ikke ønsker et ophold på Dallund.

Lodtrækningsundersøgelse
Skal man have et pålideligt resultat, bliver man ifølge Christoffer Johansen i stedet nødt til at lave en lodtrækningsundersøgelse blandt personer, der alle ønsker at deltage, men hvor kun en del af dem rent faktisk tilbydes et ophold. På den måde adskiller de to grupper sig kun ved, at den ene har været igennem et rehabiliteringstilbud.

Den slags undersøgelse er aldrig tidligere lavet i forbindelse med rehabilitering. Faktisk er Christoffer Johansen og hans kollegaer nogle af de eneste i verden, der laver lodtrækningsundersøgelser på det psykosociale område.

Deltagerne i undersøgelsen er prostatakræft-, tyktarmskræft- og brystkræftpatienter fra Århus Amt og eventuelt Frederiksborg og Viborg Amt senere i forløbet.

Virker det
I løbet af 2005 vil de sidste deltagere gennemgå en uges rehabilitering på Dallund. Vi må altså vente nogle år på resultaterne, der ikke vil kunne sige noget om, præcist hvad det er, der virker, men om det virker og på hvem det virker. Altså hvilke patienter, der får det største udbytte, og om forbedringen sker i forhold til eksempelvis depressivitet, tilknytning til arbejdsmarkedet eller evnen til at takle problemer.

Svarene fås ved at både kontrolgruppen og kursisterne på Dallund fire gange svarer på et spørgeskema, henholdsvis inden opholdet, fire uger efter og igen seks og 12 måneder efter. Undersøgelsen vil altså både vise, om rehabiliteringstilbudet på Dallund øger kræftpatienters ressourcer på kort og lang sigt.

Med undersøgelsens resultater vil det dermed blive muligt at vurdere, i hvilket omfang rehabilitering har betydning for kræftpatienters liv.
- Politikerne er ikke interesseret i at betale for noget, hvor virkningen ikke er dokumenteret. Men hvis det viser sig, at det har en effekt, vil der komme et krav, siger Christoffer Johansen.



Tekst: Mai Hansen

Sidst ændret: 23-02-2005


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen