Uden partner og ramt af kræftsygdom
Sorggruppe for ældre
Sorggruppe for yngre
Samtalegruppe for unge der har mistet
Netværksgruppe for yngre kræftpatienter
Mandegruppe
Uden partner og ramt af kræftsygdom
Ifølge Danmarks Statistik lever ca. 1. mill voksne danskere alene. For nogle er der tale om et bevidst valg, for andre er det bare blevet sådan.
Når man er uden partner og rammes af alvorlig sygdom, er man på mange måder anderledes stillet end de mennesker, der er i et fast forhold.
Hvem kan man bede om at gå med til lægesamtalen? Hvor meget og hvad kan man bede familie og venner om? Og kan man bede om hjælp? Kan man tage imod den tilbudte hjælp? Man ku´ jo også klare sig selv - eller?
I dette gruppetilbud forsøger vi at skabe synlighed og legitimitet overfor denne specifikke problemstilling. I slutningen af forløbet er der mulighed for at invitere familie eller venner med.
Er dette tilbud noget for dig, så kontakt rådgivningen om yderligere oplysninger.
Sorggruppe for ældre
Gruppen er for mennesker, der har mistet en kær slægtning.
Gruppen kan have max. 10 deltagere og ledes af en frivillig rådgiver.
På møderne ønsker vi at give viden om sorg og forståelse for egne og andres reaktioner på et dødsfald gennem samtale med ligestillede, undervisning, kreative udtryk, litteratur, musik, film m.m.
Du kan få glæde af at tale med andre end dine nærmeste om sorgen.
Temaerne vil blandt andet være:
• sorgreaktioner, sorgens faser og opgaver
• min historie igennem en svær tid
• hvad er meningen?
• forstår de andre mig?
• re-membering
• videre i livet
Til top
Sorggruppe for yngre
Når du i en ung alder har mistet din partner, er din tilværelse drastisk ændret.
Dagligdagens opgaver og forpligtelser i forhold til arbejde, bolig og økonomi er du alene om. Du gør dig sandsynligvis mange tanker omkring, hvordan du bedst muligt støtter dine børn.
Midt i alt dette kan det være vanskeligt at få plads til dig selv og din sorg.
Temaer vil bl.a. være:
- Sorgen
- Alene
- Mine børn
- Netværket
- Hvordan kommer jeg videre
- Det liv jeg gerne vil have
Gruppen ledes af en professionel rådgiver.
Til top
Kræft i familien og hvad så?
Gruppetilbud til teenagers der har nære slægtninge med kræft.
Er dette tilbud noget for dig, så kontakt Kræftrådgivningen.
Samtalegruppe for unge der har mistet
Har du mistet en person i din nære familie, har du måske tanker og følelser, som er vanskelige at dele med andre, der ikke selv har prøvet noget lignende.
I denne gruppe får du lejlighed til at dele dine erfaringer med andre unge. Gennem samtale, men også gennem forskellige andre aktiviteter som f.eks. at se film, høre musik vil vi forsøge at berøre det som du er optaget af.
Er du mellem 15 og 25 år, kan du deltage i gruppen.
Gruppen ledes af en professionel rådgiver.
Til top
Netværksgruppe for yngre kræftpatienter
Uanset hvornår i livet man rammes af en kræftsygdom, er det en begivenhed, der ryster både den syge og dennes familie.
Når man samtidig har mindreårige børn, giver det yderligere bekymring for fremtiden.
I sådan en situation er det for mange mennesker værdifuldt at kunne dele sine problemer og erfaringer med ligestillede d.v.s. andre der er i en lignende situation.
Hvis du har eller har haft kræft og har mindreårige børn, er dette tilbud måske noget for dig.
Gruppen ledes af en professionel rådgiver.
Til top
Mandegruppe
Kræftrådgivningen er i øjeblikket i gang med at starte en mandegruppe op. Er du interesseret er du meget velkommen til at henvende dig i Rådgivningen
Tilbage