Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Gruppe for unge voksne
Er du mellem 18-30 år? Har en, som står dig nær kræft, eller har du mistet en, du holder af?
Så har du måske lyst til at komme i en gruppe med andre unge, som du kan dele dine oplevelser med.
Det kan være svært, hvis ens forælder får kræft. Sygdommen fylder meget. Bekymringen for, hvad der vil ske, og bekymringen for selv at blive ramt kan blive overvældende.
Hvis du har mistet en forælder eller en anden, som står dig nær, kan du blive overvældet af sorgen og savnet. Der er ingen, der kan tage sorgen væk, men det hjælper at dele sorgen med andre.
Det kan være svært at tro på, at der er nogen, der kan forstå din situation. Du kan tænke, at ingen har haft det, som du har det nu. Det kan derfor være godt at komme i en gruppe med andre unge, som har det på samme måde. Det er rart frit at kunne fortælle om sine oplevelser og tanker, og det er godt at høre, at der er andre, som har det ligesådan.
Hvis du gerne vil med i en gruppe med andre unge voksne, skal du tale med en rådgiver fra Kræftrådgivningen. Du kan komme i den åbne rådgivning, eller du kan ringe på telefonnummer 59441222 eller maile holbaek@cancer.dk
Nøgleord på siden: