Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Mange professionelle er involveret, når et menneske får kræft. Som professionel kan man blive i tvivl om, hvilke tilbud der findes for patienterne, eller du kan få brug for sparring, supervision eller undervisning. Kontakt din nærmeste kræftrådgivning for at høre, hvad de kan gøre for dig.
Arbejdet med mennesker ramt af kræft kan være udfordrende Måske har du spørgsmål til de typiske psykiske reaktioner eller måske har du brug for sparring eller supervision. Hvad end dit behov er, vil personalet på vores kræftrådgivninger meget gerne hjælpe.
Undervisning
Vi tilbyder undervisning til sundhedspersonale, uddannelsesinstitutioner eller andre organisationer, hvor fokus er at kvalificere professionelle eller studerende til at yde et kvalificeret bidrag til mennesket med kræft og deres pårørende.
Du er velkommen til at kontakte os for en nærmere drøftelse af hvilke muligheder, vi sammen kan finde. I denne drøftelse vil indgå indhold, omfang og muligt honorar.
Besøg på sygehus
Er du ansat på sygehuset og oplever, at en konkret patient vil kunne have glæde af en samtale med en af kræftrådgivningens rådgivere, kan det være en mulighed at en ansat eller frivillig kommer på besøg på sygehuset.
Det er dog meget væsentligt, at du patienten har sagt god for aftalen først, så vi er sikre på, at der virkelig er et ønske om sådan en samtale. Disse samtaler omhandler oftest de mere psyko-sociale aspekter ved at have kræft og skulle forberede sig på enten en anderledes fremtid eller måske at skulle dø af kræft.
Hvad end dit behov er, er du velkommen til at kontakte den nærmeste kræftrådgivning for at høre, hvad vi kan hjælpe med.
Nøgleord på siden: