Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Brystkræftgruppen

Brystkræftgruppen består af kvinder, der selv har haft brystkræft. Vejlederne i Brystkræftgruppen består af frivillige kvinder, der yder hjælp og støtte til kvinder med brystkræft.


Vejlederne i Brystkræftgruppen
Det har stor betydning for kvinder med brystkræft at kunne møde andre i samme situation og have mulighed for at tale om de mange spørgsmål, der melder sig, når man får eller har en kræftsygdom.

Ca. 100 frivillige vejledere i Brystkræftgruppen
Brystkræftgruppen giver tilbud til kvinder med brystkræft - uanset hvor man er i sit forløb. Vejlederne er frivillige og har naturligvis tavshedspligt. Vejlederne står til rådighed med støtte og vejledning til de ca. 4.000 kvinder, der hvert år rammes af brystkræft. Det er vigtigt at vide, at mange af disse kvinder bliver helbredt og igen kommer til at leve et godt liv. Det er vejlederne et levende bevis på.

Hvad kan vi tilbyde?
Vejlederne tilbyder støtte og vejledning til kvinder med brystkræft, der har behov for det, uanset hvor de er i deres sygdomsforløb. Vejlederne tilbyder en personlig samtale, der kan foregå på sygehuset, i kræftpatientens hjem, i Kræftrådgivningen, via telefon eller e-mail. Du bestemmer selv, hvad samtalen skal handle om.

Kontakt med en vejleder
Du kan komme i kontakt med en vejleder ved at henvende dig til personalet på sygehuset eller ved at kontakte den lokale kræftrådgivning.

Træffetid og mødested
Træffetid skaber rammer og rum til udveksling af erfaringer og kan virke netværksskabende. Emner og foredrag, der tages op, vil være relevante for kvinder med brystkræft. Du kan se i kalenderen, hvor der afholdes træffetid i dit lokalområde.

Selvhjælpsgrupper
Der oprettes selvhjælpsgrupper lokalt efter behov. Fx grupper for unge med mindreårige børn, grupper for enlige og grupper for kvinder med tilbagefald.

Genoptræning og samtalegruppe
Genoptræning af brystopererede uden for sygehuset kan foregå i kommunalt eller aftenskoleregi. Der trænes på gulv og i bassin. Efter genoptræningen kan der være samvær med 1-2 vejledere. Man ved i dag, at motion er godt for både krop og sjæl. Er du til gåture, stavgang eller vandaerobic eller andet, så spørg på sygehuset eller i kræftrådgivningen, hvad der er af tilbud i din kommune.

Kræftpolitisk arbejde og samarbejde med patientforeningen De Brystopererede
Vi arbejder også for at forbedre brystkræftbehandlingen i Danmark, og vi vil derfor gerne høre om såvel gode som dårlige erfaringer fra et behandlingsforløb.

Kunne du tænke dig at blive vejleder?
Vi mangler vejledere over det meste af landet. Hvis du har afsluttet dit behandlingsforløb for 1-2 år siden og har lyst og overskud til at støtte andre i at komme videre i livet, er det måske noget for dig? Vi tilbyder et fællesskab i den lokale vejledergruppe og kvalificeringskurser lokalt og på landsplan, så du bedst muligt kan klare opgaven.

Hvad er der af muligheder i mit lokalområde?
Du kan læse om de forskellige tilbud i DBO-bladet, i kalenderen i tætpåkræft eller i Brystkræftgruppens lokale program.

Du kan også henvende dig i den lokale kræftrådgivning eller se i kalenderen på vores hjemmeside samt på hjemmesiden for Patientforeningen De-Brystoperede:



Ansvarlig: Afdelingssekretær Ebba Johnsen

Sidst ændret: 25-10-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen