Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
At få stillet diagnosen kræft er en chokerende oplevelse for langt de fleste mennesker. Hvad er det for en behandling, jeg skal igennem? Kan jeg fortsætte mit arbejde, hvis jeg skal have mange strålebehandlinger? Er der mange ubehagelige bivirkninger undervejs? Disse spørgsmål er blot nogle få, der melder sig, når man får konstateret kræft.
I netværket for patienter med hals- og mundhulekræft kan du få svar på dine spørgsmål. Du kan tale med ligestillede, og du kan udveksle erfaringer. Du kan også møde professionelle – fx læger, sygeplejersker, diætister, psykologer og socialrådgivere - som fortæller om de mange sider af kræftbehandlingen.
Netværket henvender sig til patienter, der har eller har haft kræft i hals- og/eller mundhule, og deres pårørende.
Hvor og hvornår mødes vi?
Vi mødes i Netværket en torsdag i hver måned kl. 19.00 – 21.30.
Arrangementerne finder sted:
Center for Kræft og Sundhed
Nørre Alle 45 (ved siden De gamles by)
2200 København N.
Programmet for første halvdel af 2012:
26. januar: Tandaften
Afdelingstandlæge Lars Nygaard fra Tandlægeskolen fortæller om strålehandlingens effekt på tænder, tandkød og kæber, og om tandpleje efter strålebehandling.
23. februar: Laserterapi
Laserterapeuterne Anni Norling og Kristina Rødskov Jensen vil fortælle om hvorledes laserterapi aktiverer kroppens egen helingsproces. Laserterapi virker styrkende på immunforsvaret. Behandlingen har en positiv virkning på en lang række lidelser og sygdomme. Heriblandt smerte og betændelsestilstande.
22. marts: Trykkammerbehandling
Overlæge Erik Jansen fra Rigshospitalet fortæller om hvordan trykkammerbehandling kan hjælpe med bl.a. at fremme heling i stråbehandlet væv, samt fordele og ulemper ved denne behandling.
19. april: Socialrådgivning
Socialrådgiver Dorrit Stadager fra Center for Kræft og Sundhed vil fortælle om hvad Centret kan tilbyde af rådgivning.
31. maj: Rehabilitering
Indlæg ved overlæge Elo Andersen, Herlev Hospital, som vil fortælle om hvorledes rehabiliteringen har udviklet sig siden Elo`s sidste besøg.
NYHEDER: Kost for kræftpatienter på www.cancer.dk/kost
Læs mere på den nye side, som behandler emnet kost i alle faser af kræftforløbet. Her kan du finde gode råd og opskrifter - blandt andet til, hvordan man ved hjælp af kosten kan afhjælpe nogle af de bivirkninger, der ofte følger med en kræftbehandling. Læs mere om kost for kræftpatienter
Program
Det er en gruppe tidligere og nuværende kræftpatienter, der har erfaring med kræft i hals- eller mundhulen, der tilrettelægger arrangementerne. De annonceres i Kalenderen.
Program for de enkelte arrangementer kan rekvireres hos Kræftrådgivningen, Center for Kræft & Sundhed, Nørre Allé 45, 2200 København. N. Her kan du også tilmelde dig.
Telefon: 8220 5805
E-mail: koebenhavn@cancer.dk
Vil du høre mere?
Så kontakt en af netværkets kontaktpersoner:
- Niels Jessen, telefon 48 17 59 64
Træffes bedst på hverdage mellem kl. 18.00 - 21.00
Cancerforum.dk - et online forum for patienter og pårørende
Kræftens Bekæmpelse har åbnet et nyt online mødested, Cancerforum.dk, der giver kræftpatienter og pårørende mulighed for at dele tanker og erfaringer på tværs af landet og uanset tid på døgnet.
Log-in og opret profil
Du skal blot logge dig ind på cancerforum.dk og oprette en profil, hvorefter du har mulighed for at melde dig ind i debatgrupper, lede efter andre med samme diagnose, skrive dagbog og ligende. God fornøjelse.
Cancerforum.dk
Til top
Tilbage