En førtidspensionssag kan først begyndes, når aktivering, revalidering, behandling og andre foranstaltninger har været afprøvet og vist, at ansøgeren ikke kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Kun i de tilfælde, hvor det fra begyndelsen er helt åbenlyst, at der ikke er nogen mulighed for, at ansøgeren kan forbedre sin erhvervsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet, kan en sag om førtidspension begyndes med det samme.
To sæt regler
Den 1. januar 2003 trådte en ny førtidspensionslov i kraft. Det betyder, at alle sager om førtidspension efter den 1. januar 2003 skal følge de nye regler, mens alle der før 1. januar 2003 har søgt eller fået tilkendt en førtidspension forsat vil være omfattet af de gamle regler. I det følgende gennemgås derfor først de nye regler for førtidspension - som vi har kaldt Førtidspension fra 2003 og derefter de gamle regler – som vi har kaldt Førtidspension før 2003.
Førtidspension fra 2003
I det følgende gennemgås først de nye regler for førtidspension.
Hvem kan søge førtidspension
Du kan søge førtidspension, hvis du er mellem 18 og 65 år, og du på grund af helbredsmæssige eller sociale forhold ikke er i stand til at forsørge dig selv.
Du skal søge om førtidspension hos kommunen. Kommunen har en frist på tre måneder til at behandle sagen. Hvis der ikke kan træffes en afgørelse i løbet af tre måneder, skal kommunen skriftligt meddele ansøgeren årsagen til dette og fortælle, hvornår sagen forventes afgjort.
Hvad kræves der
Din arbejdsevne skal være varigt nedsat, og nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at du ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Man er selvforsørgende, når man har en arbejdsevne, der gør en i stand til at opnå en indtægt, der svarer til 37 timers arbejdsindtægt. Det er i denne sammenhæng uden betydning, hvilken løn du havde tidligere.
For at få førtidspension skal din arbejdsevne vurderes
Du og din sagsbehandler skal have overblik over dine styrker og muligheder for eventuelt at fortsætte på arbejdsmarkedet. Alle muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet skal undersøges: Uddannelse, behandling, revalidering eller fleksjob. Hvis sagsbehandleren derefter vurderer, at du ikke kan blive selvforsørgende gennem et arbejde, kan du få bevilget førtidspension.
På www.minarbejdsevne.dk kan du læse mere om de nye regler. Her kan du også få svar på de spørgsmål, du måtte have.
Pensionens størrelse
For enlige er førtidspensionen på 199.128 kr. om året. Gifte og samlevende får 169.260 kr. Hvis du eller din ægtefælle/samlever har indtægter over en hvis størrelse reduceres pensionen.
Til top
Merudgiftsydelse
Hvis du modtager førtidspension efter de nye regler og din kræftsygdom eller behandlingerne har nedsat din funktionsevne kan du søge kompensation for dine merudgifter. Funktionsevne defineres som den kunnen, der er nødvendig for, at du kan udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet.
Funktionsevnen skal være varigt nedsat i en sådan grad, at konsekvenserne er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og medfører behov for betydelige hjælpeforanstaltninger. Der kan f.eks. være tale om epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende syn, svagt eller nedsat syn.
Eksempler på merudgifter:
-
Diætkost
-
Medicin
-
Befordring til arbejde og uddannelse
-
Uddannelse eller behandling
-
Køb af praktisk hjælp m.v.
Tilskuddets størrelse
Du skal sandsynliggøre, at du har merudgifter på mere end 6.000 kr. om året for at få hjælp. Hvis du kommer over dette beløb, får du et tilskud i form af et basisbeløb på 18.000 kr. om året eller 1.500 kr. om måneden. Det er muligt at opnå højere tilskud, hvis dine skønnede udgifter overstiger 21.000 kr. om året. Tilskuddet er skattefrit og ikke afhængigt af indkomst.
Kontakt kommunen om de nærmere muligheder.
Førtidspension før 2003
Alle der har fået eller søgt om førtidspension før den 1. januar 2003, vil forsat være omfattet af de gamle regler om førtidspension. Det betyder, at en ansøgning om forhøjelse eller ændringer i en førtidspensionen, fra før den 1. januar 2003 forsat skal behandles efter de gamle regler. Det betyder også, at reglerne om tillæg, fortsat stadig gælder.
Vær opmærksom på de disse regler for pension kun gælder, hvis du har søgt om førtidspension før 1. januar 2003.
Hvilke typer af førtidspension er der
Der findes fire forskellige former for førtidspension, der kan tilkendes, hvis erhvervsevnen er varigt nedsat.
Højeste førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevne er helt bortfaldet eller nedsat til det ubetydelige, pga. helbredsmæssige årsager.
Mellemste førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevnen er nedsat med 2/3 eller mere, pga. helbredsmæssige årsager, samt til personer mellem 60 og 65 år, når erhvervsevne pga. helbredsmæssige årsager er bortfaldet eller nedsat til det ubetydelige.
Forhøjet almindelig førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 60 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen pga. helbredsmæssige årsager, eller som følge af en kombination af helbredsmæssige og sociale årsager.
Almindelig førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 60 og 65 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen pga. helbredsmæssige årsager eller som følge af en kombination af helbredsmæssige og sociale årsager.
Til top
Invaliditetsydelse
Kræftpatienter mellem 18 og 65 år kunne indtil den 1. januar 2003 få tilkendt invaliditetsydelse, hvis de opfyldte betingelserne for at få mellemste eller højeste førtidspension, men på trods af dette var i stand til at arbejde.
Hvis du i dag modtager invaliditetsydelse og må opgive eller mister dit arbejde/erhvervsindtægt, har du forsat ret til førtidspension efter de gamle regler fra før den 1. januar 2003.
Bistandstillæg
Hvis du modtager invaliditetsydelse eller Gl. Førtidspension og har brug for hjælp fra andre til at skaffe dine personlige fornødenheder, kan du søge kommunen om støtte til at ansætte den nødvendige hjælp til fx:
Det er en betingelse, at hjemmeplejen ikke hjælper dig med disse ting i forvejen.
Plejetillæg
Hvis du modtager invaliditetsydelse eller gl. førtidspension og din helbredstilstand er så dårlig, at du permanent – eller over en længere periode – skal overvåges døgnet rundt, kan du søge om at ansætte hjælp. Du kan også søge økonomisk støtte, hvis du skal have hjælp fra andre mange gange i døgnet.
Personlige tillæg
Hvis du er førtidspensionist fra før den 1. januar 2003 eller folkepensionist, kan du søge om et personligt tillæg, hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan f.eks. søges til diætkost, medicin, tandbehandling og briller. Det er en forudsætning, at der er tale om en nødvendig udgift og at kommunen skønner, at du ikke selv har råd til at betale.
Til top
Helbredstillæg
Hvis du har fået bevilget en førtidspension før den 1. januar 2003 eller er folkepensionist, kan du søge kommunen om et helbredstillæg til dækning af dine egne udgifter til:
Det er en betingelse, at medicin og behandling er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Det vil sige, at du kun kan få helbredstillægget, når sygesikringen yder tilskud til medicinen eller behandlingen.
For at være berettiget til helbredstillægget må din og eventuelle ægtefælles eller samlevers formue ikke overstige 75.500 kr. gældende pr. 1. januar 2011. Med formue menes penge i banken og værdipapirer. Formue er ikke hus, bil og sommerhus. Helbredstillægget dækker 85 procent af din egenbetaling.
Hvis du vil søge helbredstillæg, skal du rette henvendelse til din kommune og bede om et ansøgningsskema. Opfylder du betingelserne, vil du få tilsendt et helbredstillægskort, som automatisk vil blive fornyet hver år. Kortet skal medbringes på apoteket og hos behandleren.
Udvidet helbredstillæg
Betingelserne for udvidet helbredstillæg er de samme som for helbredstillæg. Det særlige ved det udvidede helbredstillæg er, at der ydes engangsydelser, som ikke er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Der gives tilskud til:
-
Briller
-
Almindelig fodbehandling
-
Tandproteser
Du skal altid søge om udvidet helbredstillæg, inden du begynder behandlingen eller køber nye briller. Du har kun ret til udvidet helbredstillæg, når kommunen har vurderet, at udgiften er nødvendig.
Udvidet helbredstillæg dækker 85 procent af din udgift og beregnes på grundlag af kommunens prisaftaler og overenskomster på området. Du kan frit vælge behandler og ydelser, der er dyrere end kommunens prisaftaler overenskomster, men så må du selv betale en eventuel merudgift.
Til top
Skånejob- et tilbud til førtidspensionister
Hvis du modtager gammel førtidspension og er under 65 år, har du mulighed for at få et skånejob med løntilskud. Udover at du skal modtage gammel førtidspension er det en betingelse, at du ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår.
Mange har glæde af at være ansat i et skånejob, hvor der tages særlige hensyn til deres nedsatte arbejdsevne, men økonomisk er gevinsten uhyre beskeden.
Ansatte i skånejob beholder deres førtidspension og får løn for de timer, de arbejder. Arbejdstiden kan tilrettelægges individuelt, og der er mulighed for ansættelse i fra få timer op til en næsten fuld arbejdsuge.
Arbejdsgiveren får tilskud på halvdelen af den løn, der aftales, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på området.
Indtægten er skattepligtig og indgår i din pensionsberegning, dvs. den er med til at reducere pensionen og måske afskære muligheden for at opnå personlige tillæg.
For at vide præcist, hvordan du er stillet, bør du derfor altid rette henvendelse til socialforvaltningen og bede om en beregning af de økonomiske konsekvenser af, at du tager et skånejob.
Til top
Tilbage