Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Private pensionsordninger

Hvis du er medlem af en privat pensionsordning, og din sygdom har medført invaliditet eller en varig forringelse af din erhvervsevne, kan du i visse tilfælde kan få udbetalt din kapitalpension, invalidepension eller andre ydelser fra dit pensionsselskab, selv om du endnu ikke har søgt om offentlig førtidspension.

 

Det er pensionsselskabet selv, der afgør, om der skal være søgt offentlig førtidspension. Derfor bør du, så snart sygdommen er konstateret, kontakte pensionsselskabet og forhøre dig om reglerne i selskabet. De fleste pensionsselskaber har ansat socialrådgivere, der kan hjælpe dig.
 
Normalt skal der betales 60 pct. i afgift, hvis kapitalpensionen bliver udbetalt før det 60. år. For personer, der rammes af en varig nedsættelse af funktionsevnen, er afgiften dog på 40 pct., hvis de er berettigede til højeste eller mellemste førtidspension eller opfylder betingelserne i en forsikringspolice for at få forsikringssummen udbetalt på grund af invaliditet.

 
Udbetaling af kapitalpension ved livstruende sygdom

Hvis du har tegnet en kapitalpension enten privat eller gennem dit arbejde, har du som kræftpatient også mulighed for at hæve kapitalpensionen og få beløbet udbetalt mod betaling af en afgift på 40 pct., blot der er tale om en livstruende kræftsygdom. Det skal med andre ord i denne situation ikke først være fastslået, om sygdommen har medført en varig funktionsnedsættelse. Hvis sygdommen anses for livstruende udbetales kapitalpensionen mod betaling af en afgift på 40 pct., selvom der normalt skal betales 60 pct. i afgift, hvis kapitalpensionen hæves inden man fylder 60 år.

Forsikringsselskaber, banker og andre, der sælger kapitalpensioner kan dog godt sætte begrænsninger i deres aftaler med kunderne, og så kan man ikke hæve sin kapitalpension mod at betale 40 pct. i statsafgift - heller ikke selv om man lider af en livstruende sygdom.

 
Gælder ikke alle former for kræft
Ikke alle former for kræft giver ret til at hæve en kapitalpension til den lave afgift på 40 pct. Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse er retten til at hæve kapitalpensionen mod betaling af den lave afgift på 40 pct. begrænset til de livstruende kræftformer, hvor der "ved mikroskopi eller klinisk undersøgelse er konstateret ondartede kræftsvulster med ukontrollabel vækst eller spredning til det tilstødende væv eller tendens til spredning til regionale lymfeknuder og fjernere organer (metastaser), herunder malignt melanom (modermærkekræft). Herudover gælder ordningen for de alvorlige leukæmiformer, lymfoner (lymfekræft) samt Hodgkin’s sygdom (stadium II-IV)".

Følgende kræftformer anses ikke for livstruende og giver derfor ikke ret til at få udbetalt kapitalpensionen til den lave afgift:

  • Hudkræft, herunder Kaposi’s sarkom (uden påvist HIV- infektion)

  • Svulster, der beskrives som præmaligne (forstadier til kræft som f.eks. celleforandringer i livmoderhalsen, carcinoma in situ, godartede blærepapillomer, Hodgkin’s sygdom (stadium I) og kronisk lymfatisk leukæmi

Hvis man har en kræftsygdom, der er nævnt i Skatteministeriets bekendtgørelse, skal man få sin læge til at udfylde en særlig blanket. Blanketten fås i pengeinstitutter og pensions- og forsikringsselskaber.


Hvis kræftsygdommen ikke er nævnt i bekendtgørelsen
Hvis man lider af en kræftsygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsen, er der også mulighed for at blive omfattet af de nye regler. Man skal i så fald indsende en ansøgning til Told- og Skattestyrelsen sammen med en lægeerklæring og eventuelt yderligere dokumentation for sygdommen. Told- og Skattestyrelsen spørger herefter Sundhedsstyrelsen, om sygdommen kan betegnes som livstruende. På den baggrund afgør Told- og Skattestyrelsen, om kapitalpensionen kan udbetales til den lavere afgift på 40 pct.

Hvis man ikke ønsker, at Told- og Skattestyrelsen skal vide, hvad man fejler, kan man sende ansøgningen til Told- og Skattestyrelsen i en lukket kuvert med Sundhedsstyrelsens adresse. Så får Told- og Skattestyrelsen ikke noget at vide om, hvilken sygdom man lider af.

Til top
Tilbage



Tekst og kilde: Jurist Lars Kofoed

Sidst ændret: 26-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen