Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Tilskud til tandskader, som skyldes behandlingen |
|
Kræftpatienter, som får alvorlige problemer med tænderne, har efter de er færdige med kræftbehandlingen mulighed for at få økonomisk tilskud til tandlægebehandlingen i den region, hvor de bor. Det er især kræftpatienter, der har fået stråler på hoved eller hals, som får problemer.
Tilskuddets størrelse er uafhængigt af patientens indkomst og formue. Hvis man får bevilget tilskuddet indebærer ordningen, at patientens egenbetaling hos den praktiserende tandlæge fremover højst må udgøre 1.725 kr. årligt (2012). Beløb herudover betales af regionen.
Hvilke tandproblemer kan man få
Ved strålebehandling er de akutte bivirkninger af behandlingen, f.eks. sår i munden, svamp, belægninger, mundsmerter og mundtørhed.
De kroniske bivirkninger er mundtørhed (tungen bliver glat og får indtørrede belægninger), røde og sarte slimhinder (sårdannelse og man kan få svært ved at gabe) samt en øget risiko for huller i tænderne. Tænderne kan desuden blive "skøre" og knække let, ligesom man lettere taber sine plomber.
Ved kemoterapi kan man også få disse gener, men bivirkningerne er som regel mindre og går oftere over af sig selv på et tidspunkt.
Hvad kan man få tilskud til
Man kan få tilskud til f.eks. tandfyldninger, rodbehandlinger, kroner og proteser samt forebyggende behandling, som f.eks. tandrensninger og flourpenslinger.
Det vil i forbindelse med en strålebehandling i hoved/halsområdet eller efter en kemoterapi næsten altid være nødvendigt med forebyggelse som f.eks. afpudsning, tandrensning, kontrol og instruktion.
Der er ikke mulighed for at få støtte til reparation eller udskiftning af de kroner eller proteser, som man tidligere har fået støtte til fra regionen.
Hvordan søger man om tilskud til tandbehandlingen
Ansøgning om økonomisk tilskud til tandbehandlingen foregår ved, at du og din tandlæge udfylder et særligt ansøgningsskema, som sendes til den region, hvor du bor.
Ansøgningsskemaet kan du eller din tandlæge hente på din regions hjemmeside sammen med en vejledning i at søge.
Hvis regionen godkender ansøgningen, modtager du en tilskudsbevilling, hvor der står mere om vilkårene for støtten.
Du kan finde ansøgningsskemaer og vejledninger på din regions hjemmeside nedenfor:
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Klagemulighed
Hvis regionen helt eller delvis afslår, at yde økonomisk støtte til din tandbehandlingen, kan du og din tandlæge klage over regionstandlægens afgørelse til Patientombuddet.
Klagen skal sendes til:
Patientombuddet
Frederiksborggade 15, 2. sal
1360 København K
Klagefristen er 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Patientombuddet kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor.
Tlf.: 72 28 66 00 (Telefontid dagligt 10-14)
E-mail: pob@patientombuddet.dk
Hjemmeside: www.patientombuddet.dk
Ikke alle kan få tilskud
Får at få bevilget tilskud fra regionen, skal du og din tandlæge kunne dokumentere, at det er stråle- eller kemobehandlingen, der er årsag til de alvorlige tandproblemer.
I dag får alle patienter, der skal have strålebehandling på hoved/ hals, deres tænder undersøgt på hospitalet inden behandlingen begynder. Så de vil let kunne dokumentere, hvordan deres tænder havde det, inden kræftbehandlingen gik i gang.
Det er en anden sag for kemopatienter, der ikke automatisk får undersøgt deres tænder inden behandlingen begynder.
Kemopatienter bør derfor kontakte deres egen tandlæge inden behandlingen går i gang for at få lavet en tandstatus. Ellers kan det blive svært at bevise, at det er kemoen, der har ødelagt deres tænder.
Til top
Tilbage
Tekst og kilde: Jurist Lars Kofoed
Sidst ændret: 22-11-2011
Nøgleord på siden:
tandlæge,
tilskud,
tænder